Her er jeg med

tirsdag den 29. oktober 2013

Der var engang et legehus....

.... og et drivhus og et fyrretræ og et birketræ osv.

Det meste af legehuset! Fundamentet og den lille terrasse står endnu. Jeg tror, der er basis for en ny arbejdsweekend til foråret.
Der var stablet en del op i legehuset for vinteren, såsom havemøbler, grill osv.
Det var dog en helt forrygende storm, vi havde i går. Det var bedst at blive indenfor, og jeg skulle da heller ikke noget, som ikke kunne vente. Det knagede og bragede overalt, og de store panoramavinduer dirrede. Det blæser godt på en bakketop! Samtidig bekymrede jeg mig naturligvis om børn og børnebørn. Det er vigtigt at vide, at alle har det godt.
Det mindede om orkanen i 1999, hvor vi også mistede nogle træer, og hvor både el- og vandforsyning forsvandt. Så slemt var det heldigvis ikke i går. Vores hund plejer at fortrække til sin kurv i bryggerset, når den hører mistænkelige, uvante lyde, men ikke i går. Det påvirkede ham overhovedet ikke.

Mit minidrivhus er kun til at pille ned og skrotte! ØV! Nu er begge de forreste ruder og det halve af taget forsvundet.
I skrivende stund er Husbonden ved at afgrene det fyrretræ, som har løftet sig op af jorden med rod og det hele og lagt sig tværs over gårdspladsen.


Jeg skulle have været med strikkedamerne på udflugt til Arken i dag, men vi blev enige om at udsætte det. De fleste veje er sikkert ryddede, men måske skal der ryddes op i nogle haver og på nogle matrikler.
Jeg har lige læst, at der er risiko for endnu en storm! Jeg håber, de tager fejl, for det kan være det samme.

onsdag den 23. oktober 2013

Vidt omkring


I løbet af efterårsferien har vi været vidt omkring. Vi har både været i Rom og på Victoria Street Station.


Måske kan I ikke nikke genkendende til billedet? Det ligner ikke helt stationen i London, men hedder ikke desto mindre det samme. Ikke langt herfra ligger Rom, som er en lille landsby, og i samme boldgade ligger Paris, så man kan nå vidt omkring på meget kort tid.
Nogle af sommerhusvejene er opkaldt efter strandede skibe, og tæt på trinbrættet her ligger Victoriavej.
Læs videre på Nonna on tour




fredag den 11. oktober 2013

Kunsten stiger

Indenfor de seneste 14 dage har vi været på flere udstillinger. Den ene ligger så langt mod vest, som man næsten kan komme, og den anden stik modsat.
Vi var på weekend hos vores venner i det vestjyske, i den nedlagte kro, se her.
Om lørdagen var vi på udstilling i Janusbygningen i Tistrup ved Varde. Der har i mange år været udstillinger, gallerier osv. i byen, og i år 2000 blev det hele slået sammen i en fælles bygning, opført til formålet. Navnet er Janusbygningen. Janus er den romerske gud for al begyndelse. Han symboliserer forandring og overgang. Janus har to hoveder, et, der skuer fremad, og et der ser bagud på samme tid. Derved har han overblik og kan samtidig se en sag fra flere sider. Han er objektiv og uvildig.
Januar måned er opkaldt efter ham.

Janus-bygningen
På det tidspunkt, hvor vi var der, udstillede 2 kunstnere: Doris Bloom og Erik Hagens. Doris Bloom er født i Sydafrika, men flyttede som 22-årig til København. Hendes udstilling hedder "Stille Cirkler". I både hendes oliemalerier, mixed mediaværker og tegninger er der naturligvis spor af begge verdener. Hendes billeder virker ret komplekse, fyldt som de er med symboler, tegn og fabuleringer.

Doris Bloom
Hun siger selv, at hendes kunst er forankret i kroppen. Menneskelig undertrykkelse og erotisk samvær er der ofte eksempler på i hendes værker. Man finder også brudstykker af både den store historie og den lille. Jeg syntes, det var svært at skabe sig et overblik. Malerierne var meget store, og de bestod alle af mange små elementer. Det ville tage mig umådelig megen tid at stykke alle delene sammen til en helhed. Jeg kunne dog vældig godt lide hendes farvevalg.
 
