"Ved julelampens skær", sådan hed en af de gode gamle julebøger, som hvert år fandt vej til mit barndomshjem i en ny udgave, selv om jeg synes, at historierne lignede hinanden. De handlede om gårdejersønnen, som alligevel fik tjenestepigen, og alt endte i fryd og gammen. I dag vil vi helt afgjort kalde det sentimentalt pladder.
Flere andre julebøger, fx De blindes jul fandt vej. I skolen kunne man bestille julebøgerne hos læreren, som sørgede for at videregive ordrerne samt indkassere pengene. Det var virkelig spændende, når bøgerne så endelig dukkede op. Det var svært at vente med at kaste sig over dem, til vi kom hjem.
"Julens glæde" var også en fast bestanddel af julen. Hver uge året rundt kom en lille trind dame forbi og tog mod vores penge, som vi på den måde sparede op til jul, så der var lidt ekstra at købe for. Alle beløb fik vi sparemærker for, som så skulle klæbes ind i vores lille bog. Jo, der var styr på det.
Senere gik vi over til noget helt nyt: et spareur. Ca. engang om måneden kom kassereren og åbnede uret og bar pengene over i Sparekassen. Alt blev noteret. Ingen blev snydt. Når uret var tomt, blev det igen plomberet, indtil næste gang. Uret skulle trækkes op hver eller hveranden dag, og det gik i stå, hvis der ikke kom penge i det.
Var vi fattige? Nej, det syntes/synes jeg ikke. Vi havde, hvad vi skulle bruge. Fra familien på den sønderjyske gård blev der sendt dejlig sulemad og alskens andre gode sager. En sød gammel faster sendte småkager, som alle var gået i stykker, når de nåede frem! Vi nænnede ikke at sige det til hende.
Vi boede i en stor præstegård, Min far var den eneste , der tjente penge, men vi havde ung pige i huset og havemand til parken. Bageren bagte vore småkager og stegte vores gås. Alle kagedåserne var forseglede, når de kom hjem. De blev placeret i et hjørne i den store stue med juletræet. Vi lavede konfekt. Vi havde ganske vist ingen marcipan, men flormelis, en opbagning og mandelessens kan gøre meget ved det. Figner og havregryn blev rørt til kugler, fondant blev lavet af flormelis, æggehvider og pebermynteolie osv. Måske husker jeg lidt forkert, men hvor om alting er, så smagte det godt, og vi kendte ikke andet på det tidspunkt.
Med en stor husholdning følger en masse forberedelser. Det var sædvane, at der kom nogle få gæster til julefrokosten juleaftensdag. Vi skulle være færdige kl. 14.00, for der løb den første julegudstjeneste af stabelen. Det vil sige, min far havde allerede holdt én, nemlig på plejehjemmet. Om eftermiddagen havde han 3.
Julen er en travl tid for præsterne. Vi spiste julemiddagen temmelig sent, men det gjorde ikke noget. Vi var vant til det. Om eftermiddagen gjaldt det julegudstjenesterne i de 2 sognekirker og på sygehuset. En overgang var jeg med rundt hele eftermiddagen (fromt barn), men senere var jeg kun med til de 2 sidste. Annekssognet og sygehuset.
Om de to begivenheder kunne jeg skrive en masse, men jeg vil bare sige, at det var de hyggeligste. I annekssognet, fordi kongeparret kastede glans over julen med de tre prinsesser, chauffører og øvrige ansatte, hofdamer osv. Efter at have hilst af var vi som regel med førstelæreren hjemme til en hurtig kop kaffe. Han videregav iøvrigt sin interesse for arkæologi til prinsesse Margrethe, som hun jo var på det tidspunkt.
Og på sygehuset, fordi der var en gansk særlig steming med et fantastisk flot pyntet juletræ. Alle lysene, musikken og glade smil i tæt krans om træet gjorde stort indtryk. Selv om der var en del patienter i senge, kørestole osv, så kunne ingen rokke ved, at det var jul.
Efter gudstjenesten var vi inde på overlægens kontor, hvor vi fik sodavand og konfekt. Jeg tror, de voksne fik en sherry.
Endelig blev det vores tur til at fejre juleaften hjemme, og uagtet at vi havde sunget et væld af julesalmer dagen igennem, så måtte vi igennem dem igen samt igen høre juleevangeliet. Ingen skulle glemme, hvorfor vi holder jul!
En dejlig dag var ved at være slut.
(Undskyld, at det blev så lang en smøre!)
Her er jeg med
torsdag den 29. december 2011
torsdag den 15. december 2011
Benspænd
1. søndag i advent havde vi små og store gæster her til klippe-, bage-, knase dag. Det var enormt hyggeligt, og der blev fremtryllet mange spændende sager, fx: Bier i marcipan, Luciabrød, æbleskiver, småkager i alle former, flettede stjerner, juledekorationer, Waldorfstjerner. Sidstnævnte kan laves ensfarvede eller i mange forskellige farver, i silkepapir.
Det var en rigtig hyggelig weekend. De 3 yngste børnebørn fik vist spist mere, end de producerede, men det hører med. Vejret var ikke det allerbedste, så det foregik inden døre.
Der er gang i den!
Er dejen mon sød nok?
2. søndag i advent fejrede vi 5 års fødselsdag i det jyske med både middag og julefrokost for alle generationer dagen efter på den nærliggende kro. Det var også en rigtig dejlig weekend. Jeg er sikker på, at fødselsdagsbarnet nød dagen ligeså meget som os andre. Hun fik endda lov til at gå med julemanden i hånden rundt om juletræet!
Bortset fra en enkelt julefrokost, så må jeg ellers nok sige, at der er blevet spændt ben for mig i de sidste uger med alle mulige former for dårligdomme. Jeg synes, at den form for bespænd, jeg mest læser om, er noget man har pålagt sig selv, men her i hytten kommer de bare!
Det er svært at foretage sig det, man gerne vil, når der bliver spændt ben for én. Således er jeg gået glip af 2 dejlige dage sammen med 2 af børnebørnene og deres forældre, samt forskellige julearrangementer. Førstnævnte håber jeg at indhente, når vi kommer ind i det nye år.
tirsdag den 22. november 2011
Babysitter
Forleden var jeg babysitter hos 2 af børnebørnene. Forældrene skulle til koncert hinsidan, så jeg passede de små.
Det var en hyggelig aften med spil, historier, TV, computer osv., mest for den stores vedkommende. Den lille sidder ikke så længe ad gangen, men dimser rundt med alle tingene. På et tidspunkt sad hun dog ved siden af den store og så en stump børnefilm. De sad med hinanden i hånden. Det så ualmindelig sødt ud.
Den lille syntes dog lige pludselig, at nu måtte hendes forældre godt komme hjem igen, så hun trak mig hen til døren og viste, at hun gerne ville have støvler på. Derefter fulgte nogle klap på døren ligesom for at vise: Så er det den vej!
Men hun accepterede uden videre, at den gik ikke, og inden klokken blev 19.30 og efter intens jagt på sutten kunne jeg synge godnatsang for hende.
Jeg havde lovet den store, at når lillesøster var puttet, skulle vi hygge. Klokken blev henved 22.00, inden hun sov. Det er sent for hende, selvom det er weekend, men hun var klar til nye udfordringer dagen efter.
Første udfordring var en lang gåtur med stop på legepladsen i nærheden. Her kunne de to krudtugler få brugt deres energi. Der er ikke voldsomt mange legeredskaber, og pladsen er ikke særlig stor, men et lille buskads, et langt rør, en hængebro osv. og et par bakker er også udfordringer for de små.
Uden for selve legepladsen er der et par klatrevægge, som storesøster gerne ville prøve. Det var ikke første gang, hun satte sine fødder i de dertil indrettede huller. Det gik fint og sikkert.
Det var en hyggelig aften med spil, historier, TV, computer osv., mest for den stores vedkommende. Den lille sidder ikke så længe ad gangen, men dimser rundt med alle tingene. På et tidspunkt sad hun dog ved siden af den store og så en stump børnefilm. De sad med hinanden i hånden. Det så ualmindelig sødt ud.
Den lille syntes dog lige pludselig, at nu måtte hendes forældre godt komme hjem igen, så hun trak mig hen til døren og viste, at hun gerne ville have støvler på. Derefter fulgte nogle klap på døren ligesom for at vise: Så er det den vej!
Men hun accepterede uden videre, at den gik ikke, og inden klokken blev 19.30 og efter intens jagt på sutten kunne jeg synge godnatsang for hende.
Jeg havde lovet den store, at når lillesøster var puttet, skulle vi hygge. Klokken blev henved 22.00, inden hun sov. Det er sent for hende, selvom det er weekend, men hun var klar til nye udfordringer dagen efter.
Første udfordring var en lang gåtur med stop på legepladsen i nærheden. Her kunne de to krudtugler få brugt deres energi. Der er ikke voldsomt mange legeredskaber, og pladsen er ikke særlig stor, men et lille buskads, et langt rør, en hængebro osv. og et par bakker er også udfordringer for de små.
Uden for selve legepladsen er der et par klatrevægge, som storesøster gerne ville prøve. Det var ikke første gang, hun satte sine fødder i de dertil indrettede huller. Det gik fint og sikkert.
"Så er jeg oppe"!
Dagens sidste udfordring var lanternefesten i Steinerbørnehaven, sådan som jeg har beskrevet det
tidligere. En begivenhedsrig weekend var ved at være slut. Vi tog hjem direkte fra festen og var glade for at måtte være med til det hele.
onsdag den 16. november 2011
Lanternefest
"Lanterne, lanterne,
sol, måne og stjerne,
skinne højt mit lys....."
"Her går jeg med min lanterne,
her går min lanterne med mig.
Deroppe lyser en stjerne, den lyser ned på vor vej....."
Alt imens børn og voksne synger og snor sig ind igennem skoven med lanternerne, bliver lanternesangene sunget igen og igen. Til sidst står alle i en rundkreds , synger videre og venter på Morten Vægter.
Endelig kommer han. Børnene er meget forventningsfulde. Mon han har kawer med?
Jo vist, havde han kawer med. Hans kone har selv bagt dem, fortalte han i sin lille tale til børnene. Alle børnene fik en lille papirspose med 3 kawer: sol, måne og stjernekager. Men på denne dag hedder de kawer!
Alt er som det skal være. Børnene har øvet sig på denne dag, hørt eventyr om Sankt Martin (alias Morten Bisp alias Morten Vægter), og de kunne begge sange på fingrene.
Senere var der boller og varm saft til alle. Det kunne godt gøres nødigt, da det var meget koldt og klart. Hele seancen tog ca. 1,5 timer.
Inden vi skulle afsted til børnehaven, sang vores lille barnebarn (knap 5) begge sange for os, så vi var forberedte.
Oppe i børnehaven havde de øvet sig i mange dage, hørt eventyr, lært sangene, lavet lanterner osv. Hun havde glædet sig længe, og lillesøster (1,5) var naturligvis også med. Hun havde fejret sin egen lanterne fest i vuggestuen nogle dage før.
Det var rigtig dejligt at få lov til at være med og blive en del af barnebarnets verden.
Rudolf Steiner er grundlægger af antroposofien, som ligger til grund for Steiner-skoler, - børnehaver og -vuggestuer.
Her er meningen tydelig. Vi går ind i den mørke tid, men stjernerne , månen og den blege sol skinner dog stadig væk sammen med vores indre lys, symboliseret ved det lille fysiske lys i lanternen.
sol, måne og stjerne,
skinne højt mit lys....."
"Her går jeg med min lanterne,
her går min lanterne med mig.
Deroppe lyser en stjerne, den lyser ned på vor vej....."
Alt imens børn og voksne synger og snor sig ind igennem skoven med lanternerne, bliver lanternesangene sunget igen og igen. Til sidst står alle i en rundkreds , synger videre og venter på Morten Vægter.
Endelig kommer han. Børnene er meget forventningsfulde. Mon han har kawer med?
Jo vist, havde han kawer med. Hans kone har selv bagt dem, fortalte han i sin lille tale til børnene. Alle børnene fik en lille papirspose med 3 kawer: sol, måne og stjernekager. Men på denne dag hedder de kawer!
Alt er som det skal være. Børnene har øvet sig på denne dag, hørt eventyr om Sankt Martin (alias Morten Bisp alias Morten Vægter), og de kunne begge sange på fingrene.
Senere var der boller og varm saft til alle. Det kunne godt gøres nødigt, da det var meget koldt og klart. Hele seancen tog ca. 1,5 timer.
Inden vi skulle afsted til børnehaven, sang vores lille barnebarn (knap 5) begge sange for os, så vi var forberedte.
Oppe i børnehaven havde de øvet sig i mange dage, hørt eventyr, lært sangene, lavet lanterner osv. Hun havde glædet sig længe, og lillesøster (1,5) var naturligvis også med. Hun havde fejret sin egen lanterne fest i vuggestuen nogle dage før.
Det var rigtig dejligt at få lov til at være med og blive en del af barnebarnets verden.
Rudolf Steiner er grundlægger af antroposofien, som ligger til grund for Steiner-skoler, - børnehaver og -vuggestuer.
Her er meningen tydelig. Vi går ind i den mørke tid, men stjernerne , månen og den blege sol skinner dog stadig væk sammen med vores indre lys, symboliseret ved det lille fysiske lys i lanternen.
søndag den 13. november 2011
HanneMad
Her til aften har vi fået en hovedret efter inspiration diverse steder fra: Aviser, brochurer og mit hoved.
Det lyder måske temmelig bizart med den følgende sammensætning, men jeg skal hilse og sige, at det smagte skønt.
Man tager aspargeskartofler og 2 peberbøf, hvor kanten er rullet ind i 4 forskellige slags pebre. Dertil laver man en lækker, brun pebersovs med ribsgelé og som yderligere tilbehør karamelliserede æblebåde.
