Hjemmelavede julegaver.

I år var det så meningen, at vi skulle give hinanden hjemmelavede julegaver. Jeg ved ikke, hvis idé det var. Min måske? Vi var 9, som skulle holde jul sammen, så det gjaldt om at afsætte megen tid og finde kreativiteten frem.
Ikke at det skete for mig. Pinligt! Jeg havde lavet én, siger og skriver 1. De hjemmelavede gaver er blevet forsinkede et års tid! påstår jeg. Forretningerne havde heldigvis nok at sælge af, så vi klarede skærene.
De unge var og er de absolut mest kreative. Under træet sås således, nævnt i vilkårlig rækkefølge: hjemmelavet snaps, hjemmelavet konfekt, bivokslys, dukke med tøj, en hæklet abe, ørenringe, en bog fra niecen, og et meget stort perlepladebillede af et par sneakersko til vores svigersøn,som er sneakerfreaker. Blot et lille udpluk. Jeg må sige, at de unge mennesker virkelig havde lagt hjernen i blød.
Da så også den hjemmevante julemand dukkede op, så var stemningen hjemme.

Alle var enige om, at det var et virkelig godt koncept med hjemmelavede gaver, så det er vedtaget, at om 2 år, når vi skal fejre jul sammen igen, så er det også hjemmelavede gaver, der ligger under træet, alternativt genbrugsgaver.
Måske skulle jeg begynde i riiiigtig god tid med at tænke og producere?

mig og bedste

Jeg vil lige introducere en bog her, som hedder "mig og bedste". Det er en aktivitetsbog, som henvender sig til børnebørn fra 6 år og deres bedsteforældre.
Det er en aktivitetsbog med mange forslag til samtale, klippe klistre, quizze, lege, udflugter osv. Den handler både om fortid, nutid og fremtid både for bedstes vedkommende og for barnebarnets.
Emnerne er alle mulige, drømme, fritid, skolegang, familie osv. Man fortæller hinanden, hvad man har på hjerte om de enkelte emner og noterer det ned.
Man kan udfylde sådan en bog over en weekend, eller man kan bruge længere tid, fx en uge i en sommerferie. Et er ihvertfald sikkert: Når bogen er udfyldt kender de to generationer hinanden væsentlig bedre. Sammen har de skabt et varigt minde.

At den ene af bogens forfattere er min niece, er jo bare morsomt.

Taknemmelighed.

For nylig læste jeg om en lille bog, som jeg godt kunne tænke mig at få fingre i. Den hedder: "Taknemmelighed - en dagbog over mine glæder". Egentlig lyder det trættende banalt, men jeg tror faktisk på, at det virker.
Man finder sikkert ud af, at det er de små hverdagsting, der gør én glad, naturligvis også de store ting, som dukker op med mellemrum. Men der er trods alt flest hverdage.
I går kunne jeg fx have skrevet: Så lige uden for mit vindue det sødeste rådyr, som havde god tid, standsede op, kiggede ind ad vinduet og gnaskede videre på buskens visne blade. Og: Fik besøg af nabo til en god sludder over en kop te, fik flere opringninger, nød udsigten fra vores hus osv.
Måske tænker en og anden: Hvorfor ikke lige så godt bruge et kladdehefte?? Det ender det måske også med, fordi bogen desværre er udsolgt fra forlaget og derfor ikke kan opdrives.
Forskellen på kladdeheftet og bogen er imidlertid den, at hvor bogen virker inspirerende, så er kladdeheftet jævnt kedeligt. Bogen indeholder nemlig små opgaver, citater, tips osv., som stimulerer ens glæde og hjælper en til at værdsætte.Så hvis nogen falder over den derude, så vær venlig at give mig et praj. Måske ligger der et enkelt eksemplar på en boghandlers hylde."Vær taknemmelig for det du har, så vil du få mere. Hvis du fokuserer på det du ikke har, vil du aldrig få nok." Citat fra bogen.

Øgleweekend.

I weekenden hyggede vi os med lille Øgle. Hun blev hentet om torsdagen af morfar og fragtet langt væk fra hjemmet på weekend. Efter få minutters tavshed var hun klar på den nye situation. Hun skulle på ferie hos morfar, mormor og "Kongo" (vores hund Kenzo!)
Jeg tror, at hun nød at være her, og vi nød at have hende. Hun er en fantastisk dejlig Øgle, let til smil og nem at passe.
Vi legede med : biler, tog, skinner, dukkehus, modellervoks, tegnede osv. Vi sang en masse sange, ca. 2 linier af hver, for så skulle vi liiiige blade igen.
Men hun ville ikke ud. Jeg troede fejlagtigt, at sneen ville trække i hende, men hun har alligevel åbenbart følt sig mest tryg indendøre.
Ligesom sutten også var trofast følgesvend. Der var ihvertfald noget, der var konstant.
Vi så også Postmand Per på DVD. Et hit. Ikke, at den kunne holde hende fanget ret lang tid ad gangen, men hyggeligt alligevel.
Hun ville også gerne se billeder på computeren af familien. Og hendes små kusiner blev nævnt ved navn hver gang, ligesom mor og far.
Hun var i godt humør, stort set hele tiden. Fantastisk, når man tænker på, at omgivelserne ikke var de vante. Men ingen tvivl om, at hun blev meget glad, da hun så sin mor og far, som efter et par velfortjente feriedage i Berlin kom for at hente deres lille Øgle.

