Her er jeg med

fredag den 22. februar 2013

Flere masker.....

... i dette tilfælde rendemasker.
Vi holdt vores månedlige møde i Nørkleklubben i aftes. Som altid hyggeligt og rart. Når jeg tænker på, at for godt et år siden kendte damerne ikke hinanden. Jeg var den eneste, der kendte alle. Så må man sige, at nu er vi alle som gamle veninder. Den yngste er 48 og den ældste 72, men det betyder ikke noget, når man er i godt selskab.
En af mine andre skøre ideer er, at jeg syntes, at mændene skulle med en enkelt aften. Det bliver i marts til en middag, hvor damerne kommer med maden, og herrerne serverer underholdningen. Herrerne kender selvsagt ikke hinanden, og altså heller ikke hinandens fruer, men det skal vi nok få lavet om på! Jeg glæder mig og håber, at det kommer til at gå godt.
Nu er det vist på tide at vise lidt af det, der er blevet produceret.

Huer og i forgrunden en cupcake (sangskjuler)

Flere huer og i baggrunden futsko
 
En lille jakke til et barnebarn
 
Desværre lader billedet sig ikke vende.(Drej computeren 90 grader med uret!) Lækker uldtrøje i hjemmelavet garn.

Trøje undervejs i hjemmekøbt uldgarn
Endnu en gang en tehætte i en skøn, citron/sol-gul farve
 
 Alle har gang i et eller andet, og hvis vi skulle gå i stå, så kan man jo finde alt muligt på nettet, også noget, som vi måske ikke lige havde tænkt på!

Se engang her. Kender vi ikke alle sammen nogen, som kunne bruge en sådan, fx i Illums café? Værs´go´!

Eller se engang her. De stakkels mænd går ofte glip af hjemmestrikkede ting og sager. Her har vi noget til dem: en skæghat!

Ja, jeg tror ikke, vi løber tør for ideer!

Undervejs får vi rødvin, snacks, kaffe, te, kager eller andre lækkerier. I aftes serverede jeg my American Cheesecake, som i følge de mange der har smagt den, smager bedre end alle andre ostekager, som nemt kan blive for tunge. Jeg bruger ikke flødeost, men kvark. Den smager i øvrigt bedst med ribs. Selv en cheesecake på Lindsey´s på Broadway kan ikke hamle op med den, i følge Husbonden. Selvom vi også fik et ekstra stykke on the house!

Fra et meget, meget gammelt Bo Bedre. Jeg brugte grønne druer denne gang.
Velbekomme!
















tirsdag den 12. februar 2013

Maskerade, maskerade...

freden den er nu forbi.....

Vores ældste barnebarn som påfugl
Hvis vi kigger på kalenderen, så er fastelavn (på latin "carne vale"= farvel til kødet) overstået. Men følger vi de gamle skikke, har vi i dag Hvide Tirsdag og i morgen Askeonsdag, efter at Flæskesøndag og Flæskemandag er forbi.
Hvide Tirsdag hedder sådan, fordi på den dag bagte man brød af hvedemel i stedet for det traditionelle rugmel.
I dag falder Hvide Tirsdag sammen med Den store Pandekagedag, meget apropos. Hos Newyorkerbyheart findes en rigtig god opskrift på pandekager med øl.
På Askeonsdag var festen forbi, og man gik bodsgang til kirken. Derefter begyndte 40 triste og asketiske dage.
Hvis man vil faste, mentalt og fysisk, kan man jo nøjes med Askeonsdag. Mental faste kunne jeg have godt af, tror jeg. Jeg kan i hvert fald prøve at begrænse mig selv, hvad angår forskelligt, som man bliver mere eller mindre afhængig af: Emails, TV, blogs, facebook osv.
Fastelavnssøndag var vi på besøg hos Troldemor , oldemor, som bor på Frederiksberg. Hun havde lavet en lækker frokost til os. Jeg havde bagt fastelavnsboller og taget med. Snakken gik som sædvanlig lystigt. Hun er meget frisk mentalt, men har været en del syg, så hun kommer ikke så meget ud.
Tidligere malede hun, lavede skulpturer og syede. I øjeblikket er det syningen, hun bruger sin kreative fritid på.
Jeg tog et par fotos i lejligheden i anledning af fastelavn.