På den måde fik jeg tilgodeset alle slags grundsmag: surt, sødt, salt, umami. Den eneste slags jeg manglede i dette måltid var den bitre smag.
Alligevel smagte det godt, hver for sig og sammen.
Dertil drak vi en Vintage Port.
Velbekomme!
Det lyder måske temmelig bizart med den følgende sammensætning, men jeg skal hilse og sige, at det smagte skønt.
Man tager aspargeskartofler og 2 peberbøf, hvor kanten er rullet ind i 4 forskellige slags pebre. Dertil laver man en lækker, brun pebersovs med ribsgelé og som yderligere tilbehør karamelliserede æblebåde.
På den måde fik jeg tilgodeset alle slags grundsmag: surt, sødt, salt, umami. Den eneste slags jeg manglede i dette måltid var den bitre smag.
Alligevel smagte det godt, hver for sig og sammen.
Dertil drak vi en Vintage Port.
Velbekomme!
fredag den 11. november 2011
Feriebarn
Øglen har været på ferie et par dage her i det nordvestsjællandske. Det har været rigtig godt for alle parter. Jeg har koncentreret mig om hende og ladet det meste flyde. Det har været dejligt.
Hun sov længe og fik al den opmærksomhed, hun gerne ville have. Et par gange sagde hun:"Moar", men hun har faktisk allerede nået den alder (2,5), hvor man kan forklare, at mor er hjemme, og at hun snart skal hjem igen.
Vi legede, gik tur i haven, bagte pandekager den ene dag og muffins den næste. Selvfølgelig skulle hun også spille/lege med sin elskede Padde (Ipad).
Pandekagerne skulle følges på vej af syltetøj, for som hun sagde:"Man kan da ikke spise pandekager uden syltetøj, vel?" Nej, det kunne vi bestemt ikke. Et andet udtryk fra hendes side er, sagt med rynkede bryn:" Det kan vi ikke ha´", hvis fx hunden skulle have formastet sig til at gøre et eller andet, som hun ikke lige var med på.
The muffins var med brombær, som havde ligget i fryseren, og som hun og Husbond havde plukket sammen tidligere på året. Hun fik 3 med hjem i en madkasse, én til mor, én til far og én til hende selv. Hun sad med sutten i munden og klamrede sig til madkassen hele vejen hjem.
Inden aftenen var gået, fortalte hendes mor, havde hun selv sat alle 3 til livs. Utroligt! Jeg synes der er megen mad i én!
Koncentrationen fejler ikke noget.
Hun må meget gerne snart komme igen!
Hun sov længe og fik al den opmærksomhed, hun gerne ville have. Et par gange sagde hun:"Moar", men hun har faktisk allerede nået den alder (2,5), hvor man kan forklare, at mor er hjemme, og at hun snart skal hjem igen.
Vi legede, gik tur i haven, bagte pandekager den ene dag og muffins den næste. Selvfølgelig skulle hun også spille/lege med sin elskede Padde (Ipad).
Pandekagerne skulle følges på vej af syltetøj, for som hun sagde:"Man kan da ikke spise pandekager uden syltetøj, vel?" Nej, det kunne vi bestemt ikke. Et andet udtryk fra hendes side er, sagt med rynkede bryn:" Det kan vi ikke ha´", hvis fx hunden skulle have formastet sig til at gøre et eller andet, som hun ikke lige var med på.
The muffins var med brombær, som havde ligget i fryseren, og som hun og Husbond havde plukket sammen tidligere på året. Hun fik 3 med hjem i en madkasse, én til mor, én til far og én til hende selv. Hun sad med sutten i munden og klamrede sig til madkassen hele vejen hjem.
Inden aftenen var gået, fortalte hendes mor, havde hun selv sat alle 3 til livs. Utroligt! Jeg synes der er megen mad i én!
Hun må meget gerne snart komme igen!
torsdag den 3. november 2011
Fantasifulde gæster
Forleden aften havde vi gæster til ost og rødvin. Det var en meget hyggelig aften, til trods for, at den ene gæst ikke måtte drikke noget med alkohol i på grund af en operation tidligt den følgende dag. Cola og ost kan også lade sig gøre.
Som tak for invitationen havde gæsterne medbragt et digt. Det tror jeg ikke, at jeg har været ude for før. Det blev vi naturligvis glade for og rørte over.
Jeg citerer et par linier:
"Selv om det hurtigt vil stå klart, vil jeg alligevel nævne,
at mine talenter til poesi så absolut er på det jævne."
Og:" Så derfor, kære X og Y, håber jeg ikke, det kommer helt på tværs,
at vores tak for invitationen bliver sådan lidt på rim og en smule per vers."
Og tilsidst:"I får lidt spirituøst med tepose-visdomsord fra ret så fjerne egne,
som en synlig tak på undertegnedes vegne."
Tepose-visdomsordene stammer fra Yogi-tebreve. Fx: "In hard times one has to show character", "Life ends, love is endless", "Wherever you go, go with all your heart", "It is important, that there is something sacred in human life", og tilsidst: "See yourself in the mirror of grace."
Sådan kan man blive klogere af at drikke te samtidig med, at man bliver inspireret af fantasifulde gæster.
Som tak for invitationen havde gæsterne medbragt et digt. Det tror jeg ikke, at jeg har været ude for før. Det blev vi naturligvis glade for og rørte over.
Jeg citerer et par linier:
"Selv om det hurtigt vil stå klart, vil jeg alligevel nævne,
at mine talenter til poesi så absolut er på det jævne."
Og:" Så derfor, kære X og Y, håber jeg ikke, det kommer helt på tværs,
at vores tak for invitationen bliver sådan lidt på rim og en smule per vers."
Og tilsidst:"I får lidt spirituøst med tepose-visdomsord fra ret så fjerne egne,
som en synlig tak på undertegnedes vegne."
Tepose-visdomsordene stammer fra Yogi-tebreve. Fx: "In hard times one has to show character", "Life ends, love is endless", "Wherever you go, go with all your heart", "It is important, that there is something sacred in human life", og tilsidst: "See yourself in the mirror of grace."
Sådan kan man blive klogere af at drikke te samtidig med, at man bliver inspireret af fantasifulde gæster.
mandag den 31. oktober 2011
Hvåffor det?
Jeg har lige tilbragt et par dejlige dage hos Øglefamilien, alias vores datter med familie. Den ene dag blev Øglen hjemme fra vuggestuen, så vi kunne foretage os noget sammen. Rigtig hyggeligt. De 2 små reptiler, Øglemor og jeg var på det nærliggende bibliotek, i børneafdelingen naturligvis. Masser af legetøj, små biler med rugbrødsdrevne motorer og selvfølgelig bøger er et skønt sted for småbørn. Øglen futtede rundt i bilerne, kørte til Sverige for at plukke brombær og futtede til Pastaland (Italien) på ferie.
Indimellem nåede jeg at læse en bog for hende.
På vej derhen var der naturligvis mange ting, der skulle kommenteres. Hun bemærkede, at der lå mange blade på jorden og spurgte;"Hvåffor det?" Så må man hurtigt finde en forklaring med årets gang osv., men hun var allerede videre.
Hun er begyndt at spørge:"Hvåffor det?" temmelig ofte.
Da Øglemorfar og jeg skulle hjem, spurgte hun igen:"Hvåffor det?"
Det er skønt, at hun gerne vil vide besked. Bare hendes undren og nysgerrighed bliver ved!
På vej væk fra biblioteket faldt begge børn i søvn i tvillingeklapvognen. Den er en meget praktisk foranstaltning, men måske lidt svær at manøvrere rundt, når man skal i metroen eller rundt i Magasin, for ikke at snakke om de smalle passager, der er opstået i forbindelse med renoveringen af området omkring Nørreport.
Mens de små sov, satte Øglemor og jeg os ind på en café, klos op af vinduet med babyalarm, så vi både kunne høre og se dem. Det gjorde godt med en dejlig latte og æblekage og te samt blåbærpandekager med ahornsirup.
Et hyggeligt besøg, som kan tåle at blive gentaget!
Indimellem nåede jeg at læse en bog for hende.
På vej derhen var der naturligvis mange ting, der skulle kommenteres. Hun bemærkede, at der lå mange blade på jorden og spurgte;"Hvåffor det?" Så må man hurtigt finde en forklaring med årets gang osv., men hun var allerede videre.
Hun er begyndt at spørge:"Hvåffor det?" temmelig ofte.
Da Øglemorfar og jeg skulle hjem, spurgte hun igen:"Hvåffor det?"
Det er skønt, at hun gerne vil vide besked. Bare hendes undren og nysgerrighed bliver ved!
På vej væk fra biblioteket faldt begge børn i søvn i tvillingeklapvognen. Den er en meget praktisk foranstaltning, men måske lidt svær at manøvrere rundt, når man skal i metroen eller rundt i Magasin, for ikke at snakke om de smalle passager, der er opstået i forbindelse med renoveringen af området omkring Nørreport.
Mens de små sov, satte Øglemor og jeg os ind på en café, klos op af vinduet med babyalarm, så vi både kunne høre og se dem. Det gjorde godt med en dejlig latte og æblekage og te samt blåbærpandekager med ahornsirup.
Et hyggeligt besøg, som kan tåle at blive gentaget!
tirsdag den 18. oktober 2011
Optakt
Min efterårsferie begyndte helt perfekt.
Fredag skulle jeg til kontrol i Odense, og beskeden var:"Status quo", hvilket betyder:"Ingen forandringer". Det skulle naturligvis fejres (som det bliver hver gang) på Gertrud´s med en stor brunch. Det er en glæde at høre den samme besked igen og igen.
Lørdag fik vi besøg af 2 børn og deres mor. De skulle blive til mandag, så det var naturligvis vigtigt, at jeg havde planlagt nogle aktiviteter for børnene ( drengen er 9, og pigen er 10 år ).
Lørdag eftermiddag var de en tur på stranden for at samle sten og skaller til maling senere i weekenden.
Efter hjemkomst og "kaffe" gik vi i gang med at skære græskar ud til en lygte. Det var et temmelig stort græskar, vi havde fået fat i, men fremstillingen gik fint. De enedes pænt om, hvordan græskarmanden skulle se ud. (Det er så vidt jeg ved altid en mand !) De blev enige om, at han skulle hedde Ween, så kunne de sige hello til ham: Hello Ween! (Halloween)
Fantasien fejler ikke noget.
Indimellem blev der set lidt fjernsyn og slappet af, men jeg må indrømme, at de var trætte om aftenen.
Om søndagen gik turen endnu en gang til stranden. Denne gang med bil, for nu gjaldt det fyret, som ligger på spidsen af halvøen. Endnu en omgang sten og skaller blev slæbt til huse. Men som det ses, var det også vigtigt at sidde stille undervejs rundt om pynten og puste ud og nyde udsigten.
Vel hjemme og efter frokosten var det tid til at male. Det var fantastisk at se, så længe de kunne koncentrere sig, og så meget de gik op i det. Jeg købte i sin tid et stenmalingskit i Gyldendals Bogklub, og det er blevet brugt utrolig meget.
Da vi nærmede os aftensmadstide, lavede børnene pandekager til dessert. Ikke så sært, at pigen på et tidspunkt om søndagen, da hendes mor bad hende om noget, var nødt til at sige:"Det kan jeg ikke. Jeg er helt booked op!"
Så nåede vi heller ikke mere den dag.
Når de holdt pause, så de fjernsyn, strikkede eller kiggede på skibe i vores kikkerter. Næste formiddag skulle de hjem. Det var en stor fornøjelse at have dem på besøg, da de alle er så søde og glade.
Det var en rigtig god optakt til efterårsferien, og det gjorde det jo ikke ringere, at vejret var så godt.
Fredag skulle jeg til kontrol i Odense, og beskeden var:"Status quo", hvilket betyder:"Ingen forandringer". Det skulle naturligvis fejres (som det bliver hver gang) på Gertrud´s med en stor brunch. Det er en glæde at høre den samme besked igen og igen.
Lørdag fik vi besøg af 2 børn og deres mor. De skulle blive til mandag, så det var naturligvis vigtigt, at jeg havde planlagt nogle aktiviteter for børnene ( drengen er 9, og pigen er 10 år ).
Lørdag eftermiddag var de en tur på stranden for at samle sten og skaller til maling senere i weekenden.
Efter hjemkomst og "kaffe" gik vi i gang med at skære græskar ud til en lygte. Det var et temmelig stort græskar, vi havde fået fat i, men fremstillingen gik fint. De enedes pænt om, hvordan græskarmanden skulle se ud. (Det er så vidt jeg ved altid en mand !) De blev enige om, at han skulle hedde Ween, så kunne de sige hello til ham: Hello Ween! (Halloween)
Fantasien fejler ikke noget.
Indimellem blev der set lidt fjernsyn og slappet af, men jeg må indrømme, at de var trætte om aftenen.
Om søndagen gik turen endnu en gang til stranden. Denne gang med bil, for nu gjaldt det fyret, som ligger på spidsen af halvøen. Endnu en omgang sten og skaller blev slæbt til huse. Men som det ses, var det også vigtigt at sidde stille undervejs rundt om pynten og puste ud og nyde udsigten.
Vel hjemme og efter frokosten var det tid til at male. Det var fantastisk at se, så længe de kunne koncentrere sig, og så meget de gik op i det. Jeg købte i sin tid et stenmalingskit i Gyldendals Bogklub, og det er blevet brugt utrolig meget.
Da vi nærmede os aftensmadstide, lavede børnene pandekager til dessert. Ikke så sært, at pigen på et tidspunkt om søndagen, da hendes mor bad hende om noget, var nødt til at sige:"Det kan jeg ikke. Jeg er helt booked op!"
Så nåede vi heller ikke mere den dag.