Ugens højdepunkt!

Jeg ved godt, at der ikke er noget så outdated som gamle nyheder. Men alligevel.

Sidste uges højdepunkt var et, som jeg havde ventet på med en vis bæven.
Efter at have været til scanning for min sygdom, var det nu tid til at køre til Odense for at høre resultatet.
Skulle jeg mon belave mig på at skulle have kemiske behandlinger , eller ville jeg få samme besked som sidst: Kom igen om 3 måneder!
Og jeg er heldig. Frikendt indtil februar.
En fantastisk før-julegave til hele familien!

Naturligvis UGENS HØJDEPUNKT!

"Det er godt"!

Endnu en weekend er gået med dejlige arrangementer.
Den begyndte fredag aften med fest i de skønne lokaler på Carlsberg Museum. Vi opholdt os i Kejserindesalen og i Glyptotekssalen. Fantastisk! Intet mindre. Hvor man end kiggede hen, var der meget at frydes over: Antik og moderne kunst i skøn forening. Thorvaldsen-skulpturer og Skagensmalerier.
Jeg havde aldrig været der før. Jeg er utrolig glad for, at jeg nu har set og nydt de skønne omgivelser.
Blandt udsmykningen findes også symbolet Svastika, som ifølge flere kilder stammer fra Indiens kulturhistoriske sprog Sanskrit. Det betyder "Det er godt" eller "Det er lykkeligt".
Hvad har det så med Carlsberg at gøre? Jo, det har været Ny Carlsbergs logo indtil ca. 1940. Derefter kender vi det faktisk kun som nazisternes logo, idet svastika og hagekorset ligner hinanden til forveksling.
Man mener, at brygger Carl Jacobsen er stødt på symbolet på en af sine rejser til Rom eller Pompeii.
Derudover nød vi den lækre mad med ølmenu, og stemningen blev naturligvis endnu festligere af de skønne omgivelser.
Så vidt jeg har forstået, er museet dsværre blevet lukket for offentligheden, så vi må vente på en ny invitation. Vi så jo faktisk kun en brøkdel af det store kompleks!

Lørdag gik turen videre til Midtjylland til 130 års fødselsdag. Det var en meget hyggelig fest med masser af gæster, lækker mad, sange og taler. Det var mere afslappende end fredag aften , og vi nød timerne i fulde drag, inden vi skulle køre mod Sjælland igen.
Søndag var vi noget brugt, men vi kom afsted til gudstjeneste i sognekirken. Også en dejlig oplevelse, idet vi har en dygtig præst, en fantastisk organist og et professionelt kor. En dejlig musikoplevelse.
Oven i det hele var der sandwiches, te og kaffe bagefter, leveret og skænket af et ægtepar, som har følt sig yderst velkomment i kirken.

Således var der også noget i denne weekend for alle sanser!

Over and out!

Olsker Kirke

Dragefestival ved Hammershus.

Stemningsbillede fra vores lille lejlighed på Falsled kro!

En gave fra en nær veninde!

Lige hjemkommet fra Bornholm må jeg konstatere, at festlighederne i denne måned nu er løbet af stabelen. Hvor er det ærgerligt! Heldigvis kan vi se frem til en ny række i november!

Oktober måneds festligheder er gået godt allesammen. Heldigvis, og de har været lige så skønne, som jeg havde forventet.
Lige nu tænker jeg, at hver eneste af dem fortjener deres eget indlæg. Rund fødselsdag, et ophold på Falsled Kro og en uge på Bornholm. Fantastiske oplevelser, både blandt mange mennesker, i skøn tosomhed og med den nærmeste familie.
Den runde fødselsdag blev både fejret herhjemme og ude. Først med familien og derefter med en masse seje quinder til pigefrokost. Dejlige dage med lutter smil, godt vejr og højt humør. Pigerne kom langvejs fra, fra alle landsdele: Tidligere kolleger, familiemedlemmer, naboer osv, som alle havde fundet vej til en skøn plet ved fjorden.

5 timers intenst samvær, lækker mad, taler og udpakning af gaver bidrog i høj grad til den gode stemning. Jeg må lige fremhæve min datters bidrag til festen: en tale bestående af just indkommet "post" fra diverse firmaer, som jeg angiveligt havde misbrugt eller i hvert fald brugt: Fra Chesterfieldfabrikken ang. min overdrevne brug af sofaen (!), fra et Appelsinimportfirma, som udråbte mig til deres bedste kunde, fra Poul Dissing, som takkede for den musikvideo, som jeg spillede hovedrollen i i mine unge dage, smalfilmet af min mand, osv. Meget, meget morsomt!
En herlig dag med en rigtig god atmosfære.
Jeg må lige fremhæve en enkelt gave: Et højskoleophold! Det fik jeg af mine børn og svigerbørn. Jeg glæder mig meget til at bruge det!

