Her er jeg med

tirsdag den 30. oktober 2012

Weekend med benspænd

I denne weekend har jeg måttet pleje min tiltagende forkølelse. Skønt vejret har været så flot, så har meget af weekenden måttet foregå indendøre for mit vedkommende, hvor jeg har plejet min forkølelse med alskens lækre sager. Ikke, at det har hjulpet noget på forkølelsen, men måske på den mentale tilstand!
Lørdag aften gik med Matador (som vi nu ser, for jeg ved ikke hvilken gang), men genudsendelser er efterhånden blevet DR´s varemærke! Plus Maestro, som samme kanal trods alt sender med nye deltagere.
Nostalgien i Matador er til at tage og føle på. Hver gang man ser serien bliver man fanget af nye detaljer. Og i Maestro må man forundres over, hvor meget de uøvede dirigenter udvikler sig fra gang til gang.



Søndag morgen forlod vi vores skønne udsigt og gik over til naboens, som har nøjagtig den samme udsigt som vi minus fyrretræerne i forgrunden. De hører ikke med til vores grund, så derfor er de ikke fældet!

Vi var inviteret til morgenmad. Jeg synes nærmere, det var brunch med laks, peberrodssalat, rejer, æg, pølser,  diverse oste og marmelader, frugtsalat og forskelligt brød i rigelige mængder. Ingen gik sultne fra det bord.
Senere på formiddagen skulle Husbonden på messe. I weekenden har der været Erhvervsmesse i hallerne med ca. 170 stande. Firmaets stand skulle naturligvis bemandes, og Husbonden gav en hånd med.
Vi andre drog også afsted for at opleve messen som forbrugere. Vejret var jo skønt, og vel ankommet kunne vi se, at der var mange stande på torvet uden for hallerne.


Bageri, Bolchekogeri, Hjemmeværn, Spejderforeninger, Dyrehøj Vingård, Køkkenfirma osv. havde taget opstilling udenfor. Desuden kunne man få en rundtur i Den gamle By i hestevogn.



Messen var velbesøgt. Vi gik indenfor og kiggede lidt på de forskellige stande, som reklamerede for alt mellen himmel og jord: Store installationer til hjemmet, biler, lamper, tøj, aviser, briller etc. etc.
På næste billede prøver jeg at få det store overblik i hal 2.


Husbonden gemmer sig under den sorte baldakin.


Messetilbud! En god idé, hvis man fornemmer, at det virkeligt er et tilbud. At sætte en ting ned med 5 kr. kan ikke kaldes tilbud efter min mening. Der skal større beløb til.
I kælderen holdt en hel flok forskellige foreninger til. Alle sukkede efter nye medlemmer. Jeg lod mig dog ikke hverve!
Der var alt i alt noget for alle sanser.
Undervejs var der meget forskelligartet underholdning fra scenen. Vi overværede kun Dario Campeotto, som sang nogle af vort hjemlands vemodige sange, fx I Danmark er jeg født og Angelique! Ak ja. Han har en god stemme, det kan ingen tage fra ham!
Så var der børnekor, børnecirkus, Sivertsens Serveringsteater og gøglere.
Således opfyldt af søndagens "kulturelle" inputs drog vi hjem igen. Husbonden sluttede sin arbejdsdag kl. 16.00., da messen lukkede.
Resten af dagen plejede jeg min forkølelse under et tæppe ved brændeovnen og med en god rom i glasset.

onsdag den 24. oktober 2012

Pandoras æske eller noget

For et stykke tid siden investerede jeg i en æske, som skal bruges til smykker. Pandoras, selvfølgelig.
Jeg tror, at jeg kan have de fleste af de smykker, jeg ofte bruger,  i æsken. Jeg er ikke helt færdig med at sortere, men æsken ser sådan ud.



Blomster broderet på lærred. Jeg kan godt lide både farverne og formerne. Når man lukker den op, ser den sådan ud:



Med spejl i låget og masser af plads i selve æsken, ser det ud til. Lad os nu se, når jeg er færdig!


I æsken har jeg lagt nogle af min mors smykker: Granater, en kamé, perlekæde osv.
I midten af november kunne min mor være blevet 100 år. Fantastisk at tænke sig.
I den anledning har jeg inviteret hendes efterkommere til en erindringsfest her hos os. Heldigvis har de næsten alle sagt ja til at komme.
Jeg har en nevø i Prag, og måske kommer han ikke, og han er lovlig undskyldt, synes jeg. Hvis alle kommer, bliver vi godt 20. Nu må vi se.
Jeg har bedt alle medbringe en anekdote, et erindringsglimt, et minde osv. om mor, bedstemor, oldemor. Det er ikke alle, der har kendt hende, da hun døde i 1980, og da var vores egne børn kun 2 og 4 år. Selvfølgelig er det begræset, hvad de kan huske.
Det gør ikke så meget. Jeg er sikker på, at vi får en hyggelig dag.

