Små og store projekter

Efter en på alle måder fantastisk påskeferie, tilbragt på matriklen med små og store børn og med et forholdsvis stort projekt, som vore unge mennesker heldigvis tog sig af, har hverdagen nu indfundet sig, og det er tid til mine mange små projekter.
Det store projekt fra påsken var færdigbygning af legehuset. Det har ligget i ruiner hele vinteren og kun ventet på kyndige og stærke hænder. Når detaljerne, såsom postkasse, navneskilt, flagstang, blomsterkrukke osv. er på plads kommer der et billede af det svenskrøde hus med hvide lister, vinduer og dør. Det er bare blevet så fint.
Med det her fantastiske forårsvejr kalder naturen og de udendørs projekter. I skrivende stund er de nys fundne ramsløg gravet ned på udvalgte steder, og der er linet op til et rabarberbed. Sådan et har jeg virkelig savnet. Jorden her er ikke særlig god (vi bor oven på en gammel grusgrav), så det er meget begrænset, hvad der kan gro. Vi har beriget den visse steder temmelig meget med dertil indkøbt muld. Desuden står 2 højbede og venter på, at jeg kommer i gang med tomater, peberfrugt, squash, chili og hvad jeg ellers drømmer om.
Gid det skønne vejr varer ved....

Fantastico

Aldrig så snart er erantis og vintergæk forsvundet fra haven, før det vælter op med krokus, anemoner, violer, scillaer, påskeliljer, tulipaner osv. Jeg synes, det er et under hvert år. På trods af lang vinter og hård frost venter de små løg med deres spirer bare på, at det bliver lunere, at sneen smelter, at lyset vender tilbage etc.
Og så har vi alle fuglene med deres baggrundsmusik.
Der er noget til alle sanser.
Smagssansen får vi tilfredsstillet på en anden måde. Jeg ved ikke lige, hvordan de her blomster smager, men nyudsprungne bøgeblade og nye skvalderkålskud samt brændenælder skulle smage godt. Hvad angår skvalderkål så kan vi fylde adskillige salatskåle bare med den ene ingrediens!
I aftes smagte vi på foråret på en anden måde.
Her kommer opskriften på vores seneste forårssmagsoplevelse:
Man tager et stk. ristet rugbrød og dækker det med rucolasalat. Oven på lægger man mange mindre stykker røget stenbider, hælder lidt citronsaft over, derefter pynter man med hakket rødløg og tilsidst en skefuld rogn. Dertil fik vi en meget velsmagende spidskålssalat med æbler og peberrod à la Meyer. UUUhhhhmmmm.
Det gjorde heller ikke måltidet ringere, at vi fik en skøn rosévin til. Én vi selv havde hentet sidste år på Chateau du Rooy i Sydfrankrig.
Vi havde trods alt bryllupsdag!

Alder

I weekenden var vi til en venindes 70 års fødselsdag. En superfest, hvor vi samtidig fik hilst på en masse mennesker, som vi ikke havde set i mange år.
Veninden har, siden hun fyldte 29, hvert år på sin fødselsdag hævdet, at hun blev 29.
Det har vi grinet meget af, men i dag vil jeg sige, at hendes mentale alder er 29. Hun gik på pension for et halvt år siden og følger med i alt muligt, rejser, når hun synes, og deltager i diverse studiekredse, er fortsat kirkesanger og underviser minikonfirmander.
Når man bliver 60+, virker det som om, at visse dele af samfundet nærmest har afskrevet én. De forholder sig kun til den virkelige alder og ikke den mentale. Min svigermor, som er 80+ og meget kvik, fortæller, hvordan hun har været ude for, at folk begynder at tale langsommere til hende (hun kan jo ikke være så intelligent!) og højere (hun er bestemt tunghør!) osv.
Ens mening tæller ikke så meget mere. Den bliver forresten nogle gange overhørt. Så hvad sker der med "det grå guld", som skulle være så eftertragtet?
Hvad med computere og internet? Det kan gamle mennesker ikke finde ud af. En fordom mere oven i alle de andre. Selvfølgelig kan de det.
Ligesom frisøren straks går i gang med at sætte en eller anden traditionel kone-frisure, hvis ikke man insisterer på, at det skal være korthåret og pjusket. Jeg mener, hvad bilder folk sig ind? De tænker ikke på, at de på et tidspunkt forhåbentlig kommer i samme aldersmæssige situation. Alternativet er jo skræmmende!

Den virkelige alder og den mentale alder ligger således for det meste langt fra hinanden, når det hedder 60+.
Jeg tog en test på nettet angående min mentale alder og kom frem til, at den er 28. Det passer mig udmærket, så jeg tror, jeg siger 28, næste gang jeg bliver spurgt om, hvor gammel jeg er.