Laaaaang juleferie

Samtidig har jeg også holdt blogferie. Tiden og energien har ikke lige været til at sætte sig roligt ned og fundere over livets tilskikkelser.
Vores juleferie blev skudt i gang med en 70 års fødselsdag her i byen den 23.12. Det var meget hyggeligt. Invitationen var af en sådan karakter, at man kunne komme og gå, som man lystede, og præcis den dag havde alle meget travlt. Naturligvis.
Videre ned i byen for vores vedkommende for at hente den bestilte kalkun. Vi får altid "stuffed turkey" juleaften.
De sidste forberedelser blev tilendebragt og næste formiddag kørte Husbonden til København for at hente julegæster. Vi skulle være 6 voksne om aftenen. De, der kom længst fra, var niecen og hendes kæreste. Han er stockholmer, og hun er på vej til at blive det. Det var første gang, han skulle opleve en dansk jul, men det er mit indtryk, at han befandt sig godt.

Vi havde fældet et træ på matriklen, og det står stadig i julestuen. Efter gammel skik i min familie står det til efter Hellig tre Konger. Juleaften var der levende lys på. Og der var ro på. Alle kørte til julegudstjeneste om eftermiddagen undtagen undertegnede, som var nødt til at rydde frokosten af bordet, dække bord til om aftenen og have kaffen klar til de hjemvendte. Meget hyggeligt alt sammen.
Ind kom kalkunen med diverse tilbehør, og som noget nyt, hvad angår ris a la mand`en, øste jeg en portion op i hver af de 6 assietter, som stod klar i køkkenet, en anden puttede mandlen i én af dem, en tredje byttede rundt på tallerknerne, og en fjerde  fordelte dem ved bordet.

Stuffed turkey

Og så blev det hele ødelagt, fordi Husbonden havde bevæbnet sig med indtil flere hele mandler, som han strøede rundt efter forgodtbefindende!! Det blev dog Troldemor, som fik mandelgaven!
Anden juledag var der "vagtafløsning". Husbonden kørte gæsterne tilbage til København, og samme dag ankom børnene med familier. Vores datter og hendes familie kom heldigvis så tidligt, at der blev tid til frokost og en snak, inden de øvrige gæster forlod huset.
3. juledag om eftermiddagen havde vi "juleaften" nr.2 med gaver, elektriske lys på træet, julemand og tableau i skoven. Stormen havde raseret vores lille skov, og et af træerne havde åbenbaret en lille "hule", som husede en lille nissefamilie. Da det var ved at blive mørkt, gik vi alle ned for at besøge dem. Ungerne var stumme af betagelse, især de allermindste!
Den ældste( 7 år) fortalte farfar efter middagen, og efter at have fået ham væk fra bordet, "så kunne jeg godt se den elastik, der sad i skægget"! Hun har faktisk for længst luret ham, men hun vil så gerne tro på julemanden og nisserne!
Fjerde juledag forlod alle huset. Vi som de første, for juleugen sluttede også med en 70 års dag, denne gang i Jylland. Præcis, hvor vi har boet før, så der var mange kendte ansigter. Det har været nogle rigtig dejlige juledage med vore nærmeste. Alle har været mere end villige til at hjælpe, så jeg ikke har behøvet at stå i køkkenet hele tiden. Selv ham på 2 sagde: "N. hjælpe!"

Vi holder en pause i år fra vores sædvanlige nytårstradition og holder i stedet "candlelight dinner for two". Senere på aftenen kommer naboerne.

Godt nytår!

Prokrastinering eller Min barndoms jul

Det er nostalgiens skyld, at fokus forrykkes. En eller anden årsag må jeg jo finde, til at jeg konstant udsætter det, der er vigtigt, for at få tid til det sjove. I dette tilfælde blogskrivning fremfor opvask!

Mit hjem gennem næsten 25 år. Hovedindgangen og bagindgangen. Den sidste store fest i den 100 år gamle præstegård. Den er for længst revet ned og erstattet af en ny.