Masker i oldemors badeværelse, kreeret af hende selv
 
Også hjemmelavede kreationer. Figuren forestiller en tibetansk tiggermunk
Vi må nøjes med at købe masker, da vi ikke har hendes evner.

Træmasker fra Afrika

En onyx-maske fra Mexico
Træmasker fra Guatemala 
 
Maskarade, maskarade
                                                            Fordums var der fred på gaden,
                                                               førend vægtren råbte ni,
                                                               slukt var lyset, lukt var laden,
                                                               aftengrøden røg i staden,
                                                               godtfolk gik fra aftensmaden
                                                               fredelig i hi.
                                                               Ingen te og sukkerlade,
                                                               intet kaffekompagni.
                                                              Maskarade, maskarade!
                                                              Freden er forbi!

Uddrag af sangen Maskarade, skrevet af Vilhelm Hansen og komponeret af Carl Nielsen.

fredag den 8. februar 2013

Boganmeldelser

På et tidspunkt var jeg så dristig, at jeg lovede at give en lille anmeldelse af Helle Helles bog: Dette burde skrives i nutid.
Forrige gang var den på tapetet i Læsekredsen.
Bogen er skrevet i korte kapitler i datid og i kronologisk uorden. Den stil afspejler godt hovedpersonens psykiske tilstand sammen med de replikker, hun bruger. Hovedpersonen hedder Dorte, og hun pendler hver dag mellem Glumsø og København, hvor hun foregiver at gå på universitetet. I stedet for går hun i Scala og tilbringer dagen der. Bogen foregår i slutningen af firserne, og der havde Scala sin storhedstid.
Dorte fortæller ikke, hun remser op. Hun lever i en slags osteklokke, sover dårligt om natten og er ensom. Hun griber de muligheder, hun ser, men reflekterer ikke over, hvorfor hun gør det ene eller det andet.
Bogen er fortalt i flashback, så man skulle synes, at der var rig mulighed for at forklare, hvad meningen med dette eller hint egentlig var.
Dorte møder flere unge mænd, og en overgang kommer hun sammen med Per. Hun bor, så længe forholdet varer, stort set hele tiden hos ham og hans forældre, men på et tidspunkt siger hun til Per: "Vi er alt for unge....Vi går jo bare og venter på, at det skal gå i stykker". Selvfølgelig går det så i stykker. Og om hans forældre siger hun:"De havde ikke rigtig styr på ukrudtet, de var begge to dansklærere". (Sidespring: Det forklarer, hvorfor der er en del ukrudt på vores matrikel!)
Hvorfor bogen hedder, som den gør, kan der være mange årsager til, fx fordi den handler om alt det, Dorte burde gøre, men ikke får gjort, eller det hele kunne ligeså vel foregå i nutiden.
Helle Helle skriver selv, at det er nutid, men skrevet i datid og dermed en roman.
Jeg synes bogen er godt skrevet, men lidt for minimalistisk efter min smag. Jeg foretrækker forfattere, der bruger bredere pensler. Måske skal jeg læse flere bøger af Helle Helle, før jeg lægger mig fast på en mening.


