Farmors Oversættelses Bureau

....også kaldet F.O.B. For ca. 1 år siden fik bureauet sin første store opgave, og nu den anden. Det er godt, at jeg ikke skal leve af bureauets afkast..
Jeg omtalte det også sidste år, og baggrunden for arbejdet kan læses lige her. Jeg synes, det er sjovt og kaster mig over det, hver gang jeg har en ledig stund.
I denne omgang skal historien om Glücksborg Slot formidles i børnehøjde. Jeg har fået første portion tekst, ca. 10 A4 sider, og jeg har en uge til det. Det kan jeg sagtens nå. Anden portion tekst er sendt til Glücksborg Slot til godkendelse. Derefter får vi det.
Teksten er lidt eventyragtig, i og med at det er en prinsesse og en and, der taler sammen. De følges ad gennem slottet og skiftes til at fortælle for de børn, der måtte lytte.
Vi når rundt i alle rum, og det bliver så min opgave at forsøge at formidle de ofte lidt komplicerede og gammeldags sætninger til børn. Det kan godt være lidt svært, for samtidig med at der skal være en duft af noget historisk og af atmosfæren på stedet, skal det kunne forstås af nutidens børn.
Når jeg er færdig, sendes det hele retur. Det får en kritisk, journalistisk gennemgang af sønnen, og derefter bliver det indtalt. Til allersidst skal det tilbage til firmaet i Berlin og i sidste ende godkendes der.
Så når/hvis I besøger Glücksborg Slot og ønsker en formidling på dansk via høretelefoner, så er det farmor her, der har oversat den tyske tekst til dansk, både til voksne og børn.
Jeg må også hellere selv komme derned!

For mit første oversættelsesarbejde fik jeg en flot Decadent-taske af sønnen, som jeg hjælper med disse oversættelsesopgaver.
Jeg er vældig glad for tasken. Den er tilpas stor og har indvendige lommer til de fleste ting. Den er mørkebrun.

En skøn weekend

Børnebørn på besøg? Ja tak. Det vil vi gerne.
Bryggebørnene og deres far kom i lørdags på weekendbesøg midt i det skønneste vintervejr.
Vejret skulle naturligvis udnyttes: Sol, sne, kælkebakke i baghaven og kælk.
Meget af eftermiddagen blev tilbragt ude i naturen. Både store og små var i aktion.

Der var nogen, der var trætte bagefter. Både lørdag eftermiddag og søndag formiddag foregik på den facon.
Ind imellem var der dog også tid til de sædvanlige indendørs sysler: tegne, lave puslespil, se TV, sidde ved computeren, lege med dukker for den yngstes vedkommende (godt 2 år).
Den store (6 år) nåede at tegne en tegning til mig med blomster, hjerter og et flag på, Det var sødt af hende. Op på opslagstavlen med den, sammen med de andre børnetegninger.
Undervejs nåede vi at sætte bånd i fuglekugler og hænge dem på vores juletræ. Vi plejer at sætte det plyndrede juletræ på terrassen i parasolfoden, pyntet med alskens fuglevenlige sager.
Nu er jeg så blevet opmærksom på, at kuglerne fryser for et godt ord, og så er der jo ikke fugls føde i dem! De må erstattes af noget andet.

Før de blev hængt op, havde den yngste taget kurven med kuglerne i og gået i procession med "fuglekagerne" med storesøster i hælene. Pludselig begyndte hun at synge: "I dag er det farmors fødselsdag......". Alle ordene og melodien var på plads. Fantastisk, synes jeg.

Beklager, men billedet vil ikke, som jeg vil! Den lilles forklæde skyldes, at hun var med til at piske flødeskum til vores apple-crumble-cake. Så hun var ligesom inde i kageuniverset!

Da den lille familie kørte hjem søndag eftermiddag, sov de små hele vejen. En skøn weekend lakkede mod enden!

Fantasi og vintersuppe

Forleden bød jeg på vintersuppe. Naboens havde fået tilbudt 2 minidrivhuse, væghængte med plexiglas, af en bekendt, og så spurgte de, om vi ville have det ene.
Top, sagde vi, og afsted gik det for at hente drivhuse i traileren.
Mens de var afsted, lavede jeg borsjtj, rødbedesuppe. Opskriften fandt jeg i Sæson for god smag.
Så var der hed suppe og hvidløgsbrød, da de kom ind fra kulden efter veludført gerning med vodka og øl til.
Nu står der et stk. drivhus i carporten, indtil videre.
Der kommer helt sikkert mere om det, når vi får forår.

Borsjtj

Min fantasi er ikke noget at råbe hurra for. For at udfordre den, gik jeg en tur på matriklen med kameraet, og det kom der følgende ud af.
En naiv tilgang til de forskellige fotos medgiver jeg,, men jeg syntes, det var sjovt at finde motiver.

Øjne på stilke

Gris?

Fængslet stemme? Eller som man råber i skoven, får man svar?

