Her er jeg med

torsdag den 30. december 2010

Hjemmelavede julegaver.

I år var det så meningen, at vi skulle give hinanden hjemmelavede julegaver. Jeg ved ikke, hvis idé det var. Min måske? Vi var 9, som skulle holde jul sammen, så det gjaldt om at afsætte megen tid og finde kreativiteten frem.
Ikke at det skete for mig. Pinligt! Jeg havde lavet én, siger og skriver 1. De hjemmelavede gaver er blevet forsinkede et års tid! påstår jeg. Forretningerne havde heldigvis nok at sælge af, så vi klarede skærene.
De unge var og er de absolut mest kreative. Under træet sås således, nævnt i vilkårlig rækkefølge: hjemmelavet snaps, hjemmelavet konfekt, bivokslys, dukke med tøj, en hæklet abe, ørenringe, en bog fra niecen, og et meget stort perlepladebillede af et par sneakersko til vores svigersøn,som er sneakerfreaker. Blot et lille udpluk. Jeg må sige, at de unge mennesker virkelig havde lagt hjernen i blød.
Da så også den hjemmevante julemand dukkede op, så var stemningen hjemme.

Alle var enige om, at det var et virkelig godt koncept med hjemmelavede gaver, så det er vedtaget, at om 2 år, når vi skal fejre jul sammen igen, så er det også hjemmelavede gaver, der ligger under træet, alternativt genbrugsgaver.
Måske skulle jeg begynde i riiiigtig god tid med at tænke og producere?

torsdag den 9. december 2010

mig og bedste


Jeg vil lige introducere en bog her, som hedder "mig og bedste". Det er en aktivitetsbog, som henvender sig til børnebørn fra 6 år og deres bedsteforældre.
Det er en aktivitetsbog med mange forslag til samtale, klippe klistre, quizze, lege, udflugter osv. Den handler både om fortid, nutid og fremtid både for bedstes vedkommende og for barnebarnets.
Emnerne er alle mulige, drømme, fritid, skolegang, familie osv. Man fortæller hinanden, hvad man har på hjerte om de enkelte emner og noterer det ned.
Man kan udfylde sådan en bog over en weekend, eller man kan bruge længere tid, fx en uge i en sommerferie. Et er ihvertfald sikkert: Når bogen er udfyldt kender de to generationer hinanden væsentlig bedre. Sammen har de skabt et varigt minde.

At den ene af bogens forfattere er min niece, er jo bare morsomt.

tirsdag den 7. december 2010

Taknemmelighed.

For nylig læste jeg om en lille bog, som jeg godt kunne tænke mig at få fingre i. Den hedder: "Taknemmelighed - en dagbog over mine glæder". Egentlig lyder det trættende banalt, men jeg tror faktisk på, at det virker.
Man finder sikkert ud af, at det er de små hverdagsting, der gør én glad, naturligvis også de store ting, som dukker op med mellemrum. Men der er trods alt flest hverdage.
I går kunne jeg fx have skrevet: Så lige uden for mit vindue det sødeste rådyr, som havde god tid, standsede op, kiggede ind ad vinduet og gnaskede videre på buskens visne blade. Og: Fik besøg af nabo til en god sludder over en kop te, fik flere opringninger, nød udsigten fra vores hus osv.
Måske tænker en og anden: Hvorfor ikke lige så godt bruge et kladdehefte?? Det ender det måske også med, fordi bogen desværre er udsolgt fra forlaget og derfor ikke kan opdrives.
Forskellen på kladdeheftet og bogen er imidlertid den, at hvor bogen virker inspirerende, så er kladdeheftet jævnt kedeligt. Bogen indeholder nemlig små opgaver, citater, tips osv., som stimulerer ens glæde og hjælper en til at værdsætte.Så hvis nogen falder over den derude, så vær venlig at give mig et praj. Måske ligger der et enkelt eksemplar på en boghandlers hylde."Vær taknemmelig for det du har, så vil du få mere. Hvis du fokuserer på det du ikke har, vil du aldrig få nok." Citat fra bogen.