Ugen efter var min mand og jeg på Falsled Kro. En fantastisk oplevelse! Hvis man har en hel del penge, som man ikke lige ved, hvad man skal bruge til, foreslår jeg et Culinarium der! Vi fik tildelt en lille suite med egen gårdhave og en meget stor rund pejs midt i mellem stue og soveværelse, så ilden kunne opleves fra begge sider. Dejligt vejr, søde mennesker, afslappet stemning. 7-retters menu med vinmenu. Utroligt, at man kan spise så meget, men det var små, meget lækre portioner, veltillavet og velsmagende. Skovsyre, fuglegræs, rødbede, saltet torsk, svampe, gråand, syltede og stegte brisler, fyldte vagtelæg, mega-ostebord, havtorneis etc. Nævnt i flæng. Ligegyldigt, hvad vi fik, smagte det bare forrygende. Det var et 2 år gammelt gavekort, som blev fyret af! Tak for det.

I efterårsferien havde vi inviteret børn, svigerbørn og børnebørn til Bornholm. Flere fra selskabet havde aldrig været der før. Vejret var for det meste med os, og dagene fløj afsted. Sommerhuset ligger i et dejligt skovområde og tæt på stranden, så der var basis for at gå nogle dejlige ture. Desuden fik vi kørt øen rundt og fik bl.a. kigget på kirker, var hos Pia Stærmose i Boderne, til dragefestival ved Hammershus, var på hestevognstur og spiste fiskebuffet på NBR. Vi må endnu engang konstatere, at Bornholm er et besøg værd, ligegyldigt hvornår på året, man kommer. Huset fungerede godt, trods det vi var 9 personer. Der var værelser til alle par og endda senge i overskud. En sådan uge kan sagtens gentages. Det er meget dejligt at få lov til at være sammen med de unge familier så længe og i skøn harmoni.
Desværre er jeg ikke særlig god til det med billeder, men på et tidspunkt lykkes det nok at lære at få dem til at gøre det, jeg vil have dem til!

Festlige oktober!

Sikke en fest vi har og skal have her i oktober måned, uanset vejret. Det ville naturligvis være fantastisk, hvis vejret arter sig vel, men vi har jo efterår.
Det begyndte faktisk allerede den 1. oktober, hvor vi havde besøg af en indretningskonsulent fra Bo Bedre. Vores pejsestue trænger til en voldsom opdatering, og vi havde fået tildelt en konsulent/arkitekt, som havde nogle spændende ideer til indhold og indretning. Hendes grundtanke er at tænke naturen ind i stuen. Det er oplagt, al den stund vi bor midt ude i den, omgivet af træer, buske, vand, marker og til dels sommerhuse. Så i disse dage fyger det om os med ord som farveskala, natur, ægthed, råhed, organiske former, og hvad ved jeg. Jeg glæder mig til at se, hvad det hele ender med!

Den 2. oktober var vi til barnedåb hos det yngste skud på stammen. Det var en rigtig dejlig dag med et meget nemt barn. Hun sov under hele ceremonien, som var meget festlig. Det var en decideret dåbsgudstjeneste med 5 barnedåb. Derefter gik hele familien hjem til lejligheden, hvor den stod på lækkerier, til det var på tide at takke af.

Næste kapitel om vores festlige oktober kommer, når de næste begivenheder har fundet sted. Det drejer sig blandt andet om rund fødselsdag, Falsled Kro og sommerhus på Bornholm.

Efterår!

Selvom jeg hellere vil kalde september for sensommer, så må jeg nok erkende, at måneden kalendermæssigt hører til efteråret. Og ikke kun kalendermæssigt, men også vejrmæssigt! Så på den måde passer det jo fint sammen.
I dag har det blæst kraftigt her, men solen har heldigvis været fremme det meste af tiden. Desuden har det været tørvejr.
Jeg benyttede det gode vejr til at finde læ i vores "baghave" og kaste mig over brombærrene. Det var dejligt at se så mange fine frugter, og ikke kun brombær. Slåen, hyben, enebær, kræger, rønnebær, vilde æbler osv., og har man tid og lyst er det jo muligt at få noget ud af dem alle. Det meste kan bruges til snaps, æbler og rønnebær til gélé eller likør, og brombærrene kan udnyttes til alt muligt. Jeg har en del af sidstnævnte liggende i fryseren, da det er umuligt at følge med mht syltetøj, vin, tærter, grød, likør, smoothies osv. You name it! Lækkert er det, hvis man får brugt bærrene med det samme, men heldigvis kan de fryses, og nogle skal fryses, før de anvendes.