Udtryksløst ansigt med prinsessekrøller

Besøg i DenNyeBy

De første dage i denne uge var jeg på besøg hos Øglefamilien i deres nye hus. Det var særdeles hyggeligt. Jeg vidste det jo godt, men hold da op, hvor har småbørnsfamilier travlt nu om dage. Jeg mindes ikke, at jeg havde så travlt, da vi var i den situation. Vi havde ganske vist også ung pige, og arbejdsdagen for en lærer var ikke nær så lang og stressende som nu.
Da jeg begyndte med at være lærer, var der ikke noget der hed teammøder, afdelingsmøder, årgangsmøder, årsplaner, elevplaner, og jeg skal komme efter dig. Der var et lærermøde en gang om måneden. Punktum! Så gik vi ganske vist også i skole om lørdagen, men alligevel.

Hov! Nu kom det pludselig til at handle om mig. Reptilfamilien har virkelig travlt og er alligevel priviligeret al den stund, at Øglemor er selvstændig og kan tilrettelægge sit arbejde selv. Hendes firma er nyt, så det er spændende.
Vi kørte derind søndag, så Mårfar også endelig kunne se DetNyeHus. Vi synes begge to, at de har været rigtig heldige med købet.

Jeg kunne godt mærke reminiscenser fra min influenza, men det blev bedre, som dagene gik.

Reptilerne var ved at blive "kørt ind" i den nye institution. Vuggestuebørnene er længere om det end børnehavebørnene, så der skal hentes 2 gange indtil videre. Børnene virker trygge og glade derhenne, selvom det selvfølgelig altid er hårdt at vinke farvel. Jeg var med for at hente på et tidspunkt.

Her skulle så have været et billede! Der er vrøvl med oploading af billeder, desværre. Jeg må vist have fat i min IT supporter!

Når børnene kom hjem fra institutionen, skulle der leges, spises eftermiddagsmad, bages kager og fortælles. Øglen berettede en dag, at de ikke havde været i rytmikrummet som lovet, fordi der havde været en dame, som havde delt bamser ud. Alle fik en lille bamse, en trøstebamse, og som Øglen sagde:" Vi kan kysse og kramme den, når vi er kede af det, og når vi savner vores mor." Et led i antimobbekampagnen, formentlig.
Om aftenen græd Øglen, fordi hun savnede sin trøstebamse! Ak ja!
Hun sagde flere sjove ting. Hun ville med sin mor ud i haven, da Varanen skulle vugges og køres i søvn. Hun er meget omsorgsfuld, så til mig sagde hun:"Kan du godt være alene herinde, mormor? Vi er bare ude på terrassen, og du kan se os gennem vinduet!" Mon ikke, det er det hun får at vide, når Øglemor er alene med de to, og Øglen ikke vil med ud?

Om morgenen skulle hun endelig huske at have jasmin-tabletter. Øhøh? Vitamintabletter, naturligvis, hvad ellers?
Varanen legede, spiste og sov sig gennem dagene, alt imens hans tid i vuggestuen langsomt forøgedes. Om natten vil han så ikke sove. Der har sikkert været for megen omvæltning i hans lille liv med nyt hus, ny institution, langvarig forkølelse osv. Det skulle gerne snart blive bedre.

Som altid er det skønt at være sammen med børn og børnebørn og følge deres hverdag.

Nytårsaften og en bedøvet hund

Jeg er stadigvæk nogle dage bagefter, hvad angår blogskrivning, men heldigvis er helbredet blevet betragteligt bedre.
Vi måtte, som tidligere skrevet, opgive at tage til Jylland for at fejre det nye års komme.
I løbet af eftermiddagen fik vores labrador de af dyrlægen foreskrevne tabletter i den rette dosis med det resultat, at den sløvede og sov temmelig meget, præcist som tilsigtet.
Vi nød vores luksus nødhjælpspakke og fejrede ellers aftenen i tosomhed med TV og samtale.

Forretten, en halv hummer og kammuslinger

Hovedretten bestod af tournedos, og desserten af chokoladeis, med diverse vine.
I løbet af aftenen fik vi kontaktet de venner, som vi skulle have fejret nytår sammen med for måske 30. gang.
Ærgerligt, at det ikke lod sig gøre, men vi led nu ingen nød.
Sidst på aftenen så vi TV-gudstjenesten fra Christians Kirke. En rigtig god oplevelse. Efter selve gudstjenesten, hvor biskoppen var prædikant, var der hilsener fra forskellige andre trossamfund: jøderne, buddhisterne, muslimerne i form af tale og musik. Jeg synes, at særlig Rasmus Lyberth fra Grønland gjorde et stort indtryk med sin fortolkning. Ellers var der Bent Fabricius Bjerre, et mindre orkester, Lone Hertz og sange på jiddisch og libanesisk. En mangfoldighed af ord og musik. Fremragende!
Undervejs var champagnen proppet op, og den gled stille og roligt ned sammen med kransekagen og gudstjenesten.
En dejlig aften var slut, og vi var begyndt på 2013. Hvad vil året mon bringe?
I løbet af natten blev vi vækket adskillige gange af hunden, som opførte sig højst besynderligt, og det fortsatte nytårsdag. Den vaklede omkring, stødte ind i alle møblerne, faldt over sine egne ben osv. Vi var bekymrede, da vi ikke havde hørt noget om tabletternes eftervirkning.
Vi fik fat i dyrlægevagten, som kunne fortælle os, at der garanteret var mange, der var ligeså bedøvede som den dagen derpå.
Onsdag var den frisk igen som en havørn, men vi håber, at vi er raske næste nytår til at fejre aftenen på normal vis, hvilket indebærer, at hunden tilbringer aftenen langt ude på landet.
Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år!