Når de holdt pause, så de fjernsyn, strikkede eller kiggede på skibe i vores kikkerter. Næste formiddag skulle de hjem. Det var en stor fornøjelse at have dem på besøg, da de alle er så søde og glade.
Det var en rigtig god optakt til efterårsferien, og det gjorde det jo ikke ringere, at vejret var så godt.
torsdag den 13. oktober 2011
Begavelse
Jeg er blevet meget begavet. Det begyndte, da vi var på besøg i det jyske og fik en gave til minde om en meget kær, afdød ven. Hans enke syntes, at vi skulle have en engel. Det er meget rørende.
Desuden har jeg siden passeret endnu et årsskifte og blev i den grad også begavet. Nogle af gaverne viser jeg her, og de taler i den grad til mit skjulte krea-gen. Gad vide, om det kan lokkes frem ( kom så!!). I hvertfald skal gaverne naturligvis prøves af.
Konfektbogen gemmer jeg sikkert til vores traditionelle bage-knasedag for store og små, mens brødbogen er taget i brug. Jeg har prøvet at bage urtepottebrød! De smagte fortræffeligt. Da jeg desværre ikke havde nogle urtepotter beregnet til at bage i, tog jeg nogle ildfaste små skåle, og de fungerede rigtig godt.
Decoupage-startpakken glæder jeg mig meget til at komme i gang med. Det hele ser spændende ud. Jeg er allerede begyndt at samle på relevant gavepapir, forskellige sider i ugeblade rives ud osv. Inden længe kaster jeg mig ud i at lave ....tataaaa: et kort!
Filmen "Beyond" glæder jeg mig til at se en aften med ild i brændeovnen og et godt glas rødvin i glasset.
Der er noget for alle sanser i de gaver!
Desuden har jeg siden passeret endnu et årsskifte og blev i den grad også begavet. Nogle af gaverne viser jeg her, og de taler i den grad til mit skjulte krea-gen. Gad vide, om det kan lokkes frem ( kom så!!). I hvertfald skal gaverne naturligvis prøves af.
Konfektbogen gemmer jeg sikkert til vores traditionelle bage-knasedag for store og små, mens brødbogen er taget i brug. Jeg har prøvet at bage urtepottebrød! De smagte fortræffeligt. Da jeg desværre ikke havde nogle urtepotter beregnet til at bage i, tog jeg nogle ildfaste små skåle, og de fungerede rigtig godt.
Decoupage-startpakken glæder jeg mig meget til at komme i gang med. Det hele ser spændende ud. Jeg er allerede begyndt at samle på relevant gavepapir, forskellige sider i ugeblade rives ud osv. Inden længe kaster jeg mig ud i at lave ....tataaaa: et kort!
Filmen "Beyond" glæder jeg mig til at se en aften med ild i brændeovnen og et godt glas rødvin i glasset.
Der er noget for alle sanser i de gaver!
mandag den 10. oktober 2011
De tre gratier
En skøn weekend er netop forbi. Vi havde besøg af vore børn, svigerbørn og børnebørn. Det er altid så hyggeligt, når det kan lade sig gøre. Vi gamle nyder at have besøg, og de unge familier kommer vældig godt ud af det med hinanden. Det er en glæde for os.
Børnebørnene kender efterhånden også hinanden så godt, som det kan lade sig gøre med den alder de har. Det er så dejligt at se, at i takt med at de bliver ældre , leger de helt naturligt mere med hinanden. De er meget trygge i hinandens selskab.
Her er de tre gratier i legehuset. De nåede lige at lege derinde, før det dagen efter blev fyldt op med havemøbler og låst af for vinteren.
Lillebror kan ikke være med endnu. 4 børnebørn. Det er utroligt og helt fantastisk.
Ellers gik tiden med leg og hygge. Vores ældste barnebarn bliver snart 5. Hun er meget veltalende, og hun husker enormt godt. Har hun set et teaterstykke, fx Cykelmyggen Egon, så kan vi få alle detaljerne. Hun er meget observant, og jeg tror, at vi skal huske på, "at små gryder har også ører".
Barnebarn nr. 2, Überøglen, taler også meget. Hun er 2,5 år. Hendes sprog udvikler sig fra besøg til besøg. Det bliver selvfølgelig nemmere og nemmere at forstå hende, men man skal være på dupperne for at få det hele med. Hun kan godt berøre 4-5 forskellige emner i den samme sætning. Det er simpelthen herligt at lytte til.
Barnebarn nr. 3 siger ikke så meget endnu. Hun er 1,5 år og kommunikerer mest ved hjælp af fagter. Hun siger dog "mere", "smør", og måske også "mor".
Barnebarn nr. 4, også kaldet Varanen, knirker og småklynker, hvis der er noget, der går ham på. Han er et meget roligt barn, som kun spiser og sover.
En skøn, skøn flok, som sammen med de voksne giver os livsmod og livsglæde.
Børnebørnene kender efterhånden også hinanden så godt, som det kan lade sig gøre med den alder de har. Det er så dejligt at se, at i takt med at de bliver ældre , leger de helt naturligt mere med hinanden. De er meget trygge i hinandens selskab.
Her er de tre gratier i legehuset. De nåede lige at lege derinde, før det dagen efter blev fyldt op med havemøbler og låst af for vinteren.
Lillebror kan ikke være med endnu. 4 børnebørn. Det er utroligt og helt fantastisk.
Ellers gik tiden med leg og hygge. Vores ældste barnebarn bliver snart 5. Hun er meget veltalende, og hun husker enormt godt. Har hun set et teaterstykke, fx Cykelmyggen Egon, så kan vi få alle detaljerne. Hun er meget observant, og jeg tror, at vi skal huske på, "at små gryder har også ører".
Barnebarn nr. 2, Überøglen, taler også meget. Hun er 2,5 år. Hendes sprog udvikler sig fra besøg til besøg. Det bliver selvfølgelig nemmere og nemmere at forstå hende, men man skal være på dupperne for at få det hele med. Hun kan godt berøre 4-5 forskellige emner i den samme sætning. Det er simpelthen herligt at lytte til.
Barnebarn nr. 3 siger ikke så meget endnu. Hun er 1,5 år og kommunikerer mest ved hjælp af fagter. Hun siger dog "mere", "smør", og måske også "mor".
Barnebarn nr. 4, også kaldet Varanen, knirker og småklynker, hvis der er noget, der går ham på. Han er et meget roligt barn, som kun spiser og sover.
En skøn, skøn flok, som sammen med de voksne giver os livsmod og livsglæde.
torsdag den 29. september 2011
En stue skifter ham
Et projekt, som har været ca. 1 1/2 år undervejs, er nu slut.
Dvs. det har været slut et stykke tid, men det endelige punktum er først sat nu i forbindelse med, at artiklen og billederne er at finde i det nye nummer af Bo Bedre, det store efterårsnummer. "Mit nye rum" hedder artiklen.
Selvom det har varet så længe, har det været det hele værd.
Vi er superglade for vores "nye" stue, som virker mere rummelig og lysere og fungerer langt bedre end den "gamle".
Det er naturligvis svært for dem, som ikke har set den tidligere indretning, at se forskellen, men førhen var stuen tung og fyldt med for mange møbler, fx gamle chesterfieldmøbler og et ikke særlig kønt chatol. Sidstnævnte møbler blev solgt gennem den blå avis, og alle var glade.
Indretningskonsulenten kan vi kun anbefale. Hun arbejder ikke kun for Bo Bedre, men arbejder med mange forskellige projekter. Vi havde et vældig godt samarbejde. Hun er også forfatter til kreative bøger, og jeg glæder mig til at se hendes nye bog i november. Den handler så vidt jeg ved om desserter.
Detaljer og helhedsvue. Radiatorskjulerne er jeg meget glad for sammen med diverse nye møbler, skind, puder, tæpper osv. Ligesom de antracitgrå malede felter omkring brændeovn og fladskærm gør sig godt.
Dvs. det har været slut et stykke tid, men det endelige punktum er først sat nu i forbindelse med, at artiklen og billederne er at finde i det nye nummer af Bo Bedre, det store efterårsnummer. "Mit nye rum" hedder artiklen.
Selvom det har varet så længe, har det været det hele værd.
Vi er superglade for vores "nye" stue, som virker mere rummelig og lysere og fungerer langt bedre end den "gamle".
Det er naturligvis svært for dem, som ikke har set den tidligere indretning, at se forskellen, men førhen var stuen tung og fyldt med for mange møbler, fx gamle chesterfieldmøbler og et ikke særlig kønt chatol. Sidstnævnte møbler blev solgt gennem den blå avis, og alle var glade.
Indretningskonsulenten kan vi kun anbefale. Hun arbejder ikke kun for Bo Bedre, men arbejder med mange forskellige projekter. Vi havde et vældig godt samarbejde. Hun er også forfatter til kreative bøger, og jeg glæder mig til at se hendes nye bog i november. Den handler så vidt jeg ved om desserter.
Detaljer og helhedsvue. Radiatorskjulerne er jeg meget glad for sammen med diverse nye møbler, skind, puder, tæpper osv. Ligesom de antracitgrå malede felter omkring brændeovn og fladskærm gør sig godt.
tirsdag den 27. september 2011
Velkommen til verden/ 2
Tilsyneladende fokuserer han allerede. Naturligvis et meget fremmeligt barn!
Faktisk har vi allerede mødt Øglens lillebror 2 gange nu. Dagen efter, at han blev født, og søndag til Øglemors fødselsdag.
Søndag gik han fra arm til arm og fandt sig troligt i det, indtil han blev sulten.
Han synes sikkert også, at han ved sin fødsel brugte så mange kræfter, at det kræver mad og drikke til sådan en lille mand.
Vi er allesammen helt forgabt i ham, og Øglen også. Det er bare så dejligt at se. Jeg synes, at "de unge mødre" i vores familie er dygtige og gode til at forstå deres børn og skabe harmoni. Også fædrene, ikke at forglemme!
Varanen er også det fineste lille væsen, helt perfekt. Mørkt hår, mørke øjne. Det bliver spændende at se, om det holder ved. Han ligner Øglen utrolig meget, da hun havde den samme alder.
Man kan kun være taknemmelig over, at alt er gået så godt.
fredag den 23. september 2011
Velkommen til verden /1
Så kom han endelig til verden, den lillebror, som vi alle har ventet på i 9 mdr plusplus. Vores seje datter fødte ham i går morges og efter en time ringede hun hjem og fortalte den glade nyhed. Efter yderligere et par timer var de hjemme hos sig selv igen. Utroligt!
Han vejer 4,2 kg, er 52 cm lang og har fint mørkt hår.
Vi glæder os rigtig meget til at se ham live. Øglemor har haft overskud nok til at lægge billede på facebook og også blogge om det lille nye medlem. Fantastisk med sådan en energi. I eftermiddag skal vi ikke nøjes med billeder mere, men møde ham in natura.
Vi glæder os! TILLYKKE til os allesammen i storfamilien.
Jeg vender tilbage med billeder af vidunderet.
Han vejer 4,2 kg, er 52 cm lang og har fint mørkt hår.
Vi glæder os rigtig meget til at se ham live. Øglemor har haft overskud nok til at lægge billede på facebook og også blogge om det lille nye medlem. Fantastisk med sådan en energi. I eftermiddag skal vi ikke nøjes med billeder mere, men møde ham in natura.
Vi glæder os! TILLYKKE til os allesammen i storfamilien.
Jeg vender tilbage med billeder af vidunderet.
mandag den 19. september 2011
Søndagsfrokost
I går havde vi fælde-træ-arbejdsdag sammen med vore nye naboer. De havde også været i gang om lørdagen, men da havde vi gæster.
Mellem vore grunde stod (læg mærke til datid)et stort egetræ og et par mellemstore fyrretræer. Nu er de alle væk, og jeg må sige, at det har givet en masse ekstra lys ind i stuerne samt forbedret udsigten.
Der er en lille vold mellem grundene for at markere, hvor matriklerne mødes, men ellers er der åbent. Det nyder vi allesammen godt af, især de respektive hunde, som suser fra den ene naturgrund til den anden. Og nu med ekstra fart, for forhindringerne er væk.
Ovenpå en travl, hård og meget våd træfældningsseance inviterede jeg på frokost. Hunde og fælles arbejdsdage/arrangementer gør, at man hurtigere lærer hinanden at kende. Det er rart, at man ikke skal gå og lege "komme fremmede" i månedsvis.
Her kan vi ganske vist ikke snakke med hinanden over hækken, for en sådan findes ikke, men så meget desto bedre.
Det borger altsammen for et godt naboskab.
Mellem vore grunde stod (
Der er en lille vold mellem grundene for at markere, hvor matriklerne mødes, men ellers er der åbent. Det nyder vi allesammen godt af, især de respektive hunde, som suser fra den ene naturgrund til den anden. Og nu med ekstra fart, for forhindringerne er væk.
Ovenpå en travl, hård og meget våd træfældningsseance inviterede jeg på frokost. Hunde og fælles arbejdsdage/arrangementer gør, at man hurtigere lærer hinanden at kende. Det er rart, at man ikke skal gå og lege "komme fremmede" i månedsvis.
Her kan vi ganske vist ikke snakke med hinanden over hækken, for en sådan findes ikke, men så meget desto bedre.
Det borger altsammen for et godt naboskab.
søndag den 11. september 2011
Langelandsbilleder
Vores sommerferie i år gik til Langeland. Vi lejede et hus på Nordlangeland og var der i 9 dage. Hver dag regnede det. Vi kunne sidde ude 2 dage: Den dag vi kom, og den dag vi rejste!
Så når vi skulle se noget, foregik det med bil. Vi nåede at se en del.