I kategorien grønt finder vi så på denne tid friske rødbeder, knoldselleri, pastinak, persillerod, græskar , squash, gulerødder, bagekartofler, kål osv. Også her findes der et utal af skønne grøntsager, som kun ligger og venter på at blive lavet til bagte rodfrugter, mos, frites, supper etc. Jeg er godt klar over, at man stort set kan få nævnte varer hele året, men egentlig smager de bedst i den årstid, hvor de oprindelig hører til. For ikke at tale om svampe, som jo er et helt kapitel for sig!
Og jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg om den nordiske variation, NOMA, nordisk mad. Ikke at jeg nogensinde har besøgt restauranten, men konceptet er godt!
Nu vil jeg ud at lave rösti af blandede rodfruger og bagte kartofler med hvidløgssmør som tilbehør til de engelske bøffer. Dertil kommer en god rødvin. Som lidt mundgodt til sidst: friskplukkede brombær med creme fraiche eller mælk og fløde! Velbekomme til os!

A gift!

Efter en længere, ufrivillig pause bevæger jeg mig nu ind i Blogland igen. Mens jeg har været ude af omløb har jeg haft rig lejlighed til at teste regionens sygehuse, idet jeg har oplevet flere af dem indefra. 3, for at være helt nøjagtig samt et andet i en anden region.
Måske skal jeg sammenligne dem og give dem stjerner i forhold til det jeg oplevede? Hvor mange stjerner vil hvert enkelt sygehus opnå, når vi taler om professionalisme, omsorg, atmosfære, mad osv.! Jeg tror, at jeg vil nøjes med at konkludere, at jeg ikke har oplevet noget som helst negativt i forbindelse med min "pause". Ikke engang ventetider kan jeg klage over. Det er alligevel fantastisk, når man som jeg nærmest fra den ene dag til den anden måtte sætte hverdagslivet på stand-by.
Mand, børn, familie og venner har været en stor støtte, både på den ene og den anden måde.
Nogle har givet mig nogle gode ord med på vejen, som jeg har kunnet bruge som de rene mantraer. Her kommer nogle af dem:
Be strong! Fra canadiske eskimoer, gennem en ven.
Yesterday is history, tomorrow is mystery, today is a gift! Fik jeg tilsendt fra Skotland.
Mål ikke bjerget størrelse. Tal med ham, der kan flytte det! Sendt fra en veninde i Jylland.
Ikke, at jeg har siddet i Lotus-stilling og mediteret over dem i timevis, men som gode huske-ord har de sammen med alle gode, positive tanker, breve, besøg og blomster hjulpet mig videre!

SOMMERHUSET.

Ikke kun SOMMERHUSET, men sommerhuse som sådan har jeg et specielt forhold til. Jeg tænker på de sommerhuse, vi har lånt/lejet gennem tiderne, i Dk, i Sverige, i Norge, i Frankrig osv.

SOMMERHUSET lå/ligger ved Limfjorden. Først ejede mine forældre det, og senere overtog vi det. Endnu senere blev vi nødt til at sælge.
Der har jeg tilbragt mange sommerferier, både som barn og ung, men også som voksen med egne børn. Der er noget ganske særligt over sommerhuse, og det skyldes naturligvis mange ting. Men noget helt særligt over SOMMERHUSET.
Jeg har fornylig læst et godt udtryk, som knyttede sig til sommerhuse og livet i dem. Det passede på en prik på mig.
"Sommerhuset - at eje en længsel." Jeg har forgæves forsøgt at skubbe sommerhusdrømmen fra mig. Selvfølgelig har jeg altid vidst, at nostalgien og romantikken betyder meget for den drøm, men - at eje en længsel! Udtrykket indeholder langt mere end de to nævnte begreber, fordi de i visse tilfælde godt kan have en negativ klang.
I forhold til SOMMERHUSET er det en længsel efter lange, dejlige, afslappende dage med godt vejr, en badetur, et besøg hos gode venner i deres sommerhus on the waterfront, gæster, udflugter med børnene, fx en sejltur til Salling og Mors, friske fisk hos "Egon", tilbehør i Skibsprovianteringen, friske selvplukkede jordbær, liv på havnen, altid noget at lave for små og store, og samtidig en stilhed, som kunne gøre helt ondt i ørerne.
SOMMERHUSET rummer mange fortællinger.
Det meste af det nævnte kan naturligvis også praktiseres i andre sommerhuse. Det bliver bare svært, hvis man lejer sig frem hele tiden. Selvfølgelig skal man også opleve nyt, men at kende omgivelserne, lokaliteterne, forretningerne osv. er med til at gøre en fuldstændig tryg. Og det er ikke så tosset, når man skal nyde sin ferie.
-AT EJE EN LÆNGSEL!

Babysnak.