Juleaftensdag forløb på en ganske bestemt måde. Julen er en meget travl højtid for en præst, og det var min far. Med stort P!
Det var en meget travl dag, Vi havde heldigvis ung pige, for ellers var det hele brændt sammen. Selvfølgelig var dagen fuld af forventning og hygge lige fra morgenstunden.
Min far havde et stramt program. Han havde 3 gudstjenester, inden han kunne holde juleaften sammen med os og med prædikeskrivning til næste dags gudstjenester. Da han senere fik en hjælpepræst, var der mere luft at hente.

Min barndoms jul

Barn­dom­mens jul i 50'­erne og 60´erne

i en gam­mel præ­stegård og jule­guds­tjene­sterne med kon­ge­fami­lien

For mange menne­sker står barn­dom­me­ns jul i et sær­ligt skær. Såle­des også for mig.

I 50'er­ne og 60'erne var min far præst i Stra­ndby-Farsø Pastorat i Himmer­land. Vi boede i en rum­me­lig, gam­mel præstegård med stor have. En dejlig plet i en lille by.

Julen er selvsagt højsæson for præ­ster. Sæ­sonen be­gyndte med ad­ven­ts­­festerne i de to missions­huse og di­verse fore­ninger. Så kom selve julen med alle jule­gudstje­nesterne og ju­letræs­fe­sterne. Præsten, og helst også hans kone, skulle na­turligvis være med til det hele!

 

De private juleforberedelser blev delt ud på mange hæn­der. Jule­ma­den stod min mor og vores unge pige for. Små­kagerne tog en flok hjælp­somme damer sig af på skift. Tidligere endnu var det bageren. Min søster og jeg tog os af kon­fekten, med hjælp natur­ligvis. Marcipanen bestod af en opbag­ning tilsat flor­melis og man­deles­sens. Men vi syn­tes, det smagte fan­tastisk! Desuden lavede vi figen­brød, kvæde­brød, fondant osv. Det bedste ved alle disse læk­kerier var i øvrigt, at nok blev de gemt af vejen, når de var færdige, men det var ikke forbudt at smage...

De sidste fire dage inden jul stille­de vi børn vores sko i vindu­et - en tysk skik, som via mine søn­der­jyske for­æld­re også blev prakti­seret hos os. I nattens løb kom jule­man­den - troede vi - og lagde noget spiseligt i dem. Men det smagte for det me­ste af sæk, syntes vi!

 

Juleaftensdag om formidda­gen tog jeg ofte med far på jule-rundtur. På menigheds­rådets vegne bragte vi kurve med al­skens lækre ting i ud til dem, der havde behov derfor. Jeg husker disse besøg som noget meget positivt. Ved middagstid var fro­ko­sten klar der­hjemme. Et solidt måltid med et fast punkt på pro­gram­met: skoldhed hvidtøl med citronskiver og lidt suk­ker. Vi havde julen over en tønde hvidtøl stående i kæl­deren.

 

Far havde hvert år tre juleaf­tens­guds­tjene­ster. Derfor holdt vi na­tur­ligvis jul hjem­me, og vi havde også meget sjældent gæ­ster. De tre gu­ds­tjenester var i Farsø Kirke, på Farsø Sygehus og i Strandby Kirke Altid i nævnte rækkefølge. Det har der na­turlig­vis været flere grunde til, men en meget væsentlig årsag var den, at konge­par­ret, de tre prinsesser, hof­damer og chauffører deltog i guds­tjenesten i Strand­by. Den kon­gelige familie til­brag­te for det meste julen i »Jagt­huset« i Trend, som ligger i Strandby Sogn, og kongen foretrak, at juleaf­tens­gudstje­ne­sten i Strand­by lå til sidst. Det ønske blev altid efter­kom­met. 