Den anden kunstner, som udstillede, var Erik Hagens. Han bor i Esbjerg. Både han og Doris Bloom er uddannet på Kunstakademiet i København. Hans udstilling hedder "På kant med Jesus", også kaldet Esbjerg-evangeliet. Han har lavet en billedbibel med egne værker, som vi så gengivet i stort format samt skitserne dertil. Han har kaldt udstillingen "På kant med Jesus", fordi han forestiller sig, at Jesus ville være på kant med den måde, vi lever vores liv på i dag. Han så at sige følges med den historiske Jesus rundt i dagens Danmark.
Han nyfortolker mange bibelske scener og fører dem så at sige up-to-date.
 
Den brændende tjørnebusk (hjørnesofa)
Kundskabens træ, som en kaprifolium har slynget sig rundt om, så den næsten er gået ud.
 Erik Hagens er blandt andet kendt for sit 40 m lange maleri, som hænger på Syddansk Universitet i Esbjerg. For mig var han som kunstner lettere at forholde sig til end Doris Bloom.
 
For et par dage siden var vi på Arken. Min svigermor ville meget gerne se udstillingen med Frida Kahlo. Jeg tror måske, at det er den 5. udstilling med hende, hun ser. Og vi ville gerne se med.
Frida Kahlo var fra Mexico og levede et meget dramatisk liv. Hun blev kun 47 år. Som 18-årig var hun involveret i en trafikulykke, som handicappede hende. Hun måtte igennem utallige operationer og måtte bære diverse korsetter, som lignede de rene torturinstrumenter. Hun aborterede flere gange. Hendes kærlighed til og giftermål med den mexicanske maler Diego Rivera var også ret dramatisk. De blev skilt og senere gift igen. Begge havde affærer. Diego blandt andet med Fridas lillesøster og Frida angiveligt med Leo Trotskij. Frida Kahlo var glødende kommunist og politisk meget aktiv.
 
 
55 af hendes 143 malerier er selvportrætter
Ovenstående maleri hedder "Frida Kahlo med tornehalskæde og kolibri". Tornekæden refererer ikke kun til Kristi lidelseshistorie, men også til hendes egen personlige lidelseshistorie. Kolibrien er symbolet på sjælen hos den kriger, der dør i kamp. Hvis man gennemgår alle symbolerne i billedet, vil man se, at de har rod i det mexicanske.
I udstillingen findes også nogle af hendes kjoler og smykker. Hun var en kvinde med megen stor sans for selviscenesættelse.
 
"Diego on my mind"
Frida Kahlo digtede og skrev dagbog. Et af hendes digte her.
 
Der er lavet både en dokumentar- og en Hollywoodfilm om hende.

 
Jeg var meget glad for at se udstillingen med hende. Når man tænker på, hvilken skæbne der blev hendes, må man forbavses over, hvor meget hun nåede at udrette.
Der var også andre, der udstillede samtidig med hende. det vil føre for vidt også at fortælle om dem, men jeg nøjes med at nævne Ai WeiWei, den kinesiske systemkritiker, som sad fængslet i ca. 3 måneder i 2011 uden rettergang. Han må nu ikke forlade Kina.
 
 
De 12 kinesiske dyrehoveder, genskabt af WeiWei
En meget omtalt installation, Bling-bling skulpturer, som rækker ca. 150 år tilbage. Tidligere stod  alle 12 dyrehoveder i et palads i Beijing, forbeholdt de få. Stjernetegnene i den kinesiske dyrekreds. Hvert hoved er symbol for et år, og hovederne er i det hele taget tunge af national symbolik. Men sidenhen blev gruppen delt op, og man kender nu kun skæbnen for 7 af hovederne. På et tidspunkt blev et par af dem sat til salg, og hvert hoved kostede 13 mill. dollars. Man fandt fx 2 af hovederne i Yves St. Laurents ejendele. Arvingerne tilbød at købe dem og levere dem tilbage til Kina, hvis kineserne anerkendte Dalai Lama, gjorde Tibet til et frit land og overholdt menneskerettighederne?
Ai WeiWei har så forsøgt at genskabe de 5, som mangler, og hvis skæbne er ukendt. Skulpturerne har foreløbig deres plads på Arken.
Det har i det hele taget været store oplevelser at se alle udstillingerne. Sorry for det lange indlæg!
Fra matriklen:
 
Rød-vinen
Nu er jeg oppe på 13 glas kvædegele. Nogle med stjerneanis og citron, og nogle med æblesaft. Nu er det slut.
 

torsdag den 3. oktober 2013

På ferie i Sverige.

Indlægget Sverigestur (2) handler om det glasbrug, vi besøgte.
Indlægget kan ses på
http://nonnaontour.blogspot.dk/