Hele weekenden har vi lyttet til vores mellemste barnebarn (godt 1år), som vi har haft besøg af sammen med sin mor. Totalt hyggeligt. Så snart sutten var ude af munden, væltede ordene ud. Den samme lange sætning igen og igen, somme tider afslappet, andre tider insisterende, højt eller sagte. Hvor var det sjovt, og vi forstod ikke en lyd. Indimellem sagde hun ja, vov og andre småord, letforståelige, men så vendte hun tilbage til sin yndlingstale. Hvis én af os forlod stuen, var vi sikker på, at det skulle betyde noget i retning af: Du må ikke gå-bliv her! Eller, i en anden situation, kunne det måske betyde: Jeg skal vise dig noget-kom her!
Hendes mor og jeg blev enige om, at det sikkert var en slags østeuropæisk! Stærkt inspireret af søde, lidt gebrokne, østeuropæiske pædagoger, som arbejder i Babyens institution.
Baby Sofie præsterede også i stort omfang at gå alene, fra det ene rum til det andet, eller flere gange frem og tilbage i stuen. Vi var totalt benovede. Hun havde kun gjort det en enkelt gang før, hos far-forældrene. Ind imellem kravlede hun naturligvis. Det går stadigvæk hurtigst for hende.
Vi var 3 til at holde øje med hende. Ind imellem var hun meget bevidst om, at vi var opmærksomme, både når hun ville ind i skabet med porcelæn, når hun gik "i kødet" på vores rolige labrador, og når hun stavrede derudaf. Det var sjovt at se et skævt smil og et glimt i øjet.
Hun er selvfølgelig en guldklump, ligesom jeg formoder, at alle andre børnebørn er for deres bedsteforældre.
Hun har udviklet sin egen lille personlighed, synes vi. Hun er helt sin egen, meget mild og medgørlig. En gang imellem slår temperamentet, som ligger godt gemt, dog igennem og viser, at man har vel også sin egen mening!
Ligeså skønt det er at have besøg af alle på engang, børn, børnebørn, svigerbørn, ligeså dejligt er det også at have en weekend med kun en lille familie. Man kan bruge mere tid på at snakke, iagttage, lytte og bare være.

Sommer, sommer og sol!

At se fjorden blåne
At dufte naturen
At spise måltider ude
At hænge tøj til tørre
At se sejlbåde på vandet
At kunne plukke blomster ind
At bruge tid udenfor med kameraet
At vågne op til en solbeskinnet morgen
At vide, at vi har hinanden uanset
At pusle om planter
At sidde på terrassen og læse
At skulle bruge solbriller
At nyde gåturen med hunden
At have drømme
At have ferie
At have besøg af børn og børnebørn

....det er sommer for mig!

En mand med en slæde....

Jeg er så træt af mænd med slæder, ligegyldigt om de er små eller store, unge eller gamle, danskere eller ej.
De dukker altid op, når man mindst venter det, og når det er mindst belejligt.
I dette tilfælde sørgede manden med slæden for, at vi ikke kommer afsted til Sydfrankrig (i det mindste ikke lige nu, hvor alt ellers var timet og tilrettelagt), så vi må køre lidt rundt i nærområdet i stedet for. Der er sikkert også mange skønne steder, men måske knapt så varmt, som vi forestillede os det ved den spanske grænse.
Næste gang han dukker op, knocker jeg ham ud.

On the road again!

Jeg er nu begyndt at tælle ned til vores næste biltur/ferietur, der, som tidligere nævnt, går ned igennem Europa. Mange spørger, hvorfor vi ikke flyver? Hvis vi kun havde en uge til rådighed, var det oplagt, men denne gang har vi mindst 2, og det gør en forskel synes jeg.
Når man kører, får man sjælen med. Det kan lade sig gøre at lave en afstikker, hvis vi kommer forbi et specielt interessant sted, eller hvis vejret er til det, kan vi tillade os en dejlig frokostpause på en af de utallige rastepladser, som især Tyskland er så rigeligt forsynet med. Vi kan bruge god tid på at finde et skønt overnatningssted, hvor vi også kan nå at få lidt ud af aftenen. Efterhånden har vi en række af gode steder, som vi har tjekket ud. Alt det er med til at give os en god begyndelse på ferien.
Endelig må jeg ikke glemme, at man jo virkelig kan få vendt mange ting, når der ikke er andet end kørslen, man skal tage sig af. Man kan nå at snakke om mange af de ting, som ikke lige bliver prioriteret i en travl hverdag, og det sætter vi stor pris på.
Desuden er jeg velforsynet med strikketøj, krydsogtværser, en krimi, dejlig musik, frugt, slik, vand og termokrus med kaffe/te til turen, når vi trænger til at hvile snakketøjet.
Endemålet for turen er en lille bjerglandsby i Pyrenæerne. Et skønt sted, et fantastisk gæstehus og et meget venligt og imødekommende værtspar.
En gang imellem er det det, man har brug for: afslapning, vandreture, terrassehygge, lækre specialiteter. Andre gange er det 4-5-stjernede hoteller med det nyeste nye inden for alting og aktiviteter i lange baner. Her kan man tage til markeder, køre over den spanske grænse og besøge Barcelona fx. og opleve den fantastiske natur, som omgiver stedet i alle 4 verdenshjørner. Alt kan man tage i det tempo, man selv synes. Det er ferie! Adressen fandt jeg i en avisannonce tilbage i 2007, og dengang var vi der for første gang. Dette er vores andet besøg.
Og vi glæder os.