Vi børn deltog som regel i guds­tje­ne­sterne på sygehuset og i Strand­by. Gudstjenesten på sy­ge­huset var umå­delig festlig og et kapitel for sig. I hall'en stod et meget stort juletræ, ens pyntet fra år til år, hvidt med sølv­kugler. Pati­enter i køresto­le, i senge, oppegående, på­røren­de, per­so­nale osv. samledes til en meget festlig stund. Efter gudstje­nesten ønskede vi hinanden glædelig jul på over­lægens kontor. Far fik en »sy­gehuskop« som gave, en kaffe­kop fra Bing & Grøn­dahl med inskrip­tio­nen FS og årstal, fyldt med kon­fekt, og til børnene var der en god­tepose. Jeg har nu halv­delen af sy­gehuskop­perne hj­emme som et kært minde.

 

 

FS betyder naturligvis Farsø Sygehus, men er også forbogstaverne på Husbondens og mit efternavn



 

Derefter gik turen til Strandby Kirke, hvor vi havde en ikke min­dre festlig stund. Kongen  valgte hver jul sal­merne og en af dem, vi altid sang, var »Det kimer nu til julefest«. Kon­gen ringede på for­hånd til far med sine salme­øn­sker. En gang tog jeg telefo­nen. »Det er Fre­derik«, lød det. En­kelt og lige­fremt. Efter guds­tjene­sten hilste vi på konge­par­ret og prin­sesserne og øn­skede dem glæde­lig jul. Som årene gik, kom sviger­søn­nerne med, og mens kong Fre­derik leve­de, bevaredes juletradi­tio­nen i Strandby. Efter gudstjenesten kørte vi til første­læ­rerens hjem for også at ønske dem en glæ­delig jul på be­hørig vis. Jeg mener at kunne huske, at far en sådan juleaften fik overrakt Ridderkorset ude i våbenhuset, da han tog afsked med kongefamilien.

 

Inden vi nåede hjem til præste­går­den, kunne klokken nemt være ble­vet mellem 18.30 og 19.00. Så kun­ne mor kon­centrere sig fuldt og helt om julemidda­gen, juletræ­et, gaverne osv. Spisestuen havde været aflåst den sidste uges tid inden juleaf­ten. Ingen fik lov at se juletræet og nis­se­land­skabet, før midda­gen var spist og træet stod tændt.

Julemiddagen bestod som regel af gås og risala­mande med vin til. Senere på aftenen fik vi kaffe og nybagte æble­skiver. I dag­ligstuen stod godte­bordet med frugt og kon­fekt. Vores juletræ nåede loftet og var tilsvarende stort i omfang, så min lillesø­ster klædte dukkerne fint på. De sku­lle være med, når vi gik rundt om træet; ellers kunne vi ikke nå!

Vi børn syntes, at det varede længe, inden vi nåede til gaver­ne. Vi skulle naturligvis synge nogle julesalmer, og far læste julee­vangeliet. Men ende­lig kun­ne gaveudde­lingen be­gynde. Vi fik én gave ad gangen, og alle så på, mens den blev pakket ud. Først så fik den næste sin. Så­dan fortsætter tradi­tionen i øvrigt i mit hjem den dag i dag. Efter en dejlig aften, og efter at have læst jule­kort og -breve fra nær og fjern, gik far ind i sit stu­dere­værelse for at finpudse prædike­nen til jule­dag. Vi børn havde denne aften lov til at blive oppe, så længe vi ville. Rekor­den var vist klok­ken fire.

Juledagene gik med gudstjene­ster, gæster, leg med gaver osv. Juletræet blev altid stående til efter Helligtre­konger, en god juletradition, som jeg sammen med mange andre fra min barn­dom har overført til mit eget hjem. Minderne står bl.a. derfor sær­lig stærkt om julen. 

Kongefamilien færdedes hjemmevant i Farsø og besøgte især en købmandsfamilie. De havde chaufføren med, men bodyguards og andre beskyttere, bortset fra The Guardian Angels, var der ikke tale om.

Undskyld det teksttunge indlæg, og de forskellige skrifttyper. Computeren ville ikke, som jeg ville.

