En rigtig god oplevelse og et par dårlige

Ugens højdepunkt har været Øglens fem års fødselsdag. I søndags var familien samlet, og i mandags, på selve dagen, børnehaven.
Jeg er helt sikker på, at hun syntes, at hun havde et par dejlige dage med fuld opmærksomhed og masser af gaver.
Selvfølgelig var der også nogle gaver til lillebror.

Hvad mon det er?

Hun fik en ny cykel, Lego Friends, påfuglekostume, rulleskøjter og flere andre ting. Alle gaverne var  et hit, dog tror jeg, at cyklen fra forældrene scorede flest points. Hendes tidligere cykel havde længe været for lille, så det var spændende, hvordan hun ville tackle den nye. Det havde vi ikke behøvet at bekymre os om. Hun cyklede op og ned ad vejen, drejede ind i indkørslen og tog så endnu en tur.

Hun fik følgeskab af sine små kusiner, enten på løbehjul eller på løbeben. Jeg tror ikke, at de mærkede, hvor køligt det var, selv om solen skinnede.

Varanen var noget betuttet over al virakken. Han havde lige sovet i 3 timer, da vi ankom. Men da han først blev rigtig vågen, nød han det lige så meget som alle os andre.
Oldemødre, bedstemødre, en bedstefar, en faster, onkler, forældre, 4 smårollinger, en tween og en teenager kan godt give gang i hytten. Således også her.
Men bordets glæder samler os: Hjemmebagte boller med pølser og ost, lagkager og en kagemand.

Den obligatoriske kagemand

Mætte og glade kørte vi hjem igen ved 18-19-tiden. Hvor er de 5 år blevet af? Næste år skal hun i skole!
Nu til de dårlige oplevelser, som vi heldigvis ikke har så mange af, så to på en uge er virkelig i overkanten.
1. Vi skulle have været til Sydspanien i april, i en lille bjergby lidt nord for Malaga. Husbonden fik en uge foræret til sin afskedsreception af en af vores bekendte, som ejer et hus der. På grund af et par kroniske sygdomme hos fruen her i huset, sørger vi altid for at have alle forsikringer i orden. SOS International kontaktes, journaler sendes frem og tilbage, og så kommer tilladelsen. Sådan plejer det at foregå, men nej. Ikke denne gang. "Desværre kan vi på baggrund af blablabla... ikke give vores tilladelse til den forestående rejse osv". What! Det plejer at være en formssag, men altså ikke denne gang. Hvis der er sket noget på helbredsfronten inden for de sidste to måneder før henvendelsen, skal journalerne fremsendes, og i det tidsrum havde jeg netop været til et par undersøgelser.
Enkelte har spurgt, om det nu er nødvendigt at have deres tilladelse, og dertil kan jeg kun svare JA! Jeg har jo prøvet at ligge 3 uger på privathospital på Mallorca, og jeg tør ikke tænke på, hvad det ville have kostet, hvis ikke forsikringen betalte.
Så Spaniensturen er udskudt indtil videre.
2. Nu er vi i en helt anden boldgade. Vi skal have ny opvaskemaskine, og Husbonden havde været ude at se, hvad man kunne tilbyde hos Punkt 1 (den eneste hvidevareforretning her i byen). Han fandt en, han syntes godt om og fik pris og andre data med hjem. Jeg havde (stærkt inspireret af Ellen) kig på en anden af samme mærke, så da vi var i forretningen i går, ville vi høre på 2 maskiner.
Heldigvis havde vi gjort vores hjemmearbejde, så da vi troppede op, vidste vi, hvad Punkt 1´s hjemmeside forlangte for dem. Husbonden havde fundet ud af, at den maskine, han havde fået en pris på tidligere, stod til et par tusind billigere! Da jeg kiggede efter den maskine, som jeg ville tjekke ud, stod den på hjemmesiden til en meget favorabel pris og var ugens tilbud. Stor var min forbavselse, da jeg fandt den i forretningen, hvor den stod til mindst det dobbelte af hjemmesideprisen.
Som forklaring sagde ekspedienten, at de kunne jo ikke gå og mærke op og ned hele tiden!! Min forklaring kunne lyde: Går den, så går den.
Øv! Vi blev både skuffede og vrede. Det er en forretning, hvor vi i løbet af årene har købt en hel del. Vi endte med at købe den, Husbonden havde tjekket ud. Forskellen på de 2 maskiner er, at den vi købte har en bestikskuffe i stedet for en bestikkurv. Nu må vi se, om vi kan vænne os til det. Selvfølgelig fik vi den til hjemmesideprisen, men alligevel! Øv igen!
Undskyld den lange udredning!

Tegn på forår

Heldigvis nærmer foråret sig mere og mere. Visse dage kan man faktisk bilde sig selv ind, at det allerede er forår.

Forleden var Husbonden ude på den lille, lokale havn for at hente stenbiderrogn, som jeg havde bestilt dagen i forvejen. I år har de temmelig meget.

En af kasserne med kvabsøer

Fyldte med rogn

Rognen er ikke renset. Det er ikke svært at rense den, det tager bare sin tid.

Urenset stenbiderrogn. Ca. halvdelen af det, vi købte

Efter rensningen puttede jeg rognen i poser af 100 gram. Derefter kom poserne i fryseren. Det er skønt at have på lager. Jeg plejer at servere den med blinis, creme fraiche, rødløg, citron og dild. Uhmm!
Andre tegn på forår kunne være de små spirer, knopper og udsprungne blomster, som man har ude som inde. Det er begrænset, hvad vi har af forårsblomster udenfor, men med megen blæst og dårlige læmuligheder samt sandjord kan vi vist ikke forvente mere!