Sidste gang havde vi læst " Det ægte folk-budskabet til mutanterne". Det er en vidunderlig bog, synes jeg. Den er meget anderledes end andre bøger, og den har et tydeligt budskab.
En midaldrende amerikansk kvindelig læge bliver bedt af en australsk kollega om at komme down-under og deltage i hans arbejde og forskning. Hun har altid ønsket at komme til Australien og tager afsted.
På et tidspunkt aftaler hun et møde med en stamme af aboriginals. Hun bliver kørt langt væk uden mulighed for selv at finde tilbage, og uden varsel bliver hun taget med på en lang vandring sammen med det ægte folk. Fire måneder vandrer hun sammen med stammen gennem Australiens hede ørken.
Inden de går, har hun afleveret alt, hvad hun havde med:mobiltelefon, diamantur, tøj osv, som bliver brændt på et bål. Hun skal leve sig fuldstændig ind i deres levevis, får lignende tøj på, skal gå barfodet,.
Hun bliver forbrændt, hendes fødder bliver efterhånden som hove, og hun bliver presset til sin udholdenheds yderste grænse. Hun lærer at leve i pagt med naturen. Lidt efter lidt bliver hun indviet i stammens mysterier, og hun begynder langsomt at forstå deres budskab: Alt levende er en del af den samme universelle helhed, og det er et must at erkende det, hvis vi skal redde verden og os selv.
Da hun vendte tilbage til mutanternes (=de hvides) verden, holdt hun først en masse foredrag. Senere udkom bogen.
Her bliver der malet med brede pensler. Det er en skønlitterær bog, ikke en dokumentar. Hun var jo nødt til at huske så meget som overhovedet muligt, da hun hverken havde blyant eller båndoptager. Men efter min mening får hun formidlet "Det ægte folks" visdom til os på en meget fascinerende måde.Til sidst skriver et medlem af Det ægte folk under på, at det hele er foregået som beskrevet. Kan varmt anbefales.

Til næste møde i læsekredsen skal vi læse " Min kamp" af Karl-Ove Knausgård. Den er jeg meget spændt på, da jeg har hørt den meget rosende omtalt. Endnu en dejlig læseoplevelse er i vente.

søndag den 3. februar 2013

Kyndelmisse og mad

Denne kyndelmisse-weekend har været den rene afslapning. Ud over de sædvanlige husmodersysler, gåture med hunden, oversættelsesarbejde for mit vedkommende og redigering af læserbreve for Husbondens, så har der været tid til at slappe af.
Vejret var fantastisk flot her i går, den 2. februar, og det betyder jo, at vi kan forvente en hel del sne. Vejrvarsler er der nok af i forbindelse med kyndelmisse.: Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden, så vil foråret snart være på vej!
Sidste år skrev jeg også om kyndelmisse, lige her.
Nu er halvdelen af vinteren gået. I tidligere tider tjekkede bonden sit forråd og skulle gerne have halvdelen tilbage. Hvis det var tilfældet, blev der holdt fest. Den mad, som knyttede sig til dagen, var flæsk, pandekager og æbler. Flæsk på bordet denne dag kunne forhindre hungersnød, og æblerne ville betyde sundhed resten af året.
Sidenhen blev det en tradition, at man forærede et æble væk på dagen . Dermed garanterede man modtageren sundhed.
Jeg må indrømme, at vi levede på ingen måde op til disse madforskrifter. Jo, måske spiste vi et æble!

Derimod har weekendens mad bl.a. bestået af kyllingeretter og denne fantastiske moules frites. Uhmmm. Uden at gøre reklame for (Netto) noget som helst, købte vi halvandet kilo friske muslinger til 30 kr.!! Sammen med masser af hvidvin, strimlede løg, gulerødder og porrer blev det en skøn middagsret. Dertil fik vi pommes frites og mayonnaise. Meget lækkert!


Desuden fik jeg en voldsom lyst til citronfromage. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået det. Som sagt, så gjort, indtil jeg opdagede, at jeg ingen pasteuriserede æggehvider havde. Øv da også! Så googlede jeg "citronfromage uden æg", og op kom flere muligheder. Det lavede jeg så, men jeg foretrækker langt den traditionelle og luftigere udgave.


Kyndelmisse betyder lysmesse. Lyset er et stærkt symbol på livet og giver næring til alle sind.

Udsigt ud over fjorden, mod syd

Udsigt mod nord
Det var godt, at jeg nåede jeg at fange lyset, inden solen gik ned. Der er heldigvis masser af tegn på, at foråret er på vej. .