Her er jeg med

tirsdag den 31. januar 2012

Snefnug ude og inde

Udenfor ligger et fint lag sne. Solen skinner, og det er vindstille. Snefnuggene har lagt sig overalt og dækker det hele. Alt får et smukt præg. Naturen viser sig fra en meget flot side.

Indenfor hænger et enkelt snefnug, skåret i horn/ben, købt i Budapest. Det er en gave.




fredag den 27. januar 2012

Rendemaskerne

Så fik vi sat skibet i søen, uden kuldsejling og bølgegang. Måske ikke for fulde sejl, men alligevel!
Vi taler om en lille strikke/nørkleklub, som jeg har taget initiativ til. Vi var forsamlede for første gang hos mig. Vi var 5 i alt. Ingen af de 4 andre kendte hinanden i forvejen, så det var på mange måder noget af et eksperiment.

Jeg kan kun sige, at jeg synes, at det gik godt. Det har jeg også indtryk af, at de andre synes.
Måske fik vi ikke nørklet så meget, men snakken gik lystigt, og det er måske det vigtigste i en sådan hyggeklub.

Næste dato er berammet. En måneds interval mellem hvert møde må være passende. Oftere vil blive for meget, da alle har nok i hverdagen, selvom de fleste er pensionister.

Der var mange forskellige projekter i gang: En barnetrøje, en tunika, en tehætte, et halstørklæde, en hue, og som det mest specielle: punge af mælke-, juice- og saftkartoner. Rengjorte uden bund og top, folde-folde-folde, en trykknap i, og vupti! er pungen færdig. Man kan også lave clutches på den måde. Utroligt, hvad der kan komme ud af genbrug.

Undervejs fik vi lidt at styrke os på. Jeg havde bagt urtepottebrød, og en af medstrikkerne havde bagt kringle. Med lidt ost, rødvin og kaffe inden for rækkevidde klarede vi skærene.

Jeg håber, at jeg med tiden kan vise nogle resultater?

tirsdag den 24. januar 2012

Pragtfuld weekend

En herlig weekend med skønne oplevelser er just overstået. Den bedste af dem var det yngste barnebarns dåb på Østerbro. Han var iført arvedåbskjolen.
En smuk kirke, en meget nærværende præst, et stille og smilende dåbsbarn og en medlevende menighed. Alt forløb, som det skulle.






I parentes bemærket, så havde præsten sin iPad med, hvorfra hun læste bønner og prædiken op. Da hun stod lige neden for trappen til koret, var det synligt for alle. Det er første gang jeg har set en iPad brugt på dette sted. Der var da også nogle blandt gæsterne, som ikke syntes, at det hørte sig til i en kirke.
Det er helt fint med mig. Den nye teknik kan hjælpe mange steder.
I en anden kirke så jeg for nylig fladskærme placeret på strategiske steder. De viste salmenumre og billeder samt annoncerede arrangementer. Sjovt nok dominerede de ikke kirkerummet.

Efter barnedåben var vi på café, hvor vi fik brunch. Dåbsbarnet var faldet i søvn under sidste del af seancen og fortsatte med at sove , efter at vi var ankommet til caéen.
Vores gave til det lille barnebarn vil jeg skrive om på et senere tidspunkt. Moderen havde ønsket sig det. Jeg synes, det er en rigtig god ting at ønske sig, bl.a. fordi det kan suppleres ved kommende lejligheder med passende figurer.Det kom desværre ikke til dagen, da det var udsolgt herhjemme, så vi måtte udenlands for at få fat i det.

Desværre blev vi nødt til at bryde op lidt før de andre gæster, da vi skulle tværs igennem landet for at komme til guldbryllup hos gode venner i det vest-sønderjyske. Vi nåede det i god tid, så vi kunne nå at klæde om i ro og mag, til smoking og langt.
Hvor tit kommer man egentlig til sådanne fester i så festligt skrud med alt, hvad der hører sig til? Champagne med frugt, pyntet med chokolade, som velkomst, og selve festen fortsatte på det niveau.
Levende musik, kor, sækkepibemusikant, sanghefte med skønne sange og en formidabel middag med diverse vine. Undervejs sang guldbrudgommen solo for sin viv: "Det var på Frederiksberg" i en lettere omskrevet version, så den passede til lejligheden. Det gjorde han virkelig godt. Jeg tror, at der var flere, som ikke vidste, at han kunne synge!
Til allersidst: pølsebord og solæg. Sidstnævnte en sønderjysk specialitet. Vi sætter meget pris på denne delikatesse.
Heldigvis skulle vi overnatte på stedet, og efter morgenmaden tog vi over grænsen for at proviantere  drikkevarer. Da vi boede i Sønderjylland skete det jævnligt, nu må vi vente på en lejlighed.
Midt på eftermiddagen var vi på Sjælland igen, skønne oplevelser rigere.