Øverst til højre er der store knopper på japansk kvæde, nedenunder drejer det sig om krokusspirer, og resten giver vist sig selv

Jeg glæder mig til, at jeg ikke behøver at nøjes med armchair gardening!

Nyt indslag i indretningen. Andre ville sikkert brænde dem op, smide dem i skraldespanden eller lave dem om til måtter fx, men nu står de lige her et stykke tid. Husbonden (egernet!) mener åbenbart: Saml, hvad samles kan!

Månedens forbrug??

Lidt om meget, og meget om noget

Nu er det halve af februar gået, og foråret er i den grad på vej. Herligt!
I tiden siden sidste indlæg er der foregået en del, og i weekenden havde vi besøg af Varanen og Øglemor. De kom alene, da resten af familien var optaget af andet. Således var Øglen fx fuldt beskæftiget på Lalandia sammen med bl.a. farmor.
Varanen og Øglemor kom fredag aften og blev til søndag. Det var skønt at have dem her. Varanen gik morgentur med Kenzo og morfar, og han fik læst bøger i stor stil. Han sluger dem. Flere af dem kan han udenad, især "Mimbo Jimbo laver kunst" af Jacob Martin Strid. Den havde han medbragt hjemmefra. Han nød helt klart at have 3 voksne for sig selv.

"Sikke en lang indkørsel, mormor og morfar har"

Han nød det så meget, at han ikke gad at sove til middag om lørdagen. Han plejer at gå ud som et lys, men efter flere forgæves forsøg måtte det opgives, og han holdt fint ud. I løbet af formiddagen nåede Øglemor og jeg et smut i byen for at ose lidt, mens morfar hyggede sig med Varanen. Vi nåede også at besøge et lille loppemarked i nærheden i et lille hus, som har været til salg i månedsvis. I flere weekender holder et familiemedlem loppemarked der. Hvis man går efter Erik Kold, keramik fra nedlagte bornholmske fabrikker, Hukit stole (dansk møbelklassiker til børn) eller legetøj, så skal man bare troppe op. Alt i fin stand. Vi købte meget lidt.

Morfar havde fundet nissekittet frem igen, og Varanen syntes, at snenissen skulle have en gyngetur

Kenzo var naturligvis også med.

"Jeg må vist hellere følge med i, hvad der foregår"

Fredag aften skulle mormor putte Varanen, og lørdag morfar. Vi fulgte naturligvis det foreskrevne ritual, og det var han åbenbart tilfreds med, for kort tid efter sov han trygt.

Denne gang faldt han for bogen "Knaspers fest".

Husbonden har været i gang med den helt store oprydning og faldt bl.a. over nedenstående:

Øglemor som glansbillede, tegnet af hendes onkel, som er arkitekt og kunstner. Da var hun 9 år.

En skøn weekend fik en ende søndag eftermiddag. Vi glæder os til at se dem igen.

Desuden bød ugen på et hastigt glimt fra Sønnikes hånd. Han sendte et billede af vores ældste barnebarn, som figurerer i en ny kogebog, udgivet af Rudolf Steiner børnehaven, som hun gik i, og som lillesøsteren nu går i. Kogebogen indeholder vegetarretter til børneinstitutioner. Børnehaven har en meget dygtig kok, og det er der kommet en kogebog ud af "Mad og Nærvær".

Vores barnebarn står th. Nu går hun i 0. klasse

I går indtog vi vores brunch i Odense på vores stamcafé. Jeg havde lige fået en god besked -igen-, og den var værd at fejre.

Halvvejs

Midvinter! I søndags var der kyndelmisse, og så er man midtvejs. Det vil sige, at der er en halv vinter tilbage. Det behøvede der så ikke at være for min skyld.
"Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude......"  Knuden signalerer den midterste del af vinteren.
Hvis man tror på vejrvarsler, kan man bl.a. læse om dem
her.
Aftenen før lavede jeg russisk kongesuppe, også kaldet borsjtj. Jeg fandt opskriften
præcis her. Jeg foretog nogle små justeringer, men i det store og hele fulgte jeg opskriften. Suppen var rigtig god, havde kraft og smag med sine skønne farver, en rigtig vintersuppe.

 Heldigvis fik vi også nogle solstrejf den 2.2., både her og på Bryggen, hvor vi tilbragte det meste af søndagen hos vores søn og hans familie.

På matriklen, mod nord, først på dagen

Udsigten over byen fra familiens  altan, sidst på dagen

Vi tilbragte en hyggelig eftermiddag sammen med familien der og sluttede af med en vældig omgang sushi. Det smagte rigtig godt. Der er flere sushirestauranter i nærheden, så det er bare at vælge.

Alt, hvad hjertet kan begære af sushi med diverse tilbehør

I går bød dagen heldigvis også på sol.

Sol og blå himmel. Fantastisk!

Jeg plukkede nogle grene ind, bl.a. japanske kirsebærgrene og hasselgrene. Jeg glæder mig til at se dem springe ud.

Hvide syrener i knop. De undgik min saks

I morges sagde det yngste Bryggebarn (3 år) til sin far, da de stod og ventede på bussen, som skulle fragte hende til børnehaven:" Kan du mærke det, far? Sommeren er på vej!"

Gid det var så vel!