Mange stednavne ender på ....bølle. Der er 15 "bøller": Skattebølle, Tullebølle, Klavsebølle, Ennebølle osv. Ordet "..bølle" kommer, så vidt jeg er orienteret, af et gammelt ord Bol, som betyder et lille sted. Det passer! Alle små steder med respekt for sig selv har et navn, fx Snøde. Der findes Ll. Snøde, St. Snøde og Snøde Udflytter.
Vi boede i et rosa bindingsværkshus i Snøde. På den ene side af huset ligger landevejen , og på den anden side er der udsigt til vide marker og kirken. Huset er til salg. Vi befandt os godt i huset. Der var alle bekvemmeligheder.
På Langeland bor mange kendte: malere, forfattere, politikere og designere, og der er et væld af Gallerier. Vi havde lejet huset af en spændende dame, som designer overtøj i skind. Jeg drog hjem med en en frakke i lækkert, blødt lammeskind.
Jeg forstår godt, at der er mange, der har fået et fritidshus her. Man skal ikke køre/gå ret langt, før man er ved vandet eller ude på åbne marker. En skøn natur og masser af huse til salg. Desværre alt for mange.
På billederne ses bagsiden af huset og husets spisestue.
I Snøde findes en megt dygtig slagter. Folk kommer langvejs fra for at købe hans varer. Vi frekventerede ham ofte. Blandt andet købte vi en spædkalve -rygsteg, som vi måtte stege i husets gasovn. Der stod i huset et ældgammelt gaskomfur med ovn, så vi måtte have nogle dessiner af slagteren, som mindedes at hans moster havde haft et tilsvarende , og slagteren var på den pæne side af de 60! Men alt lykkes som bekendt i en gasovn. Fuldt blus og 45 min., sagde slagteren, og det passede.
Til den selvsamme middag fik vi til forret en halv hummer hver. Hummeren var en fødselsdagsgave til Husbonden fra hans mor! Ja, en ikke helt almindelig fødselsdagsgave, men min svigermor er heller ikke helt almindelig. Vi fandt hummeren på havnen i Rudkøbing. Uhmmmm.
Til hummeren købte vi et stk. Riesling i Tranekær på Enoteket der. En spændende butik med mange forskellige vine og andre delikatesser.
Brødet til forretten købte vi i et kendt bageri i Lohals, kendt fordi bagerne der vandt 2. præmie for landets bedste rugbrød, som skal bestilles, ellers er det hele solgt for næsen af én. Flûtes er de naturligvis også leveringsdygtige i, og i bagte rugbrødshundeben med leverpostej i dejen! Da vi havde vores hund med i sommerhus, skulle den selvfølgelig også forkæles.
En aften spiste vi på "Generalen", Tranekær Slots restaurant, tidligere kaldet "Herskabsstalden". Spændende indretning og meget lækker mad. Båsene fra staldtiden er bevaret med navn, krybber og det hele. Vi sad i hesten Prinds´s bås og nød atmosfæren, ferien og hinanden.
Vi vil meget gerne tilbage til Langeland, men i solskinsvejr, tak.
Så når vi skulle se noget, foregik det med bil. Vi nåede at se en del.
Mange stednavne ender på ....bølle. Der er 15 "bøller": Skattebølle, Tullebølle, Klavsebølle, Ennebølle osv. Ordet "..bølle" kommer, så vidt jeg er orienteret, af et gammelt ord Bol, som betyder et lille sted. Det passer! Alle små steder med respekt for sig selv har et navn, fx Snøde. Der findes Ll. Snøde, St. Snøde og Snøde Udflytter.
Vi boede i et rosa bindingsværkshus i Snøde. På den ene side af huset ligger landevejen , og på den anden side er der udsigt til vide marker og kirken. Huset er til salg. Vi befandt os godt i huset. Der var alle bekvemmeligheder.
På Langeland bor mange kendte: malere, forfattere, politikere og designere, og der er et væld af Gallerier. Vi havde lejet huset af en spændende dame, som designer overtøj i skind. Jeg drog hjem med en en frakke i lækkert, blødt lammeskind.
Jeg forstår godt, at der er mange, der har fået et fritidshus her. Man skal ikke køre/gå ret langt, før man er ved vandet eller ude på åbne marker. En skøn natur og masser af huse til salg. Desværre alt for mange.
På billederne ses bagsiden af huset og husets spisestue.
I Snøde findes en megt dygtig slagter. Folk kommer langvejs fra for at købe hans varer. Vi frekventerede ham ofte. Blandt andet købte vi en spædkalve -rygsteg, som vi måtte stege i husets gasovn. Der stod i huset et ældgammelt gaskomfur med ovn, så vi måtte have nogle dessiner af slagteren, som mindedes at hans moster havde haft et tilsvarende , og slagteren var på den pæne side af de 60! Men alt lykkes som bekendt i en gasovn. Fuldt blus og 45 min., sagde slagteren, og det passede.
Til den selvsamme middag fik vi til forret en halv hummer hver. Hummeren var en fødselsdagsgave til Husbonden fra hans mor! Ja, en ikke helt almindelig fødselsdagsgave, men min svigermor er heller ikke helt almindelig. Vi fandt hummeren på havnen i Rudkøbing. Uhmmmm.
Til hummeren købte vi et stk. Riesling i Tranekær på Enoteket der. En spændende butik med mange forskellige vine og andre delikatesser.
Brødet til forretten købte vi i et kendt bageri i Lohals, kendt fordi bagerne der vandt 2. præmie for landets bedste rugbrød, som skal bestilles, ellers er det hele solgt for næsen af én. Flûtes er de naturligvis også leveringsdygtige i, og i bagte rugbrødshundeben med leverpostej i dejen! Da vi havde vores hund med i sommerhus, skulle den selvfølgelig også forkæles.
En aften spiste vi på "Generalen", Tranekær Slots restaurant, tidligere kaldet "Herskabsstalden". Spændende indretning og meget lækker mad. Båsene fra staldtiden er bevaret med navn, krybber og det hele. Vi sad i hesten Prinds´s bås og nød atmosfæren, ferien og hinanden.
Vi vil meget gerne tilbage til Langeland, men i solskinsvejr, tak.
mandag den 5. september 2011
Lækker, grøn tomatmarmelade
Da jeg opdagede, at de sidste grønne frilandstomater var ved at forgå i regnvejr, ligesom de røde æbler på vores lille æbletræ var skurvede og ikke særligt pæne, besluttede jeg at lave marmelade af begge dele sammen. Helt igennem økologiske frugter. Som sagt så gjort.
Der var desværre ikke ret mange grønne tomater, og da æblemængden kun skulle være det halve af tomatmængden, endte det med bare at blive et pund i alt. Men hvilket pund! Bundet sammen af rørsukker, citronskal, -saft og ingefær smager det virkelig godt. Tilsidst blev marmeladen puttet i et glas, skyllet i et skvæt honningsnaps, som sidste jul var en af gaverne fra Øglemor og HDD. Mmmms.
Tomat-æblemarmeladen kan fx spises til chèvre chaud med ristet brød eller bruges som tilbehør til diverse varme/lune retter, fx fisk. Den kan naturligvis også bruges som marmelade mest bruges, sammen med et stykke franskbrød. Billedet er lånt hos kvindeguiden.dk
fredag den 26. august 2011
Stjernestunder
Efter en aaaallleeennnlang pause er jeg nu på banen igen.
I denne uge har vi haft besøg af Øglen og Øglens mor. Totalt hyggeligt.
Selvom det er nogle uger, siden de var her sidst, var Øglen absolut med på, hvor hun var. Vi snakker i telefon sammen ind imellem, når hun kommer hjem fra vuggestuen, og munden står ikke stille. Det kan godt være lidt vanskeligt at forstå alt, hvad en lille 2-årig siger, men intensiteten og entusiasmen fejler bestemt ikke noget. Der er mange muligheder for at følge hendes udvikling, selvom "face to face" naturligvis er nr. 1.
Morfar og hun gik sammen med hunden ture op på en nærliggende mark og plukkede brombær, til munden og til Cheesecaken. Hun trallede og snakkede og råbte "jubii" i et væk på turen. Her kan man virkelig tale om stjernestunder. At de så på vej hjem blev inviteret indenfor hos naboens til saftevand og kiks, gjorde ikke udflugten ringere.
Heldigvis var vejret nogenlunde, så både havens brombær, legehuset, gyngen, de røde æbler, sandkassen osv. skulle have et eftersyn.
Ind imellem bliver man træt af al den friske luft, og så er det jo godt, at man kan finde på noget at tage sig til indendøre. Midt på dagen skulle Øglen egentlig sove, men i stedet hyggede hun sig på værelset med at lege og kigge i bøger. Sådan en lille størrelse har også brug for alene-tid. Weekendsengens ene gavl kan lynes ned, så hun kan kravle ud og ind, som hun lyster.
En time til halvanden fik hun til at gå hver dag på den måde. Fantastisk. Gad vist om Varanen bliver lige sådan? Mon, da der jo kan være stor forskel på søskende.
Efter at have "hvilet" sig, var hun klar på nye udfordringer, eksempelvis klaverspil. Vores lille musikalske barnebarn!
Hun vil også gerne se "samsyn", bl.a. Peter Pedal, som er det store hit i øjeblikket sammen med Barbapapa. "Samsyn"! Måske kalder hun det sådan, fordi hun oftest ser fjernsyn SAMMEN med nogen. Det lyder også hyggeligere end FJERNsyn.
Nogle helt igennem dejlige stjernestunder med dem alle 3, Øglen, Varanen og deres mor.
I denne uge har vi haft besøg af Øglen og Øglens mor. Totalt hyggeligt.
Selvom det er nogle uger, siden de var her sidst, var Øglen absolut med på, hvor hun var. Vi snakker i telefon sammen ind imellem, når hun kommer hjem fra vuggestuen, og munden står ikke stille. Det kan godt være lidt vanskeligt at forstå alt, hvad en lille 2-årig siger, men intensiteten og entusiasmen fejler bestemt ikke noget. Der er mange muligheder for at følge hendes udvikling, selvom "face to face" naturligvis er nr. 1.
Morfar og hun gik sammen med hunden ture op på en nærliggende mark og plukkede brombær, til munden og til Cheesecaken. Hun trallede og snakkede og råbte "jubii" i et væk på turen. Her kan man virkelig tale om stjernestunder. At de så på vej hjem blev inviteret indenfor hos naboens til saftevand og kiks, gjorde ikke udflugten ringere.
Heldigvis var vejret nogenlunde, så både havens brombær, legehuset, gyngen, de røde æbler, sandkassen osv. skulle have et eftersyn.
Ind imellem bliver man træt af al den friske luft, og så er det jo godt, at man kan finde på noget at tage sig til indendøre. Midt på dagen skulle Øglen egentlig sove, men i stedet hyggede hun sig på værelset med at lege og kigge i bøger. Sådan en lille størrelse har også brug for alene-tid. Weekendsengens ene gavl kan lynes ned, så hun kan kravle ud og ind, som hun lyster.
En time til halvanden fik hun til at gå hver dag på den måde. Fantastisk. Gad vist om Varanen bliver lige sådan? Mon, da der jo kan være stor forskel på søskende.
Efter at have "hvilet" sig, var hun klar på nye udfordringer, eksempelvis klaverspil. Vores lille musikalske barnebarn!
Hun vil også gerne se "samsyn", bl.a. Peter Pedal, som er det store hit i øjeblikket sammen med Barbapapa. "Samsyn"! Måske kalder hun det sådan, fordi hun oftest ser fjernsyn SAMMEN med nogen. Det lyder også hyggeligere end FJERNsyn.
Nogle helt igennem dejlige stjernestunder med dem alle 3, Øglen, Varanen og deres mor.
torsdag den 28. juli 2011
Truede ord
Dagens truede ord er : langmodig. Man kan få en app til sin telefon, som hver dag kl.10.00 viser dagens truede ord. De truede ord er i fare for at ryge ud ved næste revision af Retskrivningsordbogen.
Det drejer sig om 43 ord, som sjældent eller aldrig bliver brugt. Samtidig med, at man kan læse dagens truede ord på telefonen, får man også en opfordring til at bruge det en gang i løbet af dagen, mundtligt såvelsom skriftligt.
I stedet for langmodig vil jeg helt sikkert bruge ordet tålmodig, men derfor synes jeg alligevel ikke, at ordet langmodig skal ryge ud. De fleste af de 43 ord har måske nok en gammel klang, men hvis man taler med gamle mennesker eller læser ældre litteratur, vil man naturligvis stadig gerne kunne forstå dem/den.
"Skal du være obsternasig, knægt. Vil du sporenstregs komme her". Sådan husker Husbond en reprimande fra sin barndom. Jeg er sikker på, at han udmærket kendte betydningen af de 2 truede ord, der figurerer her. Han skulle måske hellere have været gelassen (hjælpsom) og langmodig.
Sproget udvikler sig naturligvis og godt for det, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at de mennesker, som reviderer Retskrivningsordbogen har mulighed for at styre sproget. Derfor er det en god idé, at ordene er blevet offentliggjort, så man selv kan tage stilling og evt. prøve at påvirke processen.
Det drejer sig om 43 ord, som sjældent eller aldrig bliver brugt. Samtidig med, at man kan læse dagens truede ord på telefonen, får man også en opfordring til at bruge det en gang i løbet af dagen, mundtligt såvelsom skriftligt.
I stedet for langmodig vil jeg helt sikkert bruge ordet tålmodig, men derfor synes jeg alligevel ikke, at ordet langmodig skal ryge ud. De fleste af de 43 ord har måske nok en gammel klang, men hvis man taler med gamle mennesker eller læser ældre litteratur, vil man naturligvis stadig gerne kunne forstå dem/den.
