Her er jeg med

mandag den 30. december 2013

Laaaaang juleferie

Samtidig har jeg også holdt blogferie. Tiden og energien har ikke lige været til at sætte sig roligt ned og fundere over livets tilskikkelser.
Vores juleferie blev skudt i gang med en 70 års fødselsdag her i byen den 23.12. Det var meget hyggeligt. Invitationen var af en sådan karakter, at man kunne komme og gå, som man lystede, og præcis den dag havde alle meget travlt. Naturligvis.
Videre ned i byen for vores vedkommende for at hente den bestilte kalkun. Vi får altid "stuffed turkey" juleaften.
De sidste forberedelser blev tilendebragt og næste formiddag kørte Husbonden til København for at hente julegæster. Vi skulle være 6 voksne om aftenen. De, der kom længst fra, var niecen og hendes kæreste. Han er stockholmer, og hun er på vej til at blive det. Det var første gang, han skulle opleve en dansk jul, men det er mit indtryk, at han befandt sig godt.



Vi havde fældet et træ på matriklen, og det står stadig i julestuen. Efter gammel skik i min familie står det til efter Hellig tre Konger. Juleaften var der levende lys på. Og der var ro på. Alle kørte til julegudstjeneste om eftermiddagen undtagen undertegnede, som var nødt til at rydde frokosten af bordet, dække bord til om aftenen og have kaffen klar til de hjemvendte. Meget hyggeligt alt sammen.
Ind kom kalkunen med diverse tilbehør, og som noget nyt, hvad angår ris a la mand`en, øste jeg en portion op i hver af de 6 assietter, som stod klar i køkkenet, en anden puttede mandlen i én af dem, en tredje byttede rundt på tallerknerne, og en fjerde  fordelte dem ved bordet.

Stuffed turkey

Og så blev det hele ødelagt, fordi Husbonden havde bevæbnet sig med indtil flere hele mandler, som han strøede rundt efter forgodtbefindende!! Det blev dog Troldemor, som fik mandelgaven!
Anden juledag var der "vagtafløsning". Husbonden kørte gæsterne tilbage til København, og samme dag ankom børnene med familier. Vores datter og hendes familie kom heldigvis så tidligt, at der blev tid til frokost og en snak, inden de øvrige gæster forlod huset.
3. juledag om eftermiddagen havde vi "juleaften" nr.2 med gaver, elektriske lys på træet, julemand og tableau i skoven. Stormen havde raseret vores lille skov, og et af træerne havde åbenbaret en lille "hule", som husede en lille nissefamilie. Da det var ved at blive mørkt, gik vi alle ned for at besøge dem. Ungerne var stumme af betagelse, især de allermindste!
Den ældste( 7 år) fortalte farfar efter middagen, og efter at have fået ham væk fra bordet, "så kunne jeg godt se den elastik, der sad i skægget"! Hun har faktisk for længst luret ham, men hun vil så gerne tro på julemanden og nisserne!
Fjerde juledag forlod alle huset. Vi som de første, for juleugen sluttede også med en 70 års dag, denne gang i Jylland. Præcis, hvor vi har boet før, så der var mange kendte ansigter. Det har været nogle rigtig dejlige juledage med vore nærmeste. Alle har været mere end villige til at hjælpe, så jeg ikke har behøvet at stå i køkkenet hele tiden. Selv ham på 2 sagde: "N. hjælpe!"

Vi holder en pause i år fra vores sædvanlige nytårstradition og holder i stedet "candlelight dinner for two". Senere på aftenen kommer naboerne.


Godt nytår!


onsdag den 18. december 2013

Prokrastinering eller Min barndoms jul

Det er nostalgiens skyld, at fokus forrykkes. En eller anden årsag må jeg jo finde, til at jeg konstant udsætter det, der er vigtigt, for at få tid til det sjove. I dette tilfælde blogskrivning fremfor opvask!



Mit hjem gennem næsten 25 år. Hovedindgangen og bagindgangen. Den sidste store fest i den 100 år gamle præstegård. Den er for længst revet ned og erstattet af en ny.
Juleaftensdag forløb på en ganske bestemt måde. Julen er en meget travl højtid for en præst, og det var min far. Med stort P!
Det var en meget travl dag, Vi havde heldigvis ung pige, for ellers var det hele brændt sammen. Selvfølgelig var dagen fuld af forventning og hygge lige fra morgenstunden.
Min far havde et stramt program. Han havde 3 gudstjenester, inden han kunne holde juleaften sammen med os og med prædikeskrivning til næste dags gudstjenester. Da han senere fik en hjælpepræst, var der mere luft at hente.