onsdag den 18. januar 2012

Skøn middag

I aften lavede jeg en skøn middag, efter Husbondens udsagn. Roser kan man jo ikke få nok af, både de fysiske og de psykiske, så jeg påskønner dem. Jeg får faktisk roser i overført betydning stort set efter hvert måltid.
.
Vi fik i al sin enkelthed en risotto med hvidløg, løg, persille, hvidvin, bouillon, salt og peber. Inden serveringen puttede jeg et par klatter smør (egentlig var det den nye Kærgården med Havsalt) ned i retten og pyntede den med laksesykker fra Thorfisk og ekstra store koldtvandsrejer.
Det så rigtig godt ud og smagte fantastisk.

Dertil fik vi ikke salat (nej, det burde vi måske have fået. Grønt er godt for øjnene!) Vi fik jomfruhummere fra Læsø, som jeg tilfældigvis havde i fryseren. Dem havde jeg skåret op, smurt med smør, der var beriget med hvidløg, persille, citron , salt og peber, og sat i ovnen under grillen i ca. 10 min. Uhm....

Dertil drak vi en skøn hvidvin, Pinot Grigio fra Veneto 2010 (Pinot Gris, hvis du er i Frankrig).  Den egner sig rigtig godt til fisk og skaldyr.

I øjeblikket står skallerne fra jomfruhummerne og simrer i en gryde sammen med fiskebouillon, paprika, salt og peber i en times tid.. Derefter sies skallerne fra, suppen koges lidt ind og tilsættes fløde. Så har vi den skønneste natmad, som bliver sat til livs, inden vi går i seng, sammen med resten af vinen. Uhmmm igenigen....
Velbekomme til os!

fredag den 13. januar 2012

Dåbskjole

Så er den vist ved at være klar til at blive brugt igen, familiens dåbskjole. Inden for den nærmeste fremtid skal yngste skud på stammen, Varanen, nemlig døbes. Det skal nok blive en festlig dag. Forhåbentlig sover han fra det hele og venter med at oplade sin milde røst, til ceremonien er overstået.
Og dog! Man siger jo, at børn, som skriger, når de bliver døbt, får en god sangstemme.
Dåbskjolen er 36 år gammel og blev første gang brugt, da vores søn blev døbt i Dybbøl Kirke i 1976.
Undervejs er der blevet broderet navnetræk på. Nu er der 4 navne, og hvem ved?
Kjolen blev fremstillet i Himmerland, foranlediget af min mor. Den er lavet af tynd off-white uldgeorgette med kniplinger i forstykket. Dertil hører en hue og en underkjole i noget silkeagtigt stof. Et silkebånd i en passende farve, alt efter barnets køn, fuldender billedet.

Klar til brug

mandag den 9. januar 2012

F.O.B.

Titelen på dette indlæg betyder Farmors Oversættelses-Bureau. Måske er der nogen, der kan finde et mere fængende navn til bureauet? Ovenstående sælger vist ingen billetter.
I øjeblikket er jeg ved at oversætte 50 s. fra tysk til dansk om Glücksburg Slot. Det er spændende og udfordrende. Det er dejligt at få brugt de små grå!
Senere skal oversættelsen indtales og bruges ved turistbesøg på slottet af danskere, som ønsker at høre historien på dansk. Min andel er dog kun oversættelsen. Som tysklærer gennem 40 år mente vores søn, at jeg var kompetent til at løfte opgaven.
Han har et lille firma, hvor han tilbyder at lave de såkaldte podwalks for forskellige firmaer, i dette tilfælde et firma i Berlin.
Jeg har desværre aldrig været på Glücksburg Slot, men jeg skal helt sikkert derned og lytte til dets spændende historie, når vores projekt er færdigt.
En anden ting, som jeg synes er sjov ved denne opgave, er, at det drejer sig om Glücksburg Slot, hvorfra jeg i slutningen af 60´erne mødte prinsen og prinsessen til en fest samt boede i samme hus som  den yngste af deres døtre, den 12-årige prinsesse Sibylla, hvor jeg var guvernante gennem et år.