"Skal du være obsternasig, knægt. Vil du sporenstregs komme her". Sådan husker Husbond en reprimande fra sin barndom. Jeg er sikker på, at han udmærket kendte betydningen af de 2 truede ord, der figurerer her. Han skulle måske hellere have været gelassen (hjælpsom) og langmodig.
Sproget udvikler sig naturligvis og godt for det, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at de mennesker, som reviderer Retskrivningsordbogen har mulighed for at styre sproget. Derfor er det en god idé, at ordene er blevet offentliggjort, så man selv kan tage stilling og evt. prøve at påvirke processen.
torsdag den 7. juli 2011
Sæson for god smag
Gratismagasinet med ovenstående navn kan man jo tage med sig hjem fra supermarkedet. Efter min mening har de rigtig gode opskrifter, tips og ideer om årstidens frugt og grønt. Der kommer 4 magasiner om året, og det jeg sidder med lige nu omhandler juni, juli og august. Fra dette nummer kan jeg nævne forskelligt, fx Salade Chevre Chaud med hindbær, laksesteak med grøn cous cous og persilleyoghurt og italiensk jordbærtrifli.
Man kan finde opskrifterne på saesonforgodsmag.dk
Man kan også abonnere på deres nyhedsbrev. Det gør jeg, og i den anledning har jeg vundet en bog af Mette Blomsterberg.
Jeg glæder mig meget til at prøve opskrifterne af. Der er både desserter og kager, sommerlige og juleagtige, og så er de jo serveret som et kunstværk.
Den første opskrift jeg gerne vil afprøve, bliver helt sikkert citronpandekagerne. Jeg elsker alt, hvad der har med citron at gøre. Uhmmm.
Man kan finde opskrifterne på saesonforgodsmag.dk
Man kan også abonnere på deres nyhedsbrev. Det gør jeg, og i den anledning har jeg vundet en bog af Mette Blomsterberg.
Jeg glæder mig meget til at prøve opskrifterne af. Der er både desserter og kager, sommerlige og juleagtige, og så er de jo serveret som et kunstværk.
Den første opskrift jeg gerne vil afprøve, bliver helt sikkert citronpandekagerne. Jeg elsker alt, hvad der har med citron at gøre. Uhmmm.
tirsdag den 5. juli 2011
Sommeraften med tapas
Midt på eftermiddagen i går kom solen frem, og det var vejr til at spise ude. Skønt, oven på weekendens regnskyl, torden og tusindvis af lyn. For øjeblikket er vi ikke de store kødspisere, men går mere i retning af - lidt, men godt.
Efter 3 uger på Mallorca, hvor jeg absolut ikke fik tapas, men diætmad på hospitalet, er jeg blevet en varm fan af netop tapas.
Jeg er ikke ude på at gå nogen madbloggere i bedene. Det kan jeg absolut heller ikke, hvad der tydeligt fremgår af den noget afslappede servering.
Her er udendørs serveringen, som bestod af : aïoli, grønne oliven og hjemmebagt rosmarinbrød efter Anders Grøndahls opskrift, rejer i hvidløgsolie med bredbladet persille, svitsede squashskiver med varme gedeosteruller og tomat, halve hårdkogte æg med tunmousse der, hvor æggeblommen normalt er, med ekstra tunmousse til (også efter Anders Grøndahls opskrift). Huskeliste til mig selv til næste gang: Afsæt bedre tid!
Dertil fik vi en øl, Carls testøl nr. 1 (Plzner) og 3 (Gylden). Plzner´en har en frisk, rund og karakterfuld humlesmag, som efter vores mening passede bedst til aftenens måltid.
Gylden er blødere med et strejf af hyldeblomst. Den har en fin, rund smag med afbalanceret maltsødme. Jeg tror sagtens, at den kunne komme på min hitliste, men passede altså ikke så godt til tapasretterne. Nogle ville måske ovnikøbet kalde den en tøseøl!
Måltidet sluttede lidt senere på aftenen med citronis med jordbær, pyntet med citronmelisse.
Husbond var ovenud tilfreds. So was I.
Efter 3 uger på Mallorca, hvor jeg absolut ikke fik tapas, men diætmad på hospitalet, er jeg blevet en varm fan af netop tapas.
Jeg er ikke ude på at gå nogen madbloggere i bedene. Det kan jeg absolut heller ikke, hvad der tydeligt fremgår af den noget afslappede servering.
Her er udendørs serveringen, som bestod af : aïoli, grønne oliven og hjemmebagt rosmarinbrød efter Anders Grøndahls opskrift, rejer i hvidløgsolie med bredbladet persille, svitsede squashskiver med varme gedeosteruller og tomat, halve hårdkogte æg med tunmousse der, hvor æggeblommen normalt er, med ekstra tunmousse til (også efter Anders Grøndahls opskrift). Huskeliste til mig selv til næste gang: Afsæt bedre tid!
Dertil fik vi en øl, Carls testøl nr. 1 (Plzner) og 3 (Gylden). Plzner´en har en frisk, rund og karakterfuld humlesmag, som efter vores mening passede bedst til aftenens måltid.
Gylden er blødere med et strejf af hyldeblomst. Den har en fin, rund smag med afbalanceret maltsødme. Jeg tror sagtens, at den kunne komme på min hitliste, men passede altså ikke så godt til tapasretterne. Nogle ville måske ovnikøbet kalde den en tøseøl!
Måltidet sluttede lidt senere på aftenen med citronis med jordbær, pyntet med citronmelisse.
Husbond var ovenud tilfreds. So was I.
tirsdag den 21. juni 2011
Lille Mongoliet i Vestjylland.
70 års fødselsdag i weekenden i en mongolsk ger eller jurt (yourt). Det havde jeg ikke prøvet før. Vi befandt os ved en sø, en campingplads og et spisested, som samtidig er et stort sommerhusområde.
Selve festen blev holdt i en ger, som snildt kan rumme 100 mennesker. Som festtelt fungerede den godt. Jeg sad tæt op ad en væg og havde mulighed for at studere træskelettet og stoffet (uldfilt), som udgjorde resten af væggen. Konstruktionen og materialerne betyder, at teltet er behageligt lunt om efteråret og køligt om sommeren. Desuden var der bræddegulv.
4 trædøre, en i hvert verdenshjørne,gav mulighed for frisk luft undervejs, idet brændeovnen i midten af teltet var tændt. Der var også plads nok til at have en scene i højre side af periferien (i forhold til, hvor jeg sad.) Loftet var meget kunstnerisk udført og smukt, glas og træstave udgjorde den største del.
Selve buffeten var anrettet i et stort fortelt.
Afslappet og anderledes.
Geren er meget smuk at se på og tilfører stedet noget helt unikt.
Hvis man lister udenfor og igennem en hæk, ser man endnu en ger, i en helt anden størrelse. Den passer til en familie og er indrettet på typisk vis. Langs med væggen er der opstillet bord + stole, en dobbeltseng, diverse enkeltsenge og i midten en ovn.
Denne sidste ger kan lejes som alternativ til en campinghytte, og ejerparret fortæller, at de fleste turister vælger geren fremfor hytten. Mad kan man lave på grill udenfor og sammen med havemøbler må man sige, at et perfekt ude-spisekøkken har set dagens lys.
Alt i alt en dejlig fest sammen med gode gamle venner i specielle rammer.
Selve festen blev holdt i en ger, som snildt kan rumme 100 mennesker. Som festtelt fungerede den godt. Jeg sad tæt op ad en væg og havde mulighed for at studere træskelettet og stoffet (uldfilt), som udgjorde resten af væggen. Konstruktionen og materialerne betyder, at teltet er behageligt lunt om efteråret og køligt om sommeren. Desuden var der bræddegulv.
4 trædøre, en i hvert verdenshjørne,gav mulighed for frisk luft undervejs, idet brændeovnen i midten af teltet var tændt. Der var også plads nok til at have en scene i højre side af periferien (i forhold til, hvor jeg sad.) Loftet var meget kunstnerisk udført og smukt, glas og træstave udgjorde den største del.
Selve buffeten var anrettet i et stort fortelt.
Afslappet og anderledes.
Geren er meget smuk at se på og tilfører stedet noget helt unikt.
Hvis man lister udenfor og igennem en hæk, ser man endnu en ger, i en helt anden størrelse. Den passer til en familie og er indrettet på typisk vis. Langs med væggen er der opstillet bord + stole, en dobbeltseng, diverse enkeltsenge og i midten en ovn.
Denne sidste ger kan lejes som alternativ til en campinghytte, og ejerparret fortæller, at de fleste turister vælger geren fremfor hytten. Mad kan man lave på grill udenfor og sammen med havemøbler må man sige, at et perfekt ude-spisekøkken har set dagens lys.
Alt i alt en dejlig fest sammen med gode gamle venner i specielle rammer.
onsdag den 15. juni 2011
Pinseferie
I den nys overståede pinseferie havde vi huset fuldt af store og små. Det meste af tiden var vi 9 + 1 i maven. Det var superhyggeligt. Højt tempo hos de små, og vi andre prøvede efter formåen at holde trit. Henimod slutningen af ferien begyndte trætheden at melde sig hos en af de mindste og hos den ældste, læs: undertegnede. Jeg er vist ikke helt på toppen endnu efter vores Mallorcatur.
Men tiden var jo også gået fint med sandkasseleg, boldspil, gyngeri, legehus, tur til vandet, tur til en nærliggende vingård, som havde åbent hus, og indendørs leg, højtlæsning, klaverspil samt stille stunder foran TV.
Ind imellem skulle der laves mad. Her er jeg meget heldig stillet, synes jeg. Alle hjælper til med både det ene og det andet. Den hjembragte hele skinke fra Mallorca gjorde lykke sammen med husbonds fortræffelige aioli og mallorcinske oliven. Et godt supplement til frokosten.
Det varer nok lidt, inden vi ser de unge familier igen, idet de snart drager på ferie. Det ene hold til Italien, det andet til Spanien. Når de kommer hjem, er det vores tur. Det bliver herhjemme i et lejet sommerhus. Jeg er ikke sikker på, at forsikringen giver grønt lys endnu for en erstatningsrejse. Når de gør det, er det helt sikkert, at den skal gå til Mallorca: Jeg så jo ikke noget i de 3 uger, jeg var der!
Vores grund er en naturgrund, temmelig økologisk, må jeg også lige tilføje. Der findes helt givet mange spiselige gevækster her, såsom skvalderkål, hjulkrone, brændenælder, bøgeblade, ramsløg osv. Hvis man har lyst til at botanisere, er der også rige muligheder. (Vores græsslåmaskine brød sammen lige inden pinse!)
Men tiden var jo også gået fint med sandkasseleg, boldspil, gyngeri, legehus, tur til vandet, tur til en nærliggende vingård, som havde åbent hus, og indendørs leg, højtlæsning, klaverspil samt stille stunder foran TV.
Ind imellem skulle der laves mad. Her er jeg meget heldig stillet, synes jeg. Alle hjælper til med både det ene og det andet. Den hjembragte hele skinke fra Mallorca gjorde lykke sammen med husbonds fortræffelige aioli og mallorcinske oliven. Et godt supplement til frokosten.
Det varer nok lidt, inden vi ser de unge familier igen, idet de snart drager på ferie. Det ene hold til Italien, det andet til Spanien. Når de kommer hjem, er det vores tur. Det bliver herhjemme i et lejet sommerhus. Jeg er ikke sikker på, at forsikringen giver grønt lys endnu for en erstatningsrejse. Når de gør det, er det helt sikkert, at den skal gå til Mallorca: Jeg så jo ikke noget i de 3 uger, jeg var der!
Vores grund er en naturgrund, temmelig økologisk, må jeg også lige tilføje. Der findes helt givet mange spiselige gevækster her, såsom skvalderkål, hjulkrone, brændenælder, bøgeblade, ramsløg osv. Hvis man har lyst til at botanisere, er der også rige muligheder. (Vores græsslåmaskine brød sammen lige inden pinse!)
fredag den 3. juni 2011
Mallorca
Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg. Grunden er den, at jeg har været på Mallorca i 3 uger. Det lyder umiddelbart rigtig rart, men da jeg tilbragte de 3 uger på privathospital i Palma, så er det så som så med det rare.
Kort fortalt blev jeg syg, da vi nåede op i ferielejligheden og blev kørt direkte til intensiv på privathospitalet. I øvrigt et fantastisk sted, hvad angår specialister, skandinaviske tolke, fysioterapeuter og hele sundhedspersonalet. Længe leve en god forsikring! Jeg er heldigvis ovre sygdommen (septisk chok), så nu er der genoptræningen tilbage. Men jeg skal tilbage til Mallorca og SE og OPLEVE noget.
Det, der undrer mig ved hospitaler, ikke kun det spanske, er maden. Jeg håber ikke, at der er nogen der tror, at de får deres kræfter tilbage gennem hospitalsmad? Og slet ikke gennem spansk hospitalsmad.
Varm mad 2 gange om dagen. Den samme intetsigende suppe hver gang suppleret med fx bløde pommes frites og en tynd, gennemstegt bøf eller kotelet. En gang imellem en skål salat. På et tidspunkt bad jeg om frugt, og det fik jeg så også.
Der er åbenbart ingen prestige for vores eller Spaniens uden tvivl mange dygtige kokke i at søge job som kok i et hospitalskøkken. Alle ved jo, at sund og nærende mad er vigtig.
Det hjalp dog lidt, at jeg så fotos af de fyldige tapasretter min mand hyggede sig med om aftenen. Han havde takket nej til hospitalsmaden!?
Det var hårdt at være på sidelinien, så det måltid undte jeg ham i den grad. I øvrigt fik han taget ca. 500 billeder og gået ca . 350 km i og omkring Palma i løbet af de 3 uger. Der var nemlig nogle ganske restriktive besøgstider.
Hvem kender i øvrigt en god bog med tapasretter? Jeg har googlet, men kunne godt tænke mig en kvalificeret samling af nogle af de bedste.