Min barndoms jul

Barn­dom­mens jul i 50'­erne og 60´erne
i en gam­mel præ­stegård og jule­guds­tjene­sterne med kon­ge­fami­lien

For mange menne­sker står barn­dom­me­ns jul i et sær­ligt skær. Såle­des også for mig.
I 50'er­ne og 60'erne var min far præst i Stra­ndby-Farsø Pastorat i Himmer­land. Vi boede i en rum­me­lig, gam­mel præstegård med stor have. En dejlig plet i en lille by.
Julen er selvsagt højsæson for præ­ster. Sæ­sonen be­gyndte med ad­ven­ts­­festerne i de to missions­huse og di­verse fore­ninger. Så kom selve julen med alle jule­gudstje­nesterne og ju­letræs­fe­sterne. Præsten, og helst også hans kone, skulle na­turligvis være med til det hele!
 
De private juleforberedelser blev delt ud på mange hæn­der. Jule­ma­den stod min mor og vores unge pige for. Små­kagerne tog en flok hjælp­somme damer sig af på skift. Tidligere endnu var det bageren. Min søster og jeg tog os af kon­fekten, med hjælp natur­ligvis. Marcipanen bestod af en opbag­ning tilsat flor­melis og man­deles­sens. Men vi syn­tes, det smagte fan­tastisk! Desuden lavede vi figen­brød, kvæde­brød, fondant osv. Det bedste ved alle disse læk­kerier var i øvrigt, at nok blev de gemt af vejen, når de var færdige, men det var ikke forbudt at smage...

De sidste fire dage inden jul stille­de vi børn vores sko i vindu­et - en tysk skik, som via mine søn­der­jyske for­æld­re også blev prakti­seret hos os. I nattens løb kom jule­man­den - troede vi - og lagde noget spiseligt i dem. Men det smagte for det me­ste af sæk, syntes vi!
 
Juleaftensdag om formidda­gen tog jeg ofte med far på jule-rundtur. På menigheds­rådets vegne bragte vi kurve med al­skens lækre ting i ud til dem, der havde behov derfor. Jeg husker disse besøg som noget meget positivt. Ved middagstid var fro­ko­sten klar der­hjemme. Et solidt måltid med et fast punkt på pro­gram­met: skoldhed hvidtøl med citronskiver og lidt suk­ker. Vi havde julen over en tønde hvidtøl stående i kæl­deren.
 
Far havde hvert år tre juleaf­tens­guds­tjene­ster. Derfor holdt vi na­tur­ligvis jul hjem­me, og vi havde også meget sjældent gæ­ster. De tre gu­ds­tjenester var i Farsø Kirke, på Farsø Sygehus og i Strandby Kirke Altid i nævnte rækkefølge. Det har der na­turlig­vis været flere grunde til, men en meget væsentlig årsag var den, at konge­par­ret, de tre prinsesser, hof­damer og chauffører deltog i guds­tjenesten i Strand­by. Den kon­gelige familie til­brag­te for det meste julen i »Jagt­huset« i Trend, som ligger i Strandby Sogn, og kongen foretrak, at juleaf­tens­gudstje­ne­sten i Strand­by lå til sidst. Det ønske blev altid efter­kom­met. 

Vi børn deltog som regel i guds­tje­ne­sterne på sygehuset og i Strand­by. Gudstjenesten på sy­ge­huset var umå­delig festlig og et kapitel for sig. I hall'en stod et meget stort juletræ, ens pyntet fra år til år, hvidt med sølv­kugler. Pati­enter i køresto­le, i senge, oppegående, på­røren­de, per­so­nale osv. samledes til en meget festlig stund. Efter gudstje­nesten ønskede vi hinanden glædelig jul på over­lægens kontor. Far fik en »sy­gehuskop« som gave, en kaffe­kop fra Bing & Grøn­dahl med inskrip­tio­nen FS og årstal, fyldt med kon­fekt, og til børnene var der en god­tepose. Jeg har nu halv­delen af sy­gehuskop­perne hj­emme som et kært minde.
 
 
FS betyder naturligvis Farsø Sygehus, men er også forbogstaverne på Husbondens og mit efternavn

 
Derefter gik turen til Strandby Kirke, hvor vi havde en ikke min­dre festlig stund. Kongen  valgte hver jul sal­merne og en af dem, vi altid sang, var »Det kimer nu til julefest«. Kon­gen ringede på for­hånd til far med sine salme­øn­sker. En gang tog jeg telefo­nen. »Det er Fre­derik«, lød det. En­kelt og lige­fremt. Efter guds­tjene­sten hilste vi på konge­par­ret og prin­sesserne og øn­skede dem glæde­lig jul. Som årene gik, kom sviger­søn­nerne med, og mens kong Fre­derik leve­de, bevaredes juletradi­tio­nen i Strandby. Efter gudstjenesten kørte vi til første­læ­rerens hjem for også at ønske dem en glæ­delig jul på be­hørig vis. Jeg mener at kunne huske, at far en sådan juleaften fik overrakt Ridderkorset ude i våbenhuset, da han tog afsked med kongefamilien.
 