 

      

 

---

Fødselsdag og keramik

Den forgangne uge har budt på flere forskellige arrangementer. Jeg må nøjes med at beskrive 2 af dem.
Det vigtigste var vores ældste barnebarns 7 års fødselsdag. Vi var inviteret til frokost lørdag sammen med resten af familien. Vi var 13! Overtro eller ej.
Det var en rigtig hyggelig dag, og gaverne gjorde stor lykke. Der var alt fra One Direction sengetøj, flot farveæske, en Furby til Sylvanian legeplads. Så ingen skal sige, at interesserne ikke spænder vidt hos den unge dame.

Billederne er desværre ikke de bedste. Lyset har i flere tilfælde snydt mig. I løbet af eftermiddagen var vi også til koncert på Zahles skole, hvor den unge dame går. 0. klasserne skulle indlede koncerten med at synge 3 sange. De var simpelthen så søde, og alt gik godt. Derefter tog vi tilbage til fødselsdagsfesten med lagkager og Michelin kagemand, som bliver pyntet og nærstuderet. Der var dukket farlige dyr op i mellemtiden (se det midterste billede forneden).
Fri leg og snak!
Aftensmaden bestod af en vegetarret fra River Cottage. Jeg kan vældig godt lide at se Hugh Fearnley-Whittingstall´s udsendelser i TV. Selvfølgelig mest på grund af maden, men også på grund af de skønne naturbilleder fra Sydengland, som vises. Sønnike stod for maden, og det er han god til. (Man må godt prale af sine børn, har jeg bestemt!)
Tidligere på ugen var jeg med Rendemaskerne på en lille udflugt, inden vi sluttede af med æbleskiver her. Vi besøgte en keramiker, som bor her i byen. Jeg havde ikke hørt om hende før, men en af de andre kendte hende. Jeg kunne rigtig godt lide hendes ting. Farverne her er flotte efter min mening.

Vasen i midten er meget speciel, derved at der er plads til en enkelt blomst i det hul, man ser, men skal den bare pynte, kan man flytte "skorstenen" ned i hullet, og voila! Så har man udelukkende en pyntegenstand.

Fin lille landsby.
Samme keramiker væver også, og så har hun efter sigende en meget flot have. Det var dog umuligt at se i mørket, men jeg har ladet mig fortælle, at der om foråret og om sommeren er "åben have" hos hende. Så må vi af sted igen.

Ugen, der gik

Samme dag (torsdag i sidste uge), som vi fik 2 småpiger på besøg, blev vi ringet op af Sønnike, at nu var hans juletraume i Politikens juletillæg. Forhistorien er den, at han for flere år siden lagde sin version af en meget speciel juleaften på nettet under overskriften: Juletrauma.dk  Den historie havde en journalist på Politiken set, og således endte den i deres juletillæg, i forkortet udgave, sammen med andre juletraumer.
Selv om han beskriver en meget tragisk hændelse, så har tegneren formået at lave en morsom tegning.

Lånt hos Politiken

Ja, det var virkelig et juledrama!

Samme torsdag kom Sønnike med sine 2 små piger, som skulle være på ferie hos os til om søndagen, hvor vi kørte ind til Bryggen med dem.
Vi julede, læste historier, så TV, gik ture med hunden osv.

Juledekorationer, havregrynskugler, marcipan osv. blev kreeret. I nederste række ses en julegavesæk med 24 gaver, som faktisk er Husbondens. En Wordfeud-veninde sendte den med indhold til ham. Der var brev til pigerne fra julenissen med den første kalendergave: en nissehue med blinkende julestjerner til den yngste og et af nissens aflagte kameraer til den ældste. De blev begge superglade.
Tegningen forestiller den kagekone, som jeg skal bage til hendes fødselsdag på lørdag!

V. og farfar spiller Ludo, mens S. ser på

Klar til at gå tur

Farfar og pigerne

Søndag middag kørte vi østpå, og pigerne glædede sig meget. De længtes virkelig efter deres forældre, og gensynsglæden var stor.