Kort fortalt blev jeg syg, da vi nåede op i ferielejligheden og blev kørt direkte til intensiv på privathospitalet. I øvrigt et fantastisk sted, hvad angår specialister, skandinaviske tolke, fysioterapeuter og hele sundhedspersonalet. Længe leve en god forsikring! Jeg er heldigvis ovre sygdommen (septisk chok), så nu er der genoptræningen tilbage. Men jeg skal tilbage til Mallorca og SE og OPLEVE noget.
Det, der undrer mig ved hospitaler, ikke kun det spanske, er maden. Jeg håber ikke, at der er nogen der tror, at de får deres kræfter tilbage gennem hospitalsmad? Og slet ikke gennem spansk hospitalsmad.
Varm mad 2 gange om dagen. Den samme intetsigende suppe hver gang suppleret med fx bløde pommes frites og en tynd, gennemstegt bøf eller kotelet. En gang imellem en skål salat. På et tidspunkt bad jeg om frugt, og det fik jeg så også.
Der er åbenbart ingen prestige for vores eller Spaniens uden tvivl mange dygtige kokke i at søge job som kok i et hospitalskøkken. Alle ved jo, at sund og nærende mad er vigtig.
Det hjalp dog lidt, at jeg så fotos af de fyldige tapasretter min mand hyggede sig med om aftenen. Han havde takket nej til hospitalsmaden!?
Det var hårdt at være på sidelinien, så det måltid undte jeg ham i den grad. I øvrigt fik han taget ca. 500 billeder og gået ca . 350 km i og omkring Palma i løbet af de 3 uger. Der var nemlig nogle ganske restriktive besøgstider.
Hvem kender i øvrigt en god bog med tapasretter? Jeg har googlet, men kunne godt tænke mig en kvalificeret samling af nogle af de bedste.
søndag den 8. maj 2011
Kusine-og fætterfest
Kusiner og fætter (der er kun én!) indenfor min familie mødtes i går med påhæng her på matriklen til det årlige træf. Skønt vejr, højt humør og dejligt samvær hele vejen igennem. Programmet har flere faste punkter, såsom en aktivitet ud af huset, pakkeleg, hvor vi bliver som børn på ny, og aftensmad med medbragte lækkerier.
Vores tur ud af huset gjaldt spidsen af den halvø, vi bor på og den fantastiske, fredede natur, der findes derude. Der nød vi medbragt kaffe og te samt hjemmebagt kage sammen med den skønne udsigt ud over bugt, himmel og kuperet terræn.
Vel hjemme igen gik det løs med pakkelegen. Min gevinst ved samme lejlighed blev denne gadget!
En sjov ting, men måske ikke nødvendigvis en must-have-ting! Gevinsterne er ofte spøjse, og er de ikke det, så er de dog altid med et twist.
Oven på denne store anstrengelse måtte vi nødvendigvis have en pause, før vi gik i gang med at anrette de medbragte kulinariske specialiteter.
Vi fik fx bruchetta med Karl Johan-svampe, som egenhændigt var samlet af de glade givere, tarteletter med lækkert fyld, broccolitærte, ananasskiver med kyllingeguf, kold squash-fennikelsuppe med rejer, kold agurkesuppe med laksestrimler, lækkert brød, skinke og melon, og til slut kaffe og en gevaldig cheese-cake.
Således styrket kunne alle deltagerne drage sydpå efter 9 timers intenst samvær. En meget dejlig tradition, som nu har fundet sted i 17 år.
I dag er jeg blevet overrasket med en bog og en lille Hoptimist. Fantastiske gaver. Alt i alt en weekend, som man ikke kan få for mange af.
Vores tur ud af huset gjaldt spidsen af den halvø, vi bor på og den fantastiske, fredede natur, der findes derude. Der nød vi medbragt kaffe og te samt hjemmebagt kage sammen med den skønne udsigt ud over bugt, himmel og kuperet terræn.
Vel hjemme igen gik det løs med pakkelegen. Min gevinst ved samme lejlighed blev denne gadget!
En sjov ting, men måske ikke nødvendigvis en must-have-ting! Gevinsterne er ofte spøjse, og er de ikke det, så er de dog altid med et twist.
Oven på denne store anstrengelse måtte vi nødvendigvis have en pause, før vi gik i gang med at anrette de medbragte kulinariske specialiteter.
Vi fik fx bruchetta med Karl Johan-svampe, som egenhændigt var samlet af de glade givere, tarteletter med lækkert fyld, broccolitærte, ananasskiver med kyllingeguf, kold squash-fennikelsuppe med rejer, kold agurkesuppe med laksestrimler, lækkert brød, skinke og melon, og til slut kaffe og en gevaldig cheese-cake.
Således styrket kunne alle deltagerne drage sydpå efter 9 timers intenst samvær. En meget dejlig tradition, som nu har fundet sted i 17 år.
I dag er jeg blevet overrasket med en bog og en lille Hoptimist. Fantastiske gaver. Alt i alt en weekend, som man ikke kan få for mange af.
torsdag den 28. april 2011
Små og store projekter
Efter en på alle måder fantastisk påskeferie, tilbragt på matriklen med små og store børn og med et forholdsvis stort projekt, som vore unge mennesker heldigvis tog sig af, har hverdagen nu indfundet sig, og det er tid til mine mange små projekter.
Det store projekt fra påsken var færdigbygning af legehuset. Det har ligget i ruiner hele vinteren og kun ventet på kyndige og stærke hænder. Når detaljerne, såsom postkasse, navneskilt, flagstang, blomsterkrukke osv. er på plads kommer der et billede af det svenskrøde hus med hvide lister, vinduer og dør. Det er bare blevet så fint.
Med det her fantastiske forårsvejr kalder naturen og de udendørs projekter. I skrivende stund er de nys fundne ramsløg gravet ned på udvalgte steder, og der er linet op til et rabarberbed. Sådan et har jeg virkelig savnet. Jorden her er ikke særlig god (vi bor oven på en gammel grusgrav), så det er meget begrænset, hvad der kan gro. Vi har beriget den visse steder temmelig meget med dertil indkøbt muld. Desuden står 2 højbede og venter på, at jeg kommer i gang med tomater, peberfrugt, squash, chili og hvad jeg ellers drømmer om.
Gid det skønne vejr varer ved....
Det store projekt fra påsken var færdigbygning af legehuset. Det har ligget i ruiner hele vinteren og kun ventet på kyndige og stærke hænder. Når detaljerne, såsom postkasse, navneskilt, flagstang, blomsterkrukke osv. er på plads kommer der et billede af det svenskrøde hus med hvide lister, vinduer og dør. Det er bare blevet så fint.
Med det her fantastiske forårsvejr kalder naturen og de udendørs projekter. I skrivende stund er de nys fundne ramsløg gravet ned på udvalgte steder, og der er linet op til et rabarberbed. Sådan et har jeg virkelig savnet. Jorden her er ikke særlig god (vi bor oven på en gammel grusgrav), så det er meget begrænset, hvad der kan gro. Vi har beriget den visse steder temmelig meget med dertil indkøbt muld. Desuden står 2 højbede og venter på, at jeg kommer i gang med tomater, peberfrugt, squash, chili og hvad jeg ellers drømmer om.
Gid det skønne vejr varer ved....
fredag den 15. april 2011
Fantastico
Aldrig så snart er erantis og vintergæk forsvundet fra haven, før det vælter op med krokus, anemoner, violer, scillaer, påskeliljer, tulipaner osv. Jeg synes, det er et under hvert år. På trods af lang vinter og hård frost venter de små løg med deres spirer bare på, at det bliver lunere, at sneen smelter, at lyset vender tilbage etc.
Og så har vi alle fuglene med deres baggrundsmusik.
Der er noget til alle sanser.
Smagssansen får vi tilfredsstillet på en anden måde. Jeg ved ikke lige, hvordan de her blomster smager, men nyudsprungne bøgeblade og nye skvalderkålskud samt brændenælder skulle smage godt. Hvad angår skvalderkål så kan vi fylde adskillige salatskåle bare med den ene ingrediens!
I aftes smagte vi på foråret på en anden måde.
Her kommer opskriften på vores seneste forårssmagsoplevelse:
Man tager et stk. ristet rugbrød og dækker det med rucolasalat. Oven på lægger man mange mindre stykker røget stenbider, hælder lidt citronsaft over, derefter pynter man med hakket rødløg og tilsidst en skefuld rogn. Dertil fik vi en meget velsmagende spidskålssalat med æbler og peberrod à la Meyer. UUUhhhhmmmm.
Det gjorde heller ikke måltidet ringere, at vi fik en skøn rosévin til. Én vi selv havde hentet sidste år på Chateau du Rooy i Sydfrankrig.
Vi havde trods alt bryllupsdag!
Og så har vi alle fuglene med deres baggrundsmusik.
Der er noget til alle sanser.
Smagssansen får vi tilfredsstillet på en anden måde. Jeg ved ikke lige, hvordan de her blomster smager, men nyudsprungne bøgeblade og nye skvalderkålskud samt brændenælder skulle smage godt. Hvad angår skvalderkål så kan vi fylde adskillige salatskåle bare med den ene ingrediens!
I aftes smagte vi på foråret på en anden måde.
Her kommer opskriften på vores seneste forårssmagsoplevelse:
Man tager et stk. ristet rugbrød og dækker det med rucolasalat. Oven på lægger man mange mindre stykker røget stenbider, hælder lidt citronsaft over, derefter pynter man med hakket rødløg og tilsidst en skefuld rogn. Dertil fik vi en meget velsmagende spidskålssalat med æbler og peberrod à la Meyer. UUUhhhhmmmm.
Det gjorde heller ikke måltidet ringere, at vi fik en skøn rosévin til. Én vi selv havde hentet sidste år på Chateau du Rooy i Sydfrankrig.
Vi havde trods alt bryllupsdag!
tirsdag den 5. april 2011
Alder
I weekenden var vi til en venindes 70 års fødselsdag. En superfest, hvor vi samtidig fik hilst på en masse mennesker, som vi ikke havde set i mange år.
Veninden har, siden hun fyldte 29, hvert år på sin fødselsdag hævdet, at hun blev 29.
Det har vi grinet meget af, men i dag vil jeg sige, at hendes mentale alder er 29. Hun gik på pension for et halvt år siden og følger med i alt muligt, rejser, når hun synes, og deltager i diverse studiekredse, er fortsat kirkesanger og underviser minikonfirmander.
Når man bliver 60+, virker det som om, at visse dele af samfundet nærmest har afskrevet én. De forholder sig kun til den virkelige alder og ikke den mentale. Min svigermor, som er 80+ og meget kvik, fortæller, hvordan hun har været ude for, at folk begynder at tale langsommere til hende (hun kan jo ikke være så intelligent!) og højere (hun er bestemt tunghør!) osv.
Ens mening tæller ikke så meget mere. Den bliver forresten nogle gange overhørt. Så hvad sker der med "det grå guld", som skulle være så eftertragtet?
Hvad med computere og internet? Det kan gamle mennesker ikke finde ud af. En fordom mere oven i alle de andre. Selvfølgelig kan de det.
Ligesom frisøren straks går i gang med at sætte en eller anden traditionel kone-frisure, hvis ikke man insisterer på, at det skal være korthåret og pjusket. Jeg mener, hvad bilder folk sig ind? De tænker ikke på, at de på et tidspunkt forhåbentlig kommer i samme aldersmæssige situation. Alternativet er jo skræmmende!
Den virkelige alder og den mentale alder ligger således for det meste langt fra hinanden, når det hedder 60+.
Jeg tog en test på nettet angående min mentale alder og kom frem til, at den er 28. Det passer mig udmærket, så jeg tror, jeg siger 28, næste gang jeg bliver spurgt om, hvor gammel jeg er.
Veninden har, siden hun fyldte 29, hvert år på sin fødselsdag hævdet, at hun blev 29.
Det har vi grinet meget af, men i dag vil jeg sige, at hendes mentale alder er 29. Hun gik på pension for et halvt år siden og følger med i alt muligt, rejser, når hun synes, og deltager i diverse studiekredse, er fortsat kirkesanger og underviser minikonfirmander.
Når man bliver 60+, virker det som om, at visse dele af samfundet nærmest har afskrevet én. De forholder sig kun til den virkelige alder og ikke den mentale. Min svigermor, som er 80+ og meget kvik, fortæller, hvordan hun har været ude for, at folk begynder at tale langsommere til hende (hun kan jo ikke være så intelligent!) og højere (hun er bestemt tunghør!) osv.
Ens mening tæller ikke så meget mere. Den bliver forresten nogle gange overhørt. Så hvad sker der med "det grå guld", som skulle være så eftertragtet?
Hvad med computere og internet? Det kan gamle mennesker ikke finde ud af. En fordom mere oven i alle de andre. Selvfølgelig kan de det.
Ligesom frisøren straks går i gang med at sætte en eller anden traditionel kone-frisure, hvis ikke man insisterer på, at det skal være korthåret og pjusket. Jeg mener, hvad bilder folk sig ind? De tænker ikke på, at de på et tidspunkt forhåbentlig kommer i samme aldersmæssige situation. Alternativet er jo skræmmende!
Den virkelige alder og den mentale alder ligger således for det meste langt fra hinanden, når det hedder 60+.
Jeg tog en test på nettet angående min mentale alder og kom frem til, at den er 28. Det passer mig udmærket, så jeg tror, jeg siger 28, næste gang jeg bliver spurgt om, hvor gammel jeg er.
torsdag den 31. marts 2011
Leben und Stillleben
På en dejlig gåtur rundt om spidsen på Næsset, spottede jeg forskellige scenarier, som jeg ville prøve at forevige. Mange forskellige former og tilstande, som kan hensætte en i en rolig stemning og bidrage til, at gåturen bliver anderledes end normalt. Denne gang havde jeg fokus på det levende og det ubevægelige(døde).