Singing in the rain!

Man må sige, at der i denne uge har været mange muligheder for at synge og tralle i regnen. Ikke, at jeg har brugt forfærdelig megen tid på det, for jeg er ved at være grundig træt af alt det vand. Jeg er godt klar over, at i Sydeuropa, Polen og sikkert også mange andre steder er der oversvømmelse. Det er naturligvis langt værre end, at jeg har fået nok.
Vi er heldige at bo temmelig højt, så der er ingen fare for, at grundvand etc. kan trænge ind i vores kælder. Det har vi nemlig også haft så rigeligt af i det hus, vi boede i , før vi kom til Sjælland. Der opstod fra tid til anden en mindre swimmingpool i kælderen.
Godt, at ferien vinker forude med forhåbentlig terrasse- og grillvejr. Inden længe går turen igen til Frankrig, til Pyrenæerne denne gang med catalanske specialiteter, markeder, varme kilder, besøg på det hellige bjerg Canigou og andre spændende oplevelser.

Og skulle der komme en regnbyge forbi, så gør det ikke så meget!

En skøn blomst.

For snart mange år siden købte jeg en træpæon efter en tur til Kina. For første gang i dens levetid har den fået en blomst. En stor flot en med en svag liflig duft af sol og sommer. Med en hilsen til den kejserlige have i Shanghai, hvor vi også så det største og ældste gingko biloba træ (tempeltræ), jeg nogensinde har set. Det vokser som bekendt uhyre langsomt, og mit har overlevet 5 vintre og somre og er vokset en lille bitte smule.

Det er lige på nippet til at springe ud. Det står i en krukke og ser lidt pistent ud, men det ændrer sig snart.

Det er meget spændende med mange forskelligartede planter. Således står der en gammel vinstok og en krukke med mountain grass fra Frankrig sammen med mere almindelige danske planter.

Desuden har jeg haft held til at sætte mit lille bonsaitræ ud om sommeren. Det klarer sig fint, så jeg overvejer, om jeg skal finde et permanent udested til det.

Oliven, citrus, nerier og krydderurter er her krukkeplanter. Vores jord er det rene sand og grus, så foreløbig har de planter det bedst på terrassen.

Længe leve mangfoldigheden!

God reklame.

Sidst jeg skrev, var jeg rimelig frustreret over, at det nyopsatte legehus efter sølle 14 dage var brast sammen.
I dag tog jeg mig sammen og ringede til firmaet for at klage over deres "kvalitetslegehus" og regnede med, at jeg skulle forsvare vores opsætning af samme, grunden, selvbyggerne og hvad ved jeg.
Nejnej, de ville flux komme med et nyt! SÅDAN. Hurra for Stark. Jeg behøvede bare at forklare min oplevelse af legehuset og dets skæbne.
Så på med vanten endnu engang, sagt til fædrene til de børn, der får fornøjelsen af legehuset!
Når jeg sådan er ved at reklamere, så vil jeg også gerne promovere en inden- og udendørs café på Østerbro. Der sad jeg i fuld solskin i går og nød stemningen, maden, de høje grønne træer, de lave plantekasser med stedmoderblomster i de dejligste blålilla farvetoner med figenbuske imellem, som lige var på nippet til at springe ud. Stedet ligger på en plads mellem 2 forholdsvis befærdede gader, og man hører ikke trafikken.
Mormor her skulle passe det mellemste barnebarn, da forældrene gerne ville have en fri-aften. Fantastisk med sådan et lille væsen. Hun er skøn, griner over hele hovedet og prøver at sige forståelige lyde, alt imens hun krabber henover gulvet på jagt efter noget legetøj. Efter en dag i vuggestuen var hun stadig i hopla.
Hvor er det dog dejligt, at der findes børnebørn! LIVETS DESSERT!

Havevejr.

I dag stod haven på programmet. Det burde den faktisk gøre lidt oftere, men i denne weekend skal vi ikke andet end at nusse herhjemme. Skøøøøønt!
Altså på med havehandskerne, fat om skuffejern og rive og så derudaf!
Da jeg runder hjørnet for at komme hen til det bed, som i dag vil blive ramt af "min hakke, min skovl og min spade", hvad skuer mit øje så? Et totalt ødelagt legehus, som drengene satte op for 14 dage siden, og som faktisk kun manglede at blive malet og få sat dør i. Nu ligger taget på jorden, tagpappet er flænset, og visse dele af væggene er revet af. Øv og atter øv.
Det har blæst en hel del og regnet temmelig meget inden for det sidste døgn, men alligevel. Nu må vi se, hvordan vi kommer videre. Uden hjælp af den ene eller anden art går det ikke. Skønne spildte kræfter ..... og penge!
Godt, at træerne står anderledes godt fast!!
Ukrudtet får man jo ikke lige så nemt bugt med, så på med handskerne igen og videre i teksten. Solskinsvejret lokker.

Misundelse.