Inden vi nåede hjem til præste­går­den, kunne klokken nemt være ble­vet mellem 18.30 og 19.00. Så kun­ne mor kon­centrere sig fuldt og helt om julemidda­gen, juletræ­et, gaverne osv. Spisestuen havde været aflåst den sidste uges tid inden juleaf­ten. Ingen fik lov at se juletræet og nis­se­land­skabet, før midda­gen var spist og træet stod tændt.
Julemiddagen bestod som regel af gås og risala­mande med vin til. Senere på aftenen fik vi kaffe og nybagte æble­skiver. I dag­ligstuen stod godte­bordet med frugt og kon­fekt. Vores juletræ nåede loftet og var tilsvarende stort i omfang, så min lillesø­ster klædte dukkerne fint på. De sku­lle være med, når vi gik rundt om træet; ellers kunne vi ikke nå!
Vi børn syntes, at det varede længe, inden vi nåede til gaver­ne. Vi skulle naturligvis synge nogle julesalmer, og far læste julee­vangeliet. Men ende­lig kun­ne gaveudde­lingen be­gynde. Vi fik én gave ad gangen, og alle så på, mens den blev pakket ud. Først så fik den næste sin. Så­dan fortsætter tradi­tionen i øvrigt i mit hjem den dag i dag. Efter en dejlig aften, og efter at have læst jule­kort og -breve fra nær og fjern, gik far ind i sit stu­dere­værelse for at finpudse prædike­nen til jule­dag. Vi børn havde denne aften lov til at blive oppe, så længe vi ville. Rekor­den var vist klok­ken fire.
Juledagene gik med gudstjene­ster, gæster, leg med gaver osv. Juletræet blev altid stående til efter Helligtre­konger, en god juletradition, som jeg sammen med mange andre fra min barn­dom har overført til mit eget hjem. Minderne står bl.a. derfor sær­lig stærkt om julen. 
Kongefamilien færdedes hjemmevant i Farsø og besøgte især en købmandsfamilie. De havde chaufføren med, men bodyguards og andre beskyttere, bortset fra The Guardian Angels, var der ikke tale om.

Undskyld det teksttunge indlæg, og de forskellige skrifttyper. Computeren ville ikke, som jeg ville.
 
      

 

---


onsdag den 11. december 2013

Fødselsdag og keramik

Den forgangne uge har budt på flere forskellige arrangementer. Jeg må nøjes med at beskrive 2 af dem.
Det vigtigste var vores ældste barnebarns 7 års fødselsdag. Vi var inviteret til frokost lørdag sammen med resten af familien. Vi var 13! Overtro eller ej.
Det var en rigtig hyggelig dag, og gaverne gjorde stor lykke. Der var alt fra One Direction sengetøj, flot farveæske, en Furby til Sylvanian legeplads. Så ingen skal sige, at interesserne ikke spænder vidt hos den unge dame.


Billederne er desværre ikke de bedste. Lyset har i flere tilfælde snydt mig. I løbet af eftermiddagen var vi også til koncert på Zahles skole, hvor den unge dame går. 0. klasserne skulle indlede koncerten med at synge 3 sange. De var simpelthen så søde, og alt gik godt. Derefter tog vi tilbage til fødselsdagsfesten med lagkager og Michelin kagemand, som bliver pyntet og nærstuderet. Der var dukket farlige dyr op i mellemtiden (se det midterste billede forneden).
Fri leg og snak!
Aftensmaden bestod af en vegetarret fra River Cottage. Jeg kan vældig godt lide at se Hugh Fearnley-Whittingstall´s udsendelser i TV. Selvfølgelig mest på grund af maden, men også på grund af de skønne naturbilleder fra Sydengland, som vises. Sønnike stod for maden, og det er han god til. (Man må godt prale af sine børn, har jeg bestemt!)
Tidligere på ugen var jeg med Rendemaskerne på en lille udflugt, inden vi sluttede af med æbleskiver her. Vi besøgte en keramiker, som bor her i byen. Jeg havde ikke hørt om hende før, men en af de andre kendte hende. Jeg kunne rigtig godt lide hendes ting. Farverne her er flotte efter min mening.


Vasen i midten er meget speciel, derved at der er plads til en enkelt blomst i det hul, man ser, men skal den bare pynte, kan man flytte "skorstenen" ned i hullet, og voila! Så har man udelukkende en pyntegenstand.