Undervejs så jeg bl.a. et gevir af en kæmpeelg(her er det nødvendigt med fantasien!), rundede sten (de havde fået slebet kanterne af!), hunden og vintergækkene, levende, midt i alt det ubevægelige med det stille vand og den dybe grund som baggrund. Mange skulpturelle motiver efter min mening i denne levende og døde natur. Og selv om tingene synes døde, efterlader de alligevel et skær af livfuldhed.
søndag den 27. marts 2011
Legetøj
Husbonden har fået nyt legetøj: En Ipad 2. Spændende, synes han. Nu forestår der timer med at få programmer lagt ind og finde ud af alt, hvad sådan en lille maskine kan. Den er meget handy, lille og let. Den kan tages med overalt. Både en fordel og en ulempe, vil jeg sige. En tidrøver, men sådan er det jo med et godt stykke legetøj. Man skal glæde sig over at komme i gang med at lege med det og øve sig i at bruge det.
Jeg har været på loppemarked. Jeg kom, lige før det lukkede. Det foregik i hallen og bestod af mange stande og kræmmere. Pudsigt, at nogle mennesker er fantastiske til at spotte "genbrugsguldet", mens vi andre leder og kigger, vender og drejer, og ikke kan se noget særligt i lige det glas eller den vase! Udenfor snakkede jeg med en bekendt, som hører til den førstnævnte slags. Hun syntes som forventet, at der havde været mange rigtig gode ting! Men jeg spottede dog en enkelt ting, som det vist fremgår af billedet ovenfor. Et Lundby-dukkehus med nogle få møbler. Dukkehuset hedder et Smålandhus.
Jeg har selv nogle flere møbler, og efterhånden får vi bygget et helt miljø op. Forhåbentlig kan børnebørnene glæde sig over det og få megen god tid til at gå med at lege med det og hinanden.
søndag den 20. marts 2011
Koncert i stalden.
I går var vi til koncert i en stald. Billetten incl. spisning havde jeg foræret min mand, eller rettere 2 billetter! Gaver, som man også selv har noget ud af, holder!
Vi skulle høre Julie Bertelsen med band. Det foregik som sagt i en stald, en meget nydelig en. Den hører til godset, som ligger få km fra, hvor vi bor. Vi har været til arrangementer der før, så vi kendte lokaliteterne. Nu var der bare det ved det, at en stald sædvanligvis er et langt rum, og således også her. Med orkestret i den ene ende og gæsterne tæt på eller langt fra.
Da jeg købte billetterne fik jeg at vide, at man ville blive placeret ved borde à 10, tilfældigt. Fint nok, så behøver vi ikke at komme når dørene åbnes, tænkte vi. Men da vi kom, var der kun de nederste pladser tilbage. Det var der ikke noget at gøre ved. Man kunne have bestilt bord, men det var der ingen der havde oplyst os om.
Vi hyggede os dog der, hvor vi sad og nød den gode mad.
Allerede ved aftenens begyndelse var der blevet budt velkommen, og der fandt vi ud af, at vi var kommet til personalefest. Et stort firma med filialer her og der havde inviteret alle deres ansatte til at være med til denne for os andre 50+ at se , forsinkede julefrokost.
I første omgang tænkte vi, at det var en god idé. Senere blev vi MEGET trætte af det koncept. Vi var kommet for at høre Julie synge sine smukke grønlandske og danske sange sammen med sit fremragende band, men underlægningsstøj fra de julefrokost- fejrende unge mennesker ødelagde totalt oplevelsen. Alle disse unge mennesker kunne simpelthen ikke holde mund. Så konceptet personalefest i forbindelse med en koncert synes jeg ikke holder. Vi overvejede at gå hjem i pausen, men det var godt, at vi ikke gjorde det.
I anden del af koncerten blev de, der ikke havde lyst til at høre på sangerinden, bedt om at gå i baren, og vi som havde følt os vældig generet i første del , kunne nu pludselig rykke frem til forreste række og nyde musikken og synet af de optrædende i fulde drag: En meget dygtig og naturlig sangerinde og et fremragende band, hvor guitaristen især gjorde indtryk. "De sidste skal blive de første".
Næste gang jeg køber billet, må jeg huske at spørge, om der følger en personalefest med oven i hatten, for så takker jeg nej.
Tilbage står dog indtrykket af en god og gedigen musikalsk oplevelse.
Vi skulle høre Julie Bertelsen med band. Det foregik som sagt i en stald, en meget nydelig en. Den hører til godset, som ligger få km fra, hvor vi bor. Vi har været til arrangementer der før, så vi kendte lokaliteterne. Nu var der bare det ved det, at en stald sædvanligvis er et langt rum, og således også her. Med orkestret i den ene ende og gæsterne tæt på eller langt fra.
Da jeg købte billetterne fik jeg at vide, at man ville blive placeret ved borde à 10, tilfældigt. Fint nok, så behøver vi ikke at komme når dørene åbnes, tænkte vi. Men da vi kom, var der kun de nederste pladser tilbage. Det var der ikke noget at gøre ved. Man kunne have bestilt bord, men det var der ingen der havde oplyst os om.
Vi hyggede os dog der, hvor vi sad og nød den gode mad.
Allerede ved aftenens begyndelse var der blevet budt velkommen, og der fandt vi ud af, at vi var kommet til personalefest. Et stort firma med filialer her og der havde inviteret alle deres ansatte til at være med til denne for os andre 50+ at se , forsinkede julefrokost.
I første omgang tænkte vi, at det var en god idé. Senere blev vi MEGET trætte af det koncept. Vi var kommet for at høre Julie synge sine smukke grønlandske og danske sange sammen med sit fremragende band, men underlægningsstøj fra de julefrokost- fejrende unge mennesker ødelagde totalt oplevelsen. Alle disse unge mennesker kunne simpelthen ikke holde mund. Så konceptet personalefest i forbindelse med en koncert synes jeg ikke holder. Vi overvejede at gå hjem i pausen, men det var godt, at vi ikke gjorde det.
I anden del af koncerten blev de, der ikke havde lyst til at høre på sangerinden, bedt om at gå i baren, og vi som havde følt os vældig generet i første del , kunne nu pludselig rykke frem til forreste række og nyde musikken og synet af de optrædende i fulde drag: En meget dygtig og naturlig sangerinde og et fremragende band, hvor guitaristen især gjorde indtryk. "De sidste skal blive de første".
Næste gang jeg køber billet, må jeg huske at spørge, om der følger en personalefest med oven i hatten, for så takker jeg nej.
Tilbage står dog indtrykket af en god og gedigen musikalsk oplevelse.
mandag den 14. marts 2011
Weekend.
Min weekend slutter først i dag, mandag. Den begyndte, som weekends jo gør, i fredags, hvor vi var et lille smut i Odense. Vi besøgte bl.a. bazarfyn, som er en stor sydlandsk markedsplads. Jeg havde aldrig været der før, så jeg syntes, at det var spændende. Især deres grøntsags- og frugtmarked lever tilfulde op til dem, man har set syd på. Desuden kan man naturligvis købe andre ting, mad, tøj osv. ligesom der er en del restauranter der. Vi besøgte en græsk do., hvor vi fik græske kartofler, calamares, tzatziki, salat og kylling. Det smagte dejligt.
Lørdag skulle vi have gæster, så jeg måtte i gang med at kokkerere og gøre klar. Til forret fik vi figner med chèvre omviklet med parmaskinke. De skulle så lige have 7 min. i ovnen og blev serveret på salatbund med flutes og smør til.
Til hovedret fik vi lammekølle med tzatziki, græsk salat (jeg blev faktisk vældig inspireret om fredagen, lader det til), ovnkartofler og fyldte portobellosvampe.
Til dessert fik vi citronis med friske jordbær. Vand og diverse vine indgik naturligvis også i serveringen. Alle udtrykte stor tilfredshed med menuen! 4-5 frugter/grøntsager var købt i bazarfyn.
Søndag lå jeg ak og brak. Derfor slutter min weekend først i dag. Et flot punktum, da en veninde kom forbi med en masse erantis og vintergækker i store potter til udplantning. Dejligt. Vi har ikke selv så mange, så de var kærkomne. Lige nu står de og lyser på terrassen, inden jeg planter dem om.
Herefter tror jeg, at jeg vil satse på en 4-dages arbejdsuge!
Lørdag skulle vi have gæster, så jeg måtte i gang med at kokkerere og gøre klar. Til forret fik vi figner med chèvre omviklet med parmaskinke. De skulle så lige have 7 min. i ovnen og blev serveret på salatbund med flutes og smør til.
Til hovedret fik vi lammekølle med tzatziki, græsk salat (jeg blev faktisk vældig inspireret om fredagen, lader det til), ovnkartofler og fyldte portobellosvampe.
Til dessert fik vi citronis med friske jordbær. Vand og diverse vine indgik naturligvis også i serveringen. Alle udtrykte stor tilfredshed med menuen! 4-5 frugter/grøntsager var købt i bazarfyn.
Søndag lå jeg ak og brak. Derfor slutter min weekend først i dag. Et flot punktum, da en veninde kom forbi med en masse erantis og vintergækker i store potter til udplantning. Dejligt. Vi har ikke selv så mange, så de var kærkomne. Lige nu står de og lyser på terrassen, inden jeg planter dem om.
Herefter tror jeg, at jeg vil satse på en 4-dages arbejdsuge!
onsdag den 9. marts 2011
Glæde!
Der er heldigvis mange ting, der kan gøre én glad. I dag så jeg fx de første erantis og vintergækker i haven. Det kan godt være, at det er senere end alle andre steder, men alligevel. Små farveklatter midt i alt det brune og sorte.
Forleden så jeg den smukkeste og mest orangerøde solnedgang, jeg har set i lang tid. Hele fjorden var på det nærmeste oplyst af denne meget flotte farve, og midt i det hele lå store skibe og ventede på at komme i havn eller på at bunkre. Det ved jeg ikke, men synet var bare enestående.
Den største glæde i denne tid er dog visheden om, at vi skal være bedsteforældre igen. I dag er det officielt. Selvfølgelig har vi vidst det et stykke tid, men scanningerne skulle først være gennemført med et godt resultat, før venner og bekendte skulle vide det. Lille Øgle får en lillebror/-søster. Spændende at opleve, hvad hun siger til det. Øglemormor og Øglemorfar her er meget glade. Nummer 4 barnebarn er på vej. Fantastisk.
I skrivende stund er det begyndt at hagle. Solen var ellers fremme lige før med små strejf på en ellers grå dag. Og jeg som troede, at foråret var på vej! Men vi må nok indstille os på skiftende vejrtyper, indtil foråret rigtigt brager igennem.
Forleden så jeg den smukkeste og mest orangerøde solnedgang, jeg har set i lang tid. Hele fjorden var på det nærmeste oplyst af denne meget flotte farve, og midt i det hele lå store skibe og ventede på at komme i havn eller på at bunkre. Det ved jeg ikke, men synet var bare enestående.
Den største glæde i denne tid er dog visheden om, at vi skal være bedsteforældre igen. I dag er det officielt. Selvfølgelig har vi vidst det et stykke tid, men scanningerne skulle først være gennemført med et godt resultat, før venner og bekendte skulle vide det. Lille Øgle får en lillebror/-søster. Spændende at opleve, hvad hun siger til det. Øglemormor og Øglemorfar her er meget glade. Nummer 4 barnebarn er på vej. Fantastisk.
I skrivende stund er det begyndt at hagle. Solen var ellers fremme lige før med små strejf på en ellers grå dag. Og jeg som troede, at foråret var på vej! Men vi må nok indstille os på skiftende vejrtyper, indtil foråret rigtigt brager igennem.
fredag den 4. marts 2011
Forandring fryder.
I går sluttede så den proces, som jeg startede ud med sidste år i marts. Et helt år er der gået, siden jeg skrev til Bo Bedre og satte gang i ændring af vores pejsestue, så den i dag er totalt anderledes. Vores store tunge chesterfield- møbler og et dominerende chatol er væk. De har også tjent os godt i mange år og var blevet trætte!
Ind er rykket en kæmpeflyder af en sofa med chaiselongue-del, en fladskærm, radiatorskjulere (den ene udformet som en bænk), diverse puffer, puder og tæpper. Desuden er der nymalet i hvidt som tidligere men med 2 store felter i antracitgrå omkring fjernsynet og brændeovnen. En farve, som går igen i hele huset på bjælker, vinduesrammer og yderdøre.
Vi har selv bidraget med sofabord og safaristole.
Farverne er naturfarver, og rummet er blevet totalt trendy.
Vi nyder det dagligt og glæder os til at vise det frem. Jeg kan desværre ikke vise billeder, da aftalen er, at artiklen og diverse fotos først skal have været i Bo Bedre.
Ind er rykket en kæmpeflyder af en sofa med chaiselongue-del, en fladskærm, radiatorskjulere (den ene udformet som en bænk), diverse puffer, puder og tæpper. Desuden er der nymalet i hvidt som tidligere men med 2 store felter i antracitgrå omkring fjernsynet og brændeovnen. En farve, som går igen i hele huset på bjælker, vinduesrammer og yderdøre.
Vi har selv bidraget med sofabord og safaristole.
Farverne er naturfarver, og rummet er blevet totalt trendy.
Vi nyder det dagligt og glæder os til at vise det frem. Jeg kan desværre ikke vise billeder, da aftalen er, at artiklen og diverse fotos først skal have været i Bo Bedre.
søndag den 27. februar 2011
Endnu en fødselsdag.
Fantastisk, at vores mellemste barnebarn nu er fyldt 2 år, og at det yngste snart skal i vuggestue.