Min mor

fredag den 19. oktober 2012

Et besøg

Forleden besøgte vi Louisiana. Det var godt, at vi nåede det, inden jeg gik ned med flaget igen! Det var en rigtig dejlig tur.
Udstillingen, som man kan se i øjeblikket, hedder selvportrætter.


Kunstneren på plakaten hedder Egon Schiele og kom fra Wien. Selve udstillingen præsenterer ca. 60 kunstnere og 150 værker. Udstillingen giver mulighed for at komme tæt på mange store, kendte kunstnere, såsom Picasso, Matisse, Munch, Dali og Warhol. Også mange nulevende kunstnere bliver præsenteret, fx David Hockney.
Udstillingen indeholder ikke kun malerier, men også fotografier, skulpturer, installationer, video osv.
Jeg synes, at det var en meget fascinerende udstilling.
"Øjnene er sjælens spejl" plejer man at sige, og det passer særligt godt her. Nogle kunstnere møder én med et åbent blik, andre med et skeptisk eller måske lukket. En hel række af stærke, smukke, smerte- eller gådefulde blikke ser man også. Selvportrætterne er i alle mulige former og udtryk.
Man må jo ikke fotografere, så det er småt med billeder her.


Billedet her er fra et specielt rum, men yder ikke lysinstallationen retfærdighed. Som en del af den permanente udstilling kan man se denne utrolige installation: Sjælenes funklende lys. Ved hjælp af spejle overalt i rummet og vand på gulvet kan man stå og fascineres af de skiftende farver (komplementære), som de mange kugler udstråler. Det er en japansk kunstner Yayoi Kusama, som har lavet værket. Hun er over 80!
Der er altid en lang kø foran døren. Man må kun være 2 derinde ad gangen.
Det som dog gjorde det allerstørste indtryk på os, var dette værk:



Jeg havde ikke hørt om det før, men Husbonden havde og googlede det, inden vi tog hjemmefra. Jeg ved ikke, om navnet på værket refererer til et pokerspil, som hedder Five Card Stud?
Værket fylder et helt rum og er så voldsomt, at jeg kun lige så det. Derefter løb jeg op ad trapperne for at få hold på mig selv. Jeg kunne mærke, at hvis jeg blev dernede, ville jeg give mig til at græde.
Det forestiller 5 gamle amerikanerbiler med fuldt blus på, som er anbragt i en kreds omkring de medvirkende: 5 hvide mænd og en sort mand. I et par af bilerne sidder der tilskuere.
De hvide mænd har stort set banket livet ud af den sorte mand, som ligger forvredent på jorden. Der er sand på gulvet i hele rummet, og har man lyst, kan man liste tæt på og studere det nærmere. Den sorte mands brystkasse er åben og er som en almindelig kasse. I denne kasse er der vand, og i vandet flyder der bogstaver rundt, som tilsammen danner ordet  "nigger". Et eksempel på rædsel og rå, racistisk vold.
Jeg nåede som sagt ikke at nærstudere det, men det har gjort et uudsletteligt indtryk.
Vi tilskuere, som står omkring værket og betragter det, er vi også "kun" tilskuere, når noget frygteligt sker i vores samfund? Det var i hvert fald noget, vi kom til at tænke over.
Værket blev lavet i Los Angeles for 40 år siden, men blev gemt væk og har ligget i en japansk kælder i 40 år.
På Louisiana kan det findes til på søndag.
Efter denne voldsomme oplevelse måtte vi lige en tur ud i det fri på dette skønne sted.




En anden udstilling, som kan ses samtidig, er New Nordic, arkitektur og identitet. En indholdsrig udstilling, som vi slet ikke havde overskud til at besøge. Vi var mættede af indtryk.
Foran hovedindgangen til museet står et stort tårn som eksponent for udstillingen. Det er lavet af naturindvævet beton. Med et billede af tårnet forlader vi Louisiana for denne gang.