Her i pinsen har vi haft besøg af en enlig mor fra det jyske med 2 børn på 7 og 9 år. De kommer af og til, og moderen har vi kendt siden hun var teenager. Hun kom til landet sammen med sin mor og 2 mindre søskende, og vi lærte dem at kende kort efter. Hendes far var her i forvejen. Vi har holdt kontakten med hende.
Hun har en uddannelse og er nu i gang med nr.2 uddannelse, som er svær med mange skriftlige projekter og nuancerede dialoger. Specielt svær for en person, som ikke har dansk som sit modersmål. Indimellem har hun haft forskellige jobs, løse og faste. Hun er kvik, flittig og vedholdende. Hun er brudt ud af et voldeligt ægteskab, har formået at spare op til udbetaling på et hus, flyttet til et nyt kvarter og været i stand til at skabe sig en god tilværelse der. Hun knokler for at give børnene en bedre fremtid. Alene!
Hendes familie har slået hånden af hende, og flere venner har stillet kritiske spørgsmål. Skulle du ikke hellere....?
Altsammen på grund af misundelse, tror jeg. Jeg forstår det ikke. Hun forstår det heller ikke. Hvorfor bakker de ikke op, i stedet for at blive gul og grøn af misundelse? Mon de selv har noget i klemme, føler sig trådt over tæerne? Hvorfor ikke prøve at fortælle hende, hvor sej hun er? Hvor godt gået det er?
Får folk det bedre af at nedgøre andre? Man skulle næsten tro det. Heldigvis kan hun godt svare for sig, men hun forfalder naturligvis til tristhed ind imellem .
Heldigvis har hun også gode og trofaste venner, som hjælper hende.
Misundelse er en grim ting efter min mening. men vores veninde kæmper videre trods hårde odds.

Siden sidst.

Der er faktisk gået 14 dage siden jeg sidst skrev et indlæg på bloggen. Aaaalt for lang tid, jeg ved det godt. Men nu vil jeg prøve at forbedre mig.
Siden sidst er der foregået rimelig mange ting, men en langvarig penicillinkur har drænet det overskud, som jeg faktisk følte jeg havde, da vi vendte hjem fra Frankrig.

I weekenden havde vi besøg af 3 små børnebørn og deres forældre.Skønt at være samlet.

Arbejdsweekend var det! Nu står der et legehus på grunden. Det er næsten færdigt. Faktisk mangler det kun at blive malet og få sat dør og pyntelister på. Det er så fint, og jeg er sikker på, at vores 3 små prinsesser vil få stort udbytte af det. Forrest er der en lille terrasse, og med tiden er jeg sikker på, at der kommer postkasse, ringeklokke, altankasser osv. til, for ikke at tale om møbler. Sandkassen vil få en ny placering, så sammen med gyngen får vi skabt et helt lille legeområde.
Nu venter vi bare på ordentligt udendørsvejr, læs: tørvejr, så vi kan komme i gang med at male.
Vores ældste barnebarn blev et døgn længere end de andre. Hun er 3 år og er selvhjulpen på mange måder. Det er rigtig hyggeligt at have hende på ferie. Tiden gik med modellervoks, lege i sandkassen, være ude på en lang gåtur med farfar, hvor de gav hestene og de små føl gulerødder, samle sten på stranden,hoppe i vandpytter, sove middagslur, læse historier, være med farfar på arbejde en times tid, printe Pixelinetegninger ud og male dem osv. You name it!

Midt i det hele kom posten forbi med en stor overraskelse. Jeg gætter af og til kryds og tværs´er for afslapningens skyld og sender en sjælden gang løsningen ind, men jeg vinder som regel aldrig noget. Denne dag havde posten et gevinstbrev med! Det viste sig, at jeg havde vundet et weekendophold for 2 på én ud af 6 forskellige konferencehoteller! Hvor heldig kan man være? Nu må jeg lige tænke over, hvem jeg skal tage med.........
Jeg tror, det bliver farfar/morfar! Surprise!

Vive la France.

Så er vi vel hjemme efter en skøn ferie i det sydfranske. Alt hvad vi havde forestillet os, gik i opfyldelse: Fantastisk vejr (25-30 grader på terrassen hver dag undtagen den sidste!), godt selskab, mange gode oplevelser, lækker mad osv.
Vi har været i Sydfrankrig flere gange før, men aldrig i dette vestlige hjørne. Det er ikke sidste gang.
Vi er kommet hjem med fornyet energi, og det var hårdt tiltrængt oven på denne laaaange vinter. Selvom det er en lang tur frem og tilbage, så koblede vi i den grad af, da vi først var der. Helt ned i gear. Vi lavede det vi havde lyst til i det tempo, der passede os. Ingen stress og jag.
Ovenfor 2 gode eksempler på det:
Det ene viser turbåden, som sejlede op ad Dordognefloden, og hvor man naturligvis kun skulle slappe af og bruge sanserne. Det andet billede forestiller vinplanter, som vi var med til at plante på grunden. Så nu ved vi, hvordan det skal gøres!

Mens vi var på ferie, fik vi at vide, at vores lille nye barnebarn skal hedde Sigrid. Vi synes, det er et yndigt navn.