Fin lille landsby.
Samme keramiker væver også, og så har hun efter sigende en meget flot have. Det var dog umuligt at se i mørket, men jeg har ladet mig fortælle, at der om foråret og om sommeren er "åben have" hos hende. Så må vi af sted igen.

onsdag den 4. december 2013

Ugen, der gik

Samme dag (torsdag i sidste uge), som vi fik 2 småpiger på besøg, blev vi ringet op af Sønnike, at nu var hans juletraume i Politikens juletillæg. Forhistorien er den, at han for flere år siden lagde sin version af en meget speciel juleaften på nettet under overskriften: Juletrauma.dk  Den historie havde en journalist på Politiken set, og således endte den i deres juletillæg, i forkortet udgave, sammen med andre juletraumer.
Selv om han beskriver en meget tragisk hændelse, så har tegneren formået at lave en morsom tegning.

Lånt hos Politiken
Ja, det var virkelig et juledrama!

Samme torsdag kom Sønnike med sine 2 små piger, som skulle være på ferie hos os til om søndagen, hvor vi kørte ind til Bryggen med dem.
Vi julede, læste historier, så TV, gik ture med hunden osv.


Juledekorationer, havregrynskugler, marcipan osv. blev kreeret. I nederste række ses en julegavesæk med 24 gaver, som faktisk er Husbondens. En Wordfeud-veninde sendte den med indhold til ham. Der var brev til pigerne fra julenissen med den første kalendergave: en nissehue med blinkende julestjerner til den yngste og et af nissens aflagte kameraer til den ældste. De blev begge superglade.
Tegningen forestiller den kagekone, som jeg skal bage til hendes fødselsdag på lørdag!

V. og farfar spiller Ludo, mens S. ser på
Klar til at gå tur
Farfar og pigerne
Søndag middag kørte vi østpå, og pigerne glædede sig meget. De længtes virkelig efter deres forældre, og gensynsglæden var stor.

tirsdag den 26. november 2013

Bage-knase-klippe-klistre-hygge-weekend

Endnu en skøn weekend er forbi. Vi var 10 personer det meste af tiden, så der var gang i hytten. Alle holder af hinanden, og basis for fællesarrangementer er således optimal. Nogle kom fredag aften, andre blev længere end de først ankomne osv.
I løbet af weekenden blev der produceret forskelligt, både spiseligt og til pynt. Med 4 børn (2-6 år) er der også nok at se til for "de unge mødre". Men de formåede alligevel både at bage og at klippe-klistre.


Husbonden bagte sine traditionelle æbleskiver (med margarine!), "de unge mødre" lavede engle og grå nisser samt bagte brunkager med eller uden hjælp fra børnene. Tylenglene og englene th. i collagen er inspiration fra blogland, og de grå filtnisser er fundet af vores svigerdatter i "Magiske måneder" af Helle Schjønning.
Kartonenglene på samme billede er formet efter børnenes hænder og fødder! Billedet oven over englene viser det ældste barnebarns julepynt, som hun selv har kreeret.
Hygge over hele linjen.


Draculakusiner, klaverundervisning, LEGO, hyggestund i barnevognskassen i bryggerset, allergivenlig hund i dukkevognen osv. Der skete noget hele tiden.
Læs mere om den store mængde LEGO, som holdt flyttedag fra vores loft til de respektive børnefamiliers do, hos Øglemor
Indimellem skulle vi også have noget at spise. Julefrokosten lørdag var bedre end længe, hvilket primært skyldtes de skønne sager Reptilfamilien medbragte: Milde gaver fra diverse firmaer til Øglemor og hjemmelavede asier og rødbeder og grenadinesaft.
"De unge fædre" tog sig kærligt af culotten, som fik en tur på gasgrillen, så også aftensmaden kunne leve op til forventningerne.
Jeg nåede faktisk ikke rigtigt at lave noget julepynt,-knas,-dekorationer osv, og den Luciabrødsdej jeg endelig havde fået bikset sammen, blev ganske vist bagt, men endte som fuglefoder! Sådan kan det gå.
Så er det jo godt, at vi får 2 små piger på ferie fra torsdag til søndag i denne uge, så kan de hjælpe mig.

torsdag den 21. november 2013

Tid - hvor bli´r du af?

I sidste weekend havde vi de skønneste gæster, store og små. Øglemor kom forbi med de to små og var her i fire dage! Det er sjældent, vi har fornøjelsen af at have dem så længe.
Børnene synes heldigvis, at det er et hit at være her, selv om der ikke sker det helt store, set med vore øjne.
Øglen vil gerne hjælpe, hvor hun kan, og en dag var hun sammen med morfar med til at rydde op i "skoven" og være med på lossepladsen bagefter.

Her hjælper de begge
Her er Øglen oppe i "twaileren"
"Jeg vil også være med"
Øglen gik også tur med ´mårfar´ og Kenzo hver morgen. Begge børn er heldigvis rigtige ude-børn. Hvis vejret er nogenlunde, vil de lige så gerne være ude som inde.
Inden de kom på besøg, havde Øglen fabrikeret en plan. Hun og ´mårfar´ skulle løbe om kap, så hun havde taget sit træningstøj med. Det skulle være med medaljer, skamler og pokal. Vi manglede lige at afsynge "Der er et yndigt land", da vi var færdige, men det så vi stort på.
Huhej, gik det. Øglen havde lagt ruten, så vi kom rundt om træer, det forsvundne legehus osv. Ja, jeg var også med. Som Øglemor sagde: "Der skal jo også være en nr. 3!" Tak for det!
Øglen var slemt forpustet bagefter: " Jeg troede, at ´mårfar´ ville overhale. Han var lige i hælene på mig! "
En lykkelig vinder.
"Så nu har jeg 6 medaljer," sagde hun.
Ellers gik tiden med at lege med LEGO, tegne, gynge, finde "Violine" på computeren, få læst historier, se Ramasjang, lege med Kenzo osv.

Pause-is
Kaj og Andrea, Oline osv.
Kaj og Andrea kan printes ud i lighed med mange af de andre figurer, så man til sidst har en hel malebog.
Jeg håber, at Øglemor fik slappet lidt af. Måske er Varanen snart klar til at komme på ferie alene. Han er i hvert til fald meget fortrolig med os.
Undervejs fortalte Øglemor, at hun og Øglen havde haft en snak om engle. Øglen havde blandt andet spurgt, om man kunne se dem i virkeligheden? Det havde Øglemor stillet sig lidt tvivlende overfor, så samtalen var sluttet af med, at Øglen havde sagt, at hun godt vidste, at englene og rummændene var oppe i himlen og passede på os! Selvfølgelig!

"Det er hyggeligt med gæster"
Og nu nærmer næste weekend sig allerede. Hvor er dagene blevet af? Et stort projekt skal afsluttes inden i morgen, såsom at rydde op, sortere, smide væk, gøre rent osv. på et af værelserne. Fjollet at tro, at jeg kan nå det, samtidig med, at jeg skal have pakkekalendergaver færdige, handlet ind, fundet julestads frem osv,
sådan at huset fremstår som et rigtigt julehus i weekenden med nisser og gran og duften af småkager!! Det kommer nok ikke til at ske, men mon ikke mindre kan gøre det?
I weekenden bliver vi nemlig 10 til klippe-klistre-bage-knase-dage. Jeg glæder mig, og så må det gå, som det plejer. Nemlig godt!







mandag den 11. november 2013

Tempeltræ m.m.

Det første Gingko Biloba - træ jeg hørte om, står, så vidt vides, stadig ved siden af Viborg Katedralskole. Da jeg var gymnasieelev der, overværede vi alle, at træet blev plantet tæt på skolen. Hvad anledningen var, hvem der havde skænket det osv. husker jeg ikke mere, men navnet på træet bed sig fast.
Det er et meget hårdført træ. Det overlevede Hiroshima. Træet stammer oprindeligt fra Kina og Japan og er verdens ældste nulevende træart. 300 millioner år siges det at være. "Et levende fossil" bliver det også kaldt. Desuden har det mange helbredende egenskaber. Man kan bl.a. læse om træet her.

Den næste gang jeg mødte et sådant træ, var i Kejserens Have i Shanghai. Det var meget stort. Jeg har desværre ingen billeder af træet fra turen. Desuden var der et væld af andre planter, vi også skulle se, og små finurlige huse.

Fra Kejserens Have i Shanghai
 Og så her i den forgangne weekend igen. Vi var på besøg hos min svoger på Lolland. Vejret var ekstremt dårligt med regn og rusk, så det blev en kort gåtur for mit vedkommende. Uden for matriklen er der ellers mulighed for mange ture.
Midt i hans have står et tempeltræ. Jeg fatter ikke, at jeg ikke har lagt mærke til det før. Det havde stort set tabt alle bladene, men som de lå på jorden var de dog letgenkendelige. De har "gåsefodsform":

Gingko Biloba-træ i en lollandsk have
De karakteristiske blade
Desværre fik vi ikke set så meget af Lolland denne gang, men hygge, afslapning og god opvartning skortede det ikke på.
Vel hjemme igen fejrede vi Mortensaften med langtidsstegt and (4 timer ved 160 grader), hjemmelavet rødkål med blandt andet friske tranebær og naturligvis sovs og kartofler. Anden var en fritgående Oscar-and af Pekingandracen. (Man har vel set Bitz og Frisk og deres udsendelse om ænder!)

Andesteg tillavet som retten Peking-and er en helt anden historie!










onsdag den 6. november 2013

Klar, parat .....

I min verden er der nu sæsonstart for forskellige mere eller mindre kreative tiltag. Mandag aften begyndte strikkesæsonen, og snakken og pindene gik lystigt. Et af temaerne var strikkede og hæklede fisk, som skulle bruges som sangskjulere i lighed med de cupcakes, vi fabrikerede i foråret.

Sangskjulere til en pigekonfirmation
I foråret 2014 skal broderen i den samme familie konfirmeres, og han holder meget af at fiske, så det var nærliggende at fabrikere nogle fisk. Hæklede fisk hat jeg fundet opskriften på, mens det kniber mere med opskriften til en strikket fisk. Anyone?
Desuden fik vi i mandags planlagt et par udflugter, bl.a. til en lokal keramiker, som efter sigende laver de skønneste ting, bl.a. keramikknapper i den størrelse, tykkelse, farve, man måtte ønske sig. Det bliver spændende at se hendes udstilling.
Tirsdag aften var der start på en ny sæson spanskkursus. I år har vi (en exkollega og jeg) været så dristige at melde os til "Spansk for lettere øvede". Jeg må nok sige, at vi har fået kam til vores hår! På holdet er vi 3 fra begynderholdet i sidste sæson, og vi blev da også straks udpeget som de rene novicer i forhold til de andre! (Hvor pædagogisk var det lige??)
Men vi kommer stærkt igen.

Sådan er det! (Frit oversat!)
I september begyndte også læsekredsen på en ny runde. Den har jeg meldt mig ud af. Der er både fordele og ulemper ved en sådan. Til sidst begyndte jeg at føle det mere som en pligt end som en glæde at læse en ny bog, som andre havde bestemt for mig, fremfor selv at vælge. Nu holder jeg i hvert fald en pause, og så må vi se videre frem.

Siden sidst har vi også været til svigersønnens fødselsdag i Den Nye By. Det var simpelthen bare så hyggeligt, hjertevarmt og dejligt, som det overhovedet kunne være. De 4 børnebørn havde en fest og var som en sæk lopper. Jeg fik overhovedet ikke taget nogle billeder.
Vi blev trakteret efter alle kunstens regler, kaffe, te, fødselsdagsboller, choko-rugboller, lagkager, sodavand, kakao osv. Selv fuglene fik deres.

Jeg ved ikke, om fuglene har besøgt deres nye restaurant!
Og vi fik at se, hvor langt håndværkerne var kommet. Heldigvis går det den rette vej nu. Toilet-vognen skal også lige have et ord med på vejen. Når man absolut skal have en sådan, så er den her helt fin. Rummelig, lun og lys. Men det bliver dejligt at slippe for at skulle ud i al slags vejr for at komme ind i den.
Til sidst et enkelt billede fra matriklen:

Her stod legehuset!

tirsdag den 29. oktober 2013

Der var engang et legehus....

.... og et drivhus og et fyrretræ og et birketræ osv.

Det meste af legehuset! Fundamentet og den lille terrasse står endnu. Jeg tror, der er basis for en ny arbejdsweekend til foråret.
Der var stablet en del op i legehuset for vinteren, såsom havemøbler, grill osv.
Det var dog en helt forrygende storm, vi havde i går. Det var bedst at blive indenfor, og jeg skulle da heller ikke noget, som ikke kunne vente. Det knagede og bragede overalt, og de store panoramavinduer dirrede. Det blæser godt på en bakketop! Samtidig bekymrede jeg mig naturligvis om børn og børnebørn. Det er vigtigt at vide, at alle har det godt.
Det mindede om orkanen i 1999, hvor vi også mistede nogle træer, og hvor både el- og vandforsyning forsvandt. Så slemt var det heldigvis ikke i går. Vores hund plejer at fortrække til sin kurv i bryggerset, når den hører mistænkelige, uvante lyde, men ikke i går. Det påvirkede ham overhovedet ikke.

Mit minidrivhus er kun til at pille ned og skrotte! ØV! Nu er begge de forreste ruder og det halve af taget forsvundet.
I skrivende stund er Husbonden ved at afgrene det fyrretræ, som har løftet sig op af jorden med rod og det hele og lagt sig tværs over gårdspladsen.


Jeg skulle have været med strikkedamerne på udflugt til Arken i dag, men vi blev enige om at udsætte det. De fleste veje er sikkert ryddede, men måske skal der ryddes op i nogle haver og på nogle matrikler.
Jeg har lige læst, at der er risiko for endnu en storm! Jeg håber, de tager fejl, for det kan være det samme.

onsdag den 23. oktober 2013

Vidt omkring


I løbet af efterårsferien har vi været vidt omkring. Vi har både været i Rom og på Victoria Street Station.


Måske kan I ikke nikke genkendende til billedet? Det ligner ikke helt stationen i London, men hedder ikke desto mindre det samme. Ikke langt herfra ligger Rom, som er en lille landsby, og i samme boldgade ligger Paris, så man kan nå vidt omkring på meget kort tid.
Nogle af sommerhusvejene er opkaldt efter strandede skibe, og tæt på trinbrættet her ligger Victoriavej.
Læs videre på Nonna on tour




fredag den 11. oktober 2013

Kunsten stiger

Indenfor de seneste 14 dage har vi været på flere udstillinger. Den ene ligger så langt mod vest, som man næsten kan komme, og den anden stik modsat.
Vi var på weekend hos vores venner i det vestjyske, i den nedlagte kro, se her.
Om lørdagen var vi på udstilling i Janusbygningen i Tistrup ved Varde. Der har i mange år været udstillinger, gallerier osv. i byen, og i år 2000 blev det hele slået sammen i en fælles bygning, opført til formålet. Navnet er Janusbygningen. Janus er den romerske gud for al begyndelse. Han symboliserer forandring og overgang. Janus har to hoveder, et, der skuer fremad, og et der ser bagud på samme tid. Derved har han overblik og kan samtidig se en sag fra flere sider. Han er objektiv og uvildig.
Januar måned er opkaldt efter ham.

Janus-bygningen
På det tidspunkt, hvor vi var der, udstillede 2 kunstnere: Doris Bloom og Erik Hagens. Doris Bloom er født i Sydafrika, men flyttede som 22-årig til København. Hendes udstilling hedder "Stille Cirkler". I både hendes oliemalerier, mixed mediaværker og tegninger er der naturligvis spor af begge verdener. Hendes billeder virker ret komplekse, fyldt som de er med symboler, tegn og fabuleringer.

Doris Bloom
Hun siger selv, at hendes kunst er forankret i kroppen. Menneskelig undertrykkelse og erotisk samvær er der ofte eksempler på i hendes værker. Man finder også brudstykker af både den store historie og den lille. Jeg syntes, det var svært at skabe sig et overblik. Malerierne var meget store, og de bestod alle af mange små elementer. Det ville tage mig umådelig megen tid at stykke alle delene sammen til en helhed. Jeg kunne dog vældig godt lide hendes farvevalg.
 
Den anden kunstner, som udstillede, var Erik Hagens. Han bor i Esbjerg. Både han og Doris Bloom er uddannet på Kunstakademiet i København. Hans udstilling hedder "På kant med Jesus", også kaldet Esbjerg-evangeliet. Han har lavet en billedbibel med egne værker, som vi så gengivet i stort format samt skitserne dertil. Han har kaldt udstillingen "På kant med Jesus", fordi han forestiller sig, at Jesus ville være på kant med den måde, vi lever vores liv på i dag. Han så at sige følges med den historiske Jesus rundt i dagens Danmark.
Han nyfortolker mange bibelske scener og fører dem så at sige up-to-date.
 
Den brændende tjørnebusk (hjørnesofa)
Kundskabens træ, som en kaprifolium har slynget sig rundt om, så den næsten er gået ud.
 Erik Hagens er blandt andet kendt for sit 40 m lange maleri, som hænger på Syddansk Universitet i Esbjerg. For mig var han som kunstner lettere at forholde sig til end Doris Bloom.
 
For et par dage siden var vi på Arken. Min svigermor ville meget gerne se udstillingen med Frida Kahlo. Jeg tror måske, at det er den 5. udstilling med hende, hun ser. Og vi ville gerne se med.
Frida Kahlo var fra Mexico og levede et meget dramatisk liv. Hun blev kun 47 år. Som 18-årig var hun involveret i en trafikulykke, som handicappede hende. Hun måtte igennem utallige operationer og måtte bære diverse korsetter, som lignede de rene torturinstrumenter. Hun aborterede flere gange. Hendes kærlighed til og giftermål med den mexicanske maler Diego Rivera var også ret dramatisk. De blev skilt og senere gift igen. Begge havde affærer. Diego blandt andet med Fridas lillesøster og Frida angiveligt med Leo Trotskij. Frida Kahlo var glødende kommunist og politisk meget aktiv.
 
 
55 af hendes 143 malerier er selvportrætter
Ovenstående maleri hedder "Frida Kahlo med tornehalskæde og kolibri". Tornekæden refererer ikke kun til Kristi lidelseshistorie, men også til hendes egen personlige lidelseshistorie. Kolibrien er symbolet på sjælen hos den kriger, der dør i kamp. Hvis man gennemgår alle symbolerne i billedet, vil man se, at de har rod i det mexicanske.
I udstillingen findes også nogle af hendes kjoler og smykker. Hun var en kvinde med megen stor sans for selviscenesættelse.
 
"Diego on my mind"
Frida Kahlo digtede og skrev dagbog. Et af hendes digte her.
 
Der er lavet både en dokumentar- og en Hollywoodfilm om hende.

 
Jeg var meget glad for at se udstillingen med hende. Når man tænker på, hvilken skæbne der blev hendes, må man forbavses over, hvor meget hun nåede at udrette.
Der var også andre, der udstillede samtidig med hende. det vil føre for vidt også at fortælle om dem, men jeg nøjes med at nævne Ai WeiWei, den kinesiske systemkritiker, som sad fængslet i ca. 3 måneder i 2011 uden rettergang. Han må nu ikke forlade Kina.
 
 
De 12 kinesiske dyrehoveder, genskabt af WeiWei
En meget omtalt installation, Bling-bling skulpturer, som rækker ca. 150 år tilbage. Tidligere stod  alle 12 dyrehoveder i et palads i Beijing, forbeholdt de få. Stjernetegnene i den kinesiske dyrekreds. Hvert hoved er symbol for et år, og hovederne er i det hele taget tunge af national symbolik. Men sidenhen blev gruppen delt op, og man kender nu kun skæbnen for 7 af hovederne. På et tidspunkt blev et par af dem sat til salg, og hvert hoved kostede 13 mill. dollars. Man fandt fx 2 af hovederne i Yves St. Laurents ejendele. Arvingerne tilbød at købe dem og levere dem tilbage til Kina, hvis kineserne anerkendte Dalai Lama, gjorde Tibet til et frit land og overholdt menneskerettighederne?
Ai WeiWei har så forsøgt at genskabe de 5, som mangler, og hvis skæbne er ukendt. Skulpturerne har foreløbig deres plads på Arken.
Det har i det hele taget været store oplevelser at se alle udstillingerne. Sorry for det lange indlæg!
Fra matriklen:
 
Rød-vinen
Nu er jeg oppe på 13 glas kvædegele. Nogle med stjerneanis og citron, og nogle med æblesaft. Nu er det slut.
 

torsdag den 3. oktober 2013

På ferie i Sverige.

Indlægget Sverigestur (2) handler om det glasbrug, vi besøgte.
Indlægget kan ses på
http://nonnaontour.blogspot.dk/

onsdag den 25. september 2013

Weekend med arrangementer

I weekenden nåede jeg 3 arrangementer på 4 dage. Ja, det var en forlænget én af slagsen! Det synes jeg er godt klaret, når det korteste varede 5 t + kørsel.
Det hele startede fredag aften, hvor vi var på besøg hos gode venner i Charlottenlund. Det blev som sædvanlig en dejlig aften med hygge og lækker mad.
Vi fik vendt verdens- og arbejdssituationen og nød samtidig hummerhaler en masse med lækkert brød, svinekæber med en forrygende kartoffel-sellerimos, sauce med rodfrugter og til dessert hjemmelavet is og pandekager med blåbær.
Lørdag hyggede jeg mig med at lave en kagemand + det løse. Kagen var til den lille Varan, som vi skulle til 2 års fødselsdag hos om søndagen. Vi var inviteret til brunch hos fødselarens farmor, da Det våde Hus ikke er egnet  til at huse mange mennesker endnu.
Vejret var dejligt og humøret højt hos alle. Ikke mindst hos den lille Varan, som var helt solgt til fødselsdagskonceptet. Gaver, sang, lækre boller, ost, pølse, frugtsalat, pandekager osvosv, kagemand, mange mennesker. Det kunne ikke være bedre, syntes han at tænke. Vi var 18 i alt, deraf 6 børn.


Faktisk fejrede vi også Øglemors fødselsdag. Hun fylder år i dag, så vi slog 2 fluer med et smæk. Opmærksomheden var dog mest på Varanen, må jeg tilstå.
Han har en fantastisk mimik, og da vi sang fødselsdagssang for ham, kunne man næsten ikke få øjnene væk fra ham. Han var helt og aldeles optaget af det. Han lignede én, som både nød det, var lidt genert og samtidig temmelig bevidst om, at han var midtpunktet. Herligt! Da vi var færdige med at synge, sagde han: "Mer´"!


Her er han med gaven fra (Tr)oldemor, en kæphest. Efter at en voksen havde vist ham, hvordan den skulle bruges, så gik det derud af i strakt galop.
En anden gave var Handy Manny Talking Tool Box. En værktøjskasse med lyd.


Jeg er sikker på, at han synes, at han havde en dejlig dag.


De tre kusiner på terrassen, hvor de bl.a. nød godt af farmors og naboens æbler. Hvor er det skønt endnu engang at kunne konstatere, at vore familier svinger så godt sammen.
Endnu en dejlig dag var slut, og vi kunne vende næsen hjemad.
Mandag var jeg inviteret til Power-Women-frokost sammen med flere øvrige kvindelige veteraner fra vores skole. Det var heldigvis i nærområdet. Konceptet var sammenskudsgilde, og det fungerede rigtig godt. Det var meget hyggeligt at mødes og få vendt skolesituationen med konflikter, lektiecafeer, computere og arbejdssteder til alle lærerne, når de snart skal til at opholde sig noget mere på skolen, samt alting og ingenting. (Her er det så, at jeg lige har slettet en lang klamamus om skolereform, ressourcer osv. Det kunne gå for et helt indlæg, næsten!)
Vi var 7, og snakken gik livligt. Jeg kan godt forestille mig, at det bliver en tilbagevendende begivenhed.