Igen må man undre sig over, hvor tiden bliver af.
Jeg var så heldig, at jeg kunne være med til at fejre fødselsdagsbarnet på selve dagen og igen i går, hvor vi var ca. 20 til at synge fødselsdagssang, råbe hurraaaah og tillykke. Det lille pus blev helt benovet og ganske genert.
Genert var hun på ingen måder, da alle og enhver troppede op med gaver. Hun havde vænnet sig til at få papiret af i en fart, ellers var en eller anden bedstemor, bedstefar, onkel eller tante behjælpelig, så hun hurtigt kunne finde ind til det vigtigste. Der er beskæftigelse til mange timer i gaverne, må man sige: Steinerdukker, Duplo dukkehus, Barpapa-ting, puslespil, mere Duplo osv.
Alle blev serviceret med brunch og efterfølgende hjemmelavede lagkager og kagekone.
Ingen gik sultne fra bordet. Vi kunne nøjes med et stykke rugbrød til aftensmad, da vi kom hjem fra fødselsdagen.
Faktisk har jeg boet 2 dage på Østerbro, og det bekom mig vel. Alting lige rundt om hjørnet. Herhjemme skal jeg jo med bus bare for at købe det mest basale.
I forgårs fik jeg lov at overtage putteseancen, som foregår på en ganske bestemt måde, men tilsyneladende var den lille Øgle godt tilfreds med, at jeg var stand-in den aften. Det var SÅ hyggeligt.
Igen må man undre sig over, hvor tiden bliver af.
Jeg var så heldig, at jeg kunne være med til at fejre fødselsdagsbarnet på selve dagen og igen i går, hvor vi var ca. 20 til at synge fødselsdagssang, råbe hurraaaah og tillykke. Det lille pus blev helt benovet og ganske genert.
Genert var hun på ingen måder, da alle og enhver troppede op med gaver. Hun havde vænnet sig til at få papiret af i en fart, ellers var en eller anden bedstemor, bedstefar, onkel eller tante behjælpelig, så hun hurtigt kunne finde ind til det vigtigste. Der er beskæftigelse til mange timer i gaverne, må man sige: Steinerdukker, Duplo dukkehus, Barpapa-ting, puslespil, mere Duplo osv.
Alle blev serviceret med brunch og efterfølgende hjemmelavede lagkager og kagekone.
Ingen gik sultne fra bordet. Vi kunne nøjes med et stykke rugbrød til aftensmad, da vi kom hjem fra fødselsdagen.
Faktisk har jeg boet 2 dage på Østerbro, og det bekom mig vel. Alting lige rundt om hjørnet. Herhjemme skal jeg jo med bus bare for at købe det mest basale.
I forgårs fik jeg lov at overtage putteseancen, som foregår på en ganske bestemt måde, men tilsyneladende var den lille Øgle godt tilfreds med, at jeg var stand-in den aften. Det var SÅ hyggeligt.
torsdag den 24. februar 2011
ISTID
For nylig har jeg opdaget en rigtig god is. (Ja, jeg er ikke så hurtig, jeg ved det godt!)
Den hedder Limone di Sicilia og er håndlavet italiensk is med saft af pressede citroner fra Sicilien. Uhmmmm, siger jeg bare. Jeg tror, at jeg kunne spise litervis af denne skønne is. Man føler sig hensat til sol og sommer, og det kan være tiltrængt i denne vinterkulde. Her har ordet "istid" lige fået en anden betydning.Og er det ikke altid ISTID?
Hvor køber man så denne fantastiske citronis ? Såmænd i Rema! De har selvfølgelig også is med andre frugter og med chokolade, men indtil videre har jeg ikke følt mig fristet af dem.
Velbekomme.
Den hedder Limone di Sicilia og er håndlavet italiensk is med saft af pressede citroner fra Sicilien. Uhmmmm, siger jeg bare. Jeg tror, at jeg kunne spise litervis af denne skønne is. Man føler sig hensat til sol og sommer, og det kan være tiltrængt i denne vinterkulde. Her har ordet "istid" lige fået en anden betydning.Og er det ikke altid ISTID?
Hvor køber man så denne fantastiske citronis ? Såmænd i Rema! De har selvfølgelig også is med andre frugter og med chokolade, men indtil videre har jeg ikke følt mig fristet af dem.
Velbekomme.
søndag den 20. februar 2011
Den gode dreng
For nylig besøgte vi min svigermor. Hun er en frisk dame på 81 år og ikke som folk er flest. Som journalist og tidligere modeskribent har hun fortsat fingeren på pulsen.
Hun har desuden mod og mandshjerte til at sige præcist, hvad hun mener uden smålig skelen til den ene og den andens følelser. En ældre dames privilegium! Vi hyggede os gevaldigt, da hun samtidig er meget fornøjelig at være sammen med. Da vi skulle til at gå, skulle vi have gaver. Min mand fik ovenstående kop fra hendes raritetskabinet, og jeg fik et par korte, sorte skindstøvler, helt nye og i den rette størrelse. Skønt!
Husbonden og jeg har spekuleret meget på, om koppen var ærligt, kærligt og/eller ironisk ment? Jeg er dog kommet til den overbevisning, at gaven først og fremmest var kærlig ment.
torsdag den 3. februar 2011
Det forsømte "forår" !
De sidste par dage skulle vi have været til Sverige, da Husbonden har ferie. Vi havde bestemt at tage en tur over Sundet og nyde et par dage væk fra de hjemlige kødgryder.
Hvem blev så lige syg denne gang? Herren i huset! Som i parentes bemærket altid bliver syg, når han har ferie og ellers aldrig.
Så nu hygger vi os herhjemme, så godt det kan lade sig gøre. Og Sverigesturen skal vi nok få indhentet på et senere tidspunkt.
En romtoddy, en kop varm suppe, et glas rødvin, ild i brændeovnen, Panodiler, cola, hostemedicin og en god film kan gøre underværker.
Hvem blev så lige syg denne gang? Herren i huset! Som i parentes bemærket altid bliver syg, når han har ferie og ellers aldrig.
Så nu hygger vi os herhjemme, så godt det kan lade sig gøre. Og Sverigesturen skal vi nok få indhentet på et senere tidspunkt.
En romtoddy, en kop varm suppe, et glas rødvin, ild i brændeovnen, Panodiler, cola, hostemedicin og en god film kan gøre underværker.
onsdag den 2. februar 2011
Og så kom Kjørmes-Knud!
Det blev så den 2. februar: Kyndelmisse, eller Kjørmes-Knud, som dagen også bliver kaldt. Angiveligt den koldeste dag i året, så beware!
Der er knyttet mange traditioner og varsler til dagen. Kyndelmisse betyder iøvrigt lysmesse, så man kan passende holde en lysfest i dagens anledning. Kyndelmisse markerer, at halvdelen af vinteren er gået. Halvdelen!!! Og jeg som gik her og håbede på, at nu må det da snart blive forår. På med vanten!
Jeg synes faktisk godt, at det må blive forår NU!
Vejret den 2. februar fortæller om, hvordan vejret vil blive i den kommende tid. Desuden skal man spise kraftig suppe og flæsk for at holde sulten fra døren og piske frugttræerne med et ris for at garantere en god høst.
Ak ja, sådan er der så meget.
Men kun halvdelen! Hvis man nu begynder at regne efter, så vil vi sådan ca. være nået hen til maj, inden vinteren har sluppet sit tag.
Hvis så den næste vinter begynder til november igen 2011, så har vi fra maj til november til at dække de andre 3 årstider = 6 måneder.
Er vi på vej mod en ny istid?
God vinter!
Nu vil jeg tænde lys og tage mig en kop styrkende te for at jage de dystre tanker på flugt!
Der er knyttet mange traditioner og varsler til dagen. Kyndelmisse betyder iøvrigt lysmesse, så man kan passende holde en lysfest i dagens anledning. Kyndelmisse markerer, at halvdelen af vinteren er gået. Halvdelen!!! Og jeg som gik her og håbede på, at nu må det da snart blive forår. På med vanten!
Jeg synes faktisk godt, at det må blive forår NU!
Vejret den 2. februar fortæller om, hvordan vejret vil blive i den kommende tid. Desuden skal man spise kraftig suppe og flæsk for at holde sulten fra døren og piske frugttræerne med et ris for at garantere en god høst.
Ak ja, sådan er der så meget.
Men kun halvdelen! Hvis man nu begynder at regne efter, så vil vi sådan ca. være nået hen til maj, inden vinteren har sluppet sit tag.
Hvis så den næste vinter begynder til november igen 2011, så har vi fra maj til november til at dække de andre 3 årstider = 6 måneder.
Er vi på vej mod en ny istid?
God vinter!
Nu vil jeg tænde lys og tage mig en kop styrkende te for at jage de dystre tanker på flugt!
mandag den 31. januar 2011
Børnebørn!
Endelig har jeg fundet tid til at sætte mig ved tasterne. Måske er der andre, der har fundet ud af, at tiden ikke bare går hurtigt, men den ræser afsted med mindst 300 km i timen (overdrivelse fremmer forståelsen!)
I foregående uge var jeg på besøg et par dage i staden hos vores søn, som p.t. er på barsel. Vældig hyggeligt. 2 småpiger, 4 år og 9 mdr. Der er nok at se til. Tiden røg også afsted her med leg, spil, højtlæsning, putning og ikke mindst afhentning i skovbørnehaven, hvor den store har sin daglige gang. Et fantastisk sted med skoven i baghaven og udendørs aktiviteter dagligt. Et privilegium at kunne være sådan et sted.
I næste uge kalder den anden lille familie med endnu en lille pige.Jeg glæder mig til igen at mærke de smås måde at være i nuet på.
Jeg er forøvrigt faldet over et par hjemmesider: borneborn.dk og mama.dk Den første til bedsteforældre, og den anden til småbørnsmødre. Og begge kategorier er jo kommet for at blive, må man sige!
I foregående uge var jeg på besøg et par dage i staden hos vores søn, som p.t. er på barsel. Vældig hyggeligt. 2 småpiger, 4 år og 9 mdr. Der er nok at se til. Tiden røg også afsted her med leg, spil, højtlæsning, putning og ikke mindst afhentning i skovbørnehaven, hvor den store har sin daglige gang. Et fantastisk sted med skoven i baghaven og udendørs aktiviteter dagligt. Et privilegium at kunne være sådan et sted.
I næste uge kalder den anden lille familie med endnu en lille pige.Jeg glæder mig til igen at mærke de smås måde at være i nuet på.
Jeg er forøvrigt faldet over et par hjemmesider: borneborn.dk og mama.dk Den første til bedsteforældre, og den anden til småbørnsmødre. Og begge kategorier er jo kommet for at blive, må man sige!
søndag den 2. januar 2011
Nytårsforsætter!
Selvfølgelig har man nytårsforsætter, eller skulle man kalde dem nytårsfortsætter? Det foresvæver mig nemlig, at jeg har haft de samme gennem flere år.
Så i år vil jeg ikke sige dem højt og slet ikke skrive dem, så er der nemlig ikke nogen, der kan komme og spørge om, hvordan det går med det ene eller det andet!
Vi kom ganske fint ind i det nye år. En tradition opbygget over 25 år stod endnu engang sin prøve.
Den består i al sin enkelthed i, at vi tager bilen og kører til Jylland og fejrer det nye års komme med gamle, gode venner. På sammenskudsbasis forstår sig. I år skulle vi kun sørge for champagne. En meget enkel opgave, må man sige. Én af gæsterne kommer med forretten, en med desserten, én har en kransekage med, og værtsparret står for hovedretten.
Menuen i år var helt og holdent forskellig fra de forrige års: Forretten bestod af fisk og rejer i hvidvinsgelé med en syrlig creme fraiche sauce til, hovedretten var i år lamme- og gedekød med lækre ovnstegte blå kartofler og en dejlig sovs. Efterretten bestod af en sønderjysk "brød-tort". Her er hovedingredienserne rugbrød, nødder, fløde og kirsebærsyltetøj. En fantastisk nytårsmenu.
Vore børn i det københavnske havde eksperimenteret med en ny dessert: lakridsis med oliven! Efter Paul Cunninghams opskrift, så bedre bliver det nok ikke. De, der smagte desserten, var vældig begejstrede, så den opskrift tror jeg lige jeg skal have!
Godt nytår og held og lykke med nytårsforsætterne!
Så i år vil jeg ikke sige dem højt og slet ikke skrive dem, så er der nemlig ikke nogen, der kan komme og spørge om, hvordan det går med det ene eller det andet!
Vi kom ganske fint ind i det nye år. En tradition opbygget over 25 år stod endnu engang sin prøve.
Den består i al sin enkelthed i, at vi tager bilen og kører til Jylland og fejrer det nye års komme med gamle, gode venner. På sammenskudsbasis forstår sig. I år skulle vi kun sørge for champagne. En meget enkel opgave, må man sige. Én af gæsterne kommer med forretten, en med desserten, én har en kransekage med, og værtsparret står for hovedretten.
Menuen i år var helt og holdent forskellig fra de forrige års: Forretten bestod af fisk og rejer i hvidvinsgelé med en syrlig creme fraiche sauce til, hovedretten var i år lamme- og gedekød med lækre ovnstegte blå kartofler og en dejlig sovs. Efterretten bestod af en sønderjysk "brød-tort". Her er hovedingredienserne rugbrød, nødder, fløde og kirsebærsyltetøj. En fantastisk nytårsmenu.
Vore børn i det københavnske havde eksperimenteret med en ny dessert: lakridsis med oliven! Efter Paul Cunninghams opskrift, så bedre bliver det nok ikke. De, der smagte desserten, var vældig begejstrede, så den opskrift tror jeg lige jeg skal have!
Godt nytår og held og lykke med nytårsforsætterne!
Abonner på:
Opslag (Atom)