Vi nåede lige at se hende dagen før, vi tog afsted. Ellers ville der gå alt for lang tid. Hun er naturligvis skøn at skue. Sigrid er et nordisk navn og betyder sejr og skønhed. Det sidste passer i hvert fald, og jeg er sikker på, at også det første vil passe. I hvert fald har hun allerede besejret os!

Farmor igen-igen!

Ja, så skete det. I går fødte vores svigerdatter et lille barnebarn igen. Dejligt, at det blev godt (og hurtigt) overstået. 2660 gram og 48 cm, lille og fin. Vi skal lige ind og se hende, inden vi stikker af sydpå. Godt timet, må man sige.
Vi glæder os meget til at byde det lille nye medlem af familien velkommen til verden!
Vittige hunde har allerede døbt hende Askepot! Rent faktisk lettede askeskyen, da hun blev født.
Vores første barnebarn på 3 år er meget stolt af at være blevet storesøster. Vi håber selvfølgelig, at de får meget glæde af hinanden. Jeg har ladet mig fortælle, at de ligner hinanden. Et af kendetegnene vil i så fald være nogle store, dybblå øjne, og at de ligner faderen.
Vi har også et barnebarn mere,en lille kusine til den nyfødte. Så jeg er både mormor og farmor. Fantastiske titler!
Desuden står forårsferien for døren. Så der er meget at glæde sig over.

Ekstra forår!

Jeg er begyndt at tælle ned til en Frankrigstur. Indenfor den allernærmeste fremtid kører vi til Sydfrankrig, hvor der i øjeblikket er 20-25 grader! Fantastisk. Jeg forestiller mig noget med at sidde på terrassen med en god lokal vin, evt. et stk. foie gras og ellers bare nyde tilværelsen. Selvfølgelig skal vi ud og se en masse, da det er et område, vi ikke har værer i før, slotte, vingårde, byliv etc. Vores søde naboer har investeret og inviteret.
Men først skal jeg i gang med at lave en pastasalat til den italienske buffet, som skal markere sæsonafslutningen på vores italienskkursus i aften. Da der ikke er mulighed for at varme noget som helst, bliver det en kold salat. Gad vist, hvad vores romerske lærer siger til det? Jeg har læst, at kolde pastasalater ikke er comme il faut i Italien. Men sådan bliver det. Det var ikke så nemt at finde en god opskrift på en italiensk salat, som også kan serveres kold. Jeg har kaldt min for Penne al salame.
(Penne med salami! Ja, italiensk er ikke så svært :-)) Selvfølgelig skal der også peberfrugter, oliven, tomater, parmesan osv. i. Jeg håber, at resultatet bliver godt.
Frankrig og Italien, begge skønne lande!
"Ude er godt, men hjemme er bedst".

At lære så længe man lever.

Jeg øver mig stadig i at bruge sitets forskellige muligheder. Øvelse gør mester.

Bryllupsdag.

I går fejrede vi vores bryllupsdag med gaver, blomster og middag ude. Det var rigtig dejligt, altsammen. Og da vejret også var godt, kunne det ikke blive bedre.
I løbet af dagen var min mand på arbejde, og jeg nød dagen herhjemme med havearbejde, gåture med hunden og afslapning i et læhjørne på terrassen.
I dag er vejret faktisk endnu bedre, så det er også en tur i haven på den ene eller anden måde. Jeg har indtil videre syntes, at det har været for koldt. (Ja, jeg indrømmer gerne, at jeg er en frossenpind.)
Ellers er det vist på tide at få købt et legehus til de små. Det kommer sikkert som samlesæt, og desuden skal det males. Det skal gerne kunne tages i brug her i forsommeren. Jeg tror, vi inviterer på en arbejdsweekend! Det gjorde vi også sidste år, og det var rigtig godt. Faktisk klargjorde vi området, hvor legehuset skal stå, den tidligere hundegård.
I weekenden står den på mere havearbejde, hvis vejret tillader det, ellers er der altid nok at tage fat på herinde. Måske skal vi se lidt dronningefestvitas i TV, hvis ikke det hele bliver ødelagt af vulkansk aske!

New look!

Det er weekend, og jeg har fået et nyt look. Det vil sige, at bloggen har fået det. Jeg er endnu ikke færdig med at udforske sitet, så jeg forestiller mig, at det nye look vil blive yderligere forbedret hen ad vejen.
Og så er det weekend med sol, en rigtig forårsweekend, selv om det stadig er køligt; men solen er på. Det er det vigtigste for mig.
Måske bliver der tid til at kigge i en bog, jeg lånte på biblioteket i går: Det er en letlæsningsbog på italiensk! Med en ordbog ved siden af håber jeg at få has på den efterhånden og således få lært nye gloser. Om et par uger er vinterens kurser afsluttet, og så hedder det jo selvstudium. Og selv om man er i besiddelse af gråt guld er det ikke for sent at lære nyt.
Måske glider det lettere ned ved hjælp af en god flaske Frascati og en lækker insalata?