tirsdag den 16. oktober 2012

Efterårsferie på stand-by

Efterårsferien begyndte, som de fleste nok ved, i fredags. Jeg har jo ferie hele tiden, men det har Husbonden ikke, så han glædede sig til nogle fridage.
Vi havde talt en del om at rejse sydpå, tage til Sverige eller noget helt tredje, men ingenting blev til noget, og det skulle senere vise sig at være meget godt.
Vi indledte efterårsferien med at være til en afholdt eks-kollegas afskedsreception. Han er tilfældigvis også vores nabo. Vi tilbragte et par hyggelige timer der, inden vi tog hjem for at være klar til at tage imod Øglefamilien.
Der blev talt om mangt og meget i weekenden. Selvfølgelig også om huset, som Reptilfamilien har købt og snart skal flytte ind i. Nu åbner der sig en helt ny verden for de unge mennesker: Postkasse, udendørslampe, drivhus, skur?? Ja, der er nok at tage stilling til.
Vi måtte en tur i Byggemarked for at kigge.

Og kigget blev der, med nyerhvervet rive i hånden
Varanen nød blot den megen plads til at kravle på
Efter besøget her gik vi over i "handlebutikken", som Øglen siger om supermarkeder. Det var vores udflugt. Vejret indbød mere til indendørs sysler.

Senere på dagen kunne vi dog komme ud i haven og få noget frisk luft. Øglen var klar til at løbe om kap. "Jeg løber om kap med mig selv!" sagde hun, inden hun stak af rundt om huset. "Hvem vandt?" spurgte hendes far, da hun kom tilbage. "Det gjorde jeg!" Selvfølgelig gælder det om at vinde i hendes alder!

Hun har en plastikfisk i lommen, og den må jo ikke gå tabt!

Ind imellem var der åbent i Græskarmandens værksted. Øglemor havde medbragt forskelligt  til at lave Halloween-ting af.

Græskarmandens værksted
Desværre nåede vi ikke at udhule et græskarhoved, som jeg havde indkøbt til formålet. De fik det med hjem i stedet for.
I løbet af dagen opdagede Varanen glæden ved at spise makrelsalat og risifrutti, hvilket resulterede i et karbad!

Uhm...risifrutti
På et tidspunkt spillede Øglen klaver. Varanen, som nu kan rejse sig op ved hvad som helst, kom på højkant ved klaveret og dristede sig til at klimpre lidt på de allerhøjeste toner. Øglen bad ham om at lade være, men det hjalp ikke. Selvfølgelig syntes Varanen, at det var sjovt, at der kom lyde. Til sidst blev det for meget for Øglen, som proklamerede som en anden diva:"Nu går jeg fra scenen!" De siger godt nok mange sjove ting!
Desværre sluttede en rigtig hyggelig weekend noget brat søndag morgen, da jeg efter at have sat morgenmad på bordet, måtte gå i seng igen, og lidt senere kom Husbonden også. Hvad der er tilstødt os, og hvor det er kommet fra (out of the blue, I guess), ved vi ikke, men vi sendte nærmest Øglefamilien på flugt hjemad. De har nemlig haft en omgang og havde bestemt ikke lyst til en ny.

I skrivende stund må jeg konstatere, at vi heldigvis vistnok har fået light-udgaven af "ondet", men nok til at vi synes, at det er godt, at vi ikke sidder et eller andet sted i Sydeuropa og hellere ville have været hjemme. Derfor ikke noget udhulet græskar i denne omgang!




mandag den 8. oktober 2012

Weekend i farver

Det har været en stille og rolig weekend. Tid til indendørs og udendørs sysler. Jeg luftede kameraet på matriklen, og det kom der bl.a. dette ud af.

Vildvinsranker gløder
På græsplænen er der forskellige slags svampe. Jeg nøjes med at kigge på dem, da jeg ikke aner, hvad det er for nogle, orange, beige, brune.

Med lidt god vilje er de en del af en heksering
Heldigvis er der også nogle planter, der fortsat lyser op med deres fine farver.

Sct. Hansurt

Hortensia
Pyntekål

Hedelyng
Maden i weekenden har måske ikke været så farverig, men desto mere fuld af smag. Måske lidt for meget!
Fredag aften fik vi en Too spicy græskarsuppe. Det opdagede vi dog først, da suppen var færdig, så jeg måtte gøre den lidt mere spiselig for vore sarte ganer ved at putte et ordentligt skvæt fløde i. Det spicy kom fra en halv chili, hvidløg og måske også ingefæren. Dertil groft brød. Den smagte faktisk rigtig godt, til sidst, og styrken gør jo noget godt for forbrændingen, så alt i alt ganske udmærket. 8 på en skala fra 1-10!

Hokkaido-græskar-suppe, toppet med creme fraiche, ristede græskarkerner og persille
Lørdag aften var vi ude at spise. Vi fik en dejlig middag med en forret bestående af foie-gras-terrine med runde, tynde sellerichips og syltede pærestykker. Uhm.
Hovedretten så sådan ud og bestod af krondyrkølle, persillekartofler, vildtsauce, skorzonerrodstimbale og syltede figner. Uhmuhm!

Krondyrkølle
Dertil vine for mit vedkommende og en havrestout til Husbonden. Desværre måtte han lade halvdelen stå, da den indeholdt over 2 genstande. Øv, syntes han (Måske også fordi den kostede 62 kr.! 62 kr. for en øl!!)
Vi var for mætte til dessert, så vi tog en kop kaffe, da vi kom hjem.
I løbet af weekenden kom et vennepar forbi med en spand jordskokker. Skønt, så søndag aften fik vi jordskoksuppe med et glas hvidvin og ristet brød til. Ingen spicy smagsnoter her! Lækkert.

Jordskoksuppe, toppet med minikammuslinger og æbletern, sauteret i citron og olie, og timiandrys
I det hele taget en gansk rolig og afslappende weekend. Det har man brug for en gang imellem.

Note: Fruen i huset her havde fødselsdag i weekenden. Jeg kan ikke huske andet, end at vi altid har haft gæster på min fødselsdag. Men børnene kommer jo jævnligt, så jeg glæder mig blot til næste weekend, hvor Øglefamilien dukker op. På morgenbordet lå der i anledning af fødselsdagen bl.a. Verdens vinter af Ken Follett, fortsættelsen til Giganternes fald, en kogebog "Grønt" og en ny telefon. Skønne sager.

lørdag den 6. oktober 2012

En hund er et barn, der siger vov

Det var i sin tid titlen på en TV-udsendelse.
Og hvor er det sandt.
Vores labrador, som nu er godt og vel 8 år, altså en ældre herre, er et fremragende eksempel. Den er god, blid og tålmodig, som dagen er lang, når det gælder børnebørnene. Det sætter vi stor pris på.
Men tålmodighed som sådan har den ikke meget af, hvis den har sat sig noget i hovedet! Den kan være meget insisterende. Hvis den savner opmærksomhed, sætter den ganske forsigtigt en pote op på ens arm for at gøre klart, at den vil noget. Det kan være, at den skal ud, at den vil have noget fra køleskabet, eller den vil leges med. Hvis man ikke reagerer, kan den finde på at bruge snuden til hjælp, og så pludselig kan kaffen skvulpe over i den kop, man netop sidder med!
Hvis jeg sidder ved computeren og er ganske tabt for omverdenen, kan den komme og lægge poten på min arm. Når den har gjort det et vist antal gange, og jeg har prøvet at holde den hen med: "Sit" eller "Dæk", eller "Vi skal ikke noget!" eller "Du skal lige vente 5 min." osv., og den har gjort det hele, jeg har bedt den om, må jeg overgive mig!
Så siger jeg som regel:"Hvad skal vi?" og så løber den foran, henter legetøj, stiller sig foran køleskabet eller går ud til bryggersdøren. Klog hund, synes vi.
Hvis den har været alene, eller vi får gæster, viser den sin glæde ved at tage et stykke legetøj i munden og løbe en/dem i møde. Den elsker gæster.
Dens yndlingsbeskæftigelse er at svømme. Da vi kun har et kvarters gang til fjorden, får den rig mulighed for det. Uanset bølgernes højde kaster den sig ud i vandet, men først når der er blevet kastet en pind ud. På den måde kan vi styre dens ophold i vandet. Den er meget arbejdsom, og den kræver motion for at kunne fungere optimalt. Den gør en del på stranden, hvis pindene ikke kastes kvikt nok ud. Den er utrolig hurtig i vandet.
Tiden på stranden udnyttes fuldt ud. Hvis den ikke er i vandet, slæber den store grene frem og tilbage, og lægger sig til at gnave i dem. Således klarer den tandbørstningen.
Nå, nu er den lige kommet hjem fra endnu en svømmetur. Den er ikke så vild med at blive tørret, men når den først har opgivet kampen, nyder den det alligevel.
Et godmodigt og vigtigt familiemedlem!

Må jeg være med?

tirsdag den 2. oktober 2012

Totur til Vejle

I weekenden har vi været i Vejle, til arbejdsweekend for Husbondens vedkommende og hyggeweekend for mit.

Et lille kunstværk uden for hotellet

En del af bordpynten lørdag aften

Skakbrikkerne var et led i formandens tale.

Læs mere om weekenden